Isbjerge i Nordatlanten gav regn i troperne
Gammel luft fanget i isen på Antarktis røber fortidens klima. Målinger fortæller, at masser af isbjerge i Nordatlanten i fire omgange under seneste istid førte til ændringer i klimaet, så troperne fik mere regn.

Isbjerge kan have stor betydning for det globale klima, blot der er nok af dem. (Foto: Uta Wollf)

Isbjerge kan have stor betydning for det globale klima, blot der er nok af dem. (Foto: Uta Wollf)

Mange tusinde år gammel luft fanget i isen på Antarktis røber, at atmosfærens indhold af gassen metan er steget, samtidig med at en stor mængde isbjerge i flere omgange har løsrevet sig fra den nordamerikanske iskappe og er drevet ud i havet i løbet af den seneste istid.

Det tyder på, at isbjergene og dermed den øgede mængde af ferskvand i Nordatlanten har medført globale klimaforandringer, skriver en international gruppe af forskere i det videnskabelige tidsskrift Science.

Isbjergene har tilsyneladende ændret strømningerne i havet og i atmosfæren, så troperne har fået mere regn. Vådområderne er vokset, og da der udledes metan i forbindelse med, at planter rådner i vådområder, er der kommet mere metan i atmosfæren.

Målemetoden er københavnsk

Thomas Blunier, der er professor på Center for Is og Klima ved Niels Bohr Institutet på Københavns Universitet, har været med til at analysere den antarktiske is, ligesom han tidligere har været med til at undersøge metan-indholdet i grønlandske iskerner.

Faktisk er den meget præcise målemetode, der benyttes i det nye studie, udviklet i København, fortæller han.

De nøjagtige metan-målingerne fortæller forskerne, at atmosfærens metan-indhold i fire omgange er steget, samtidig med, at mængder af isbjerge har løsrevet sig fra den arktiske is. Tidspunkterne for isbjergenes løsrivelse kender man fra aflejringer på havbunden.

»Når man ændrer noget i Nordatlanten, har det altså tilsyneladende en effekt i troperne. Det er ret overraskende, at vi har disse sammenhænge,« siger Thomas Blunier.

»Den større mængde ferskvand i Nordatlanten må have medført et skift i positionen for den intertropiske konvergenszone. Det har bevirker ændringer i nedbørsmønstret i troperne.«

Fire sammenfald mellem isbjerge og metan er næppe et tilfælde

Seks gange i løbet af den seneste istid, der prægede klimaet for mellem 110.000 og 12.000 år siden, har Nordatlanten fået besøg af masser af isbjerge, der efterhånden smeltede og tilførte havet ferskvand. I fire af tilfældene - for cirka 48.000, 39.000, 24.000 og 16.000 år siden - steg atmosfærens indhold af metan samtidig. Klimaforandringerne varede imellem 740 og 1.520 år.

Ikke alle de såkaldte Heinrich-begivenheder, hvor isbjerge har løsrevet sig i meget stort antal, har givet øget indhold i metan i atmosfæren, og det har forskerne ingen forklaring på.

Fakta

Hvis man vil have informationer om atmosfærens indhold under den seneste istid, skal man bore sig et godt stykke ned i isen på Antarktis. Her har de øverste par kilometer is nemlig lagt sig efter istiden. Forskerne borede ned i den vestantarktiske iskappe og fik data fra 1.740 meters iskerner, der rakte ned til en dybde på 3.404 meter under overfladen. Det svarer til is, der er mellem 67.200 og 9.800 år gammelt.

»Sammenfaldet passer ikke på alle Heinrich-begivenhederne, kun fire ud af seks. Det forstår vi ikke helt,« fortæller Thomas Blunier og fortsætter:

»Endnu er sammenhængen mellem isbjergene og atmosfærens metan-indhold da også blot en hypotese, for vi har jo ikke bevist en sammenhæng. Der er korrelation, men det beviser ikke en kausalitet. Men hypotesen giver god mening.«

»Nu kan de forskere, der udvikler modeller for klimaet, prøve at finde ud af, om de nye resultater kan få det hele til at passe bedre sammen. Desuden kan fremtidige målinger fortælle mere om fortidens havis og havstrømme, og det vil måske bakke op om hypotesen.«

Klimaet bliver påvirket globalt

Marit-Solveig Seidenkrantz er professor på Institut for Geoscience på Aarhus Universitet, og hun har læst den videnskabelige artikel, som hun synes er et fint indspil til klimateorierne.

»Det er endnu et studie, der gør det klart, hvor stor sammenhængen er for klimaet globalt set. Det hele hænger sammen. Isbjerge i Nordatlanten kan påvirke nedbørsforhold i troperne,« siger hun.

»Når der er kraftige isbjergdannelser, så går Golfstrømmen ikke så langt mod nord. Ikke blot bliver Nordatlanten koldere, ferskvandet fra isbjergene svækker også havcirkulationen, så det varme vand forbliver sydpå. Og det har så medført mere regn i troperne, som ikke var meget anderledes under istiden.«

Endnu en brik i det store puslespil

Studier som dette kan bruges til at forbedre klimamodellerne, så vi også kan blive klogere på, hvordan fremtidens klima bliver. Det er ikke mindst vigtigt i forhold til den menneskeskabte globale opvarmning.

»Det er vigtigt, at vi forstår det mekanismer, der er på spil. Så kan vi bedre forholde os til fremtidens klimaudvikling. Det er jo blandt andet derfor, vi laver studier som dette,« lyder det fra Marit-Solveig Seidenkrantz.

»En enkelt undersøgelse vil aldrig kunne forklare det hele, for puslespillet samles af alle de brikker, som de enkelte studier udgør. Og dette er en fin brik.«

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte, døde og vaccinationer i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs mere om det utroligt velbevarede dinosaur-foster, som du kan se herunder.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk