Insekters hjerner gør dem til superpiloter
Selvom de har hjerner på størrelse med knappenålshoveder, er insekter alligevel i stand til at udføre imponerende manøvrer. Ny forskning forklarer hvorfor.

Insekter er trods deres minimale hjerner i stand til at foretage selv de mest umulige manøvrer i luften. Foto: Colorbox

Insekter er trods deres minimale hjerner i stand til at foretage selv de mest umulige manøvrer i luften. Foto: Colorbox

For første gang er det lykkedes forskere at afdække, hvordan insekter bestemmer farten på objekter i bevægelse, skriver Science Daily.

»Vi har i mange år vidst, at de kan bestemme retningen på objekter i bevægelse, men indtil nu har vi ikke vidst, hvordan de bedømmer fart i lighed med andre dyr,« siger lektor David C. O'Carroll fra University of Adelaide om undersøgelsen, der er publiceret i tidsskriftet Current Biology.

Tager hensyn til lysmønstre

Det viser sig, at insekter har særskilte mekanismer i hjernen, der regner ud, hvordan de foretager en landing på et blad eller finder frem til mad. Disse hjerneceller, dedikeret til at analysere visuelle bevægelser, er meget lette at identificere.

»Det tyder på, at de tager hensyn til lysmønstre i naturen, såsom morgentåge eller en solskinsdag, og at deres hjerneceller tilpasser sig i overensstemmelse hermed,« siger O'Carroll.

Men de veludviklede mekanismer virker dog kun i naturlige omgivelser, fastslår undersøgelsen.

»Denne mekanisme i deres hjerner gør dem i stand til at skelne objekter i bevægelse i mange forskellige naturlige omgivelser. Det fremhæver også det faktum, at enkelte neuroner kan udvise ekstremt kompleks opførsel,« forklarer O'Carroll.

Forskerne fremhæver samtidig insekter som specielt gode forskningsobjekter, da deres visuelle system udgør hele 30 procent af deres samlede masse.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte, døde og vaccinationer i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk