Industrialiseringen stoppede afkøling af havene
Havtemperaturer faldt i næsten to årtusinder, men så kom mennesket og den moderne industrialisering.

I fortiden kunne vulkaner holde global opvarmning i skak, men de kan ikke længere følge med takket være menneskeskabte drivhusgasser. (Foto: Shutterstock)

I fortiden kunne vulkaner holde global opvarmning i skak, men de kan ikke længere følge med takket være menneskeskabte drivhusgasser. (Foto: Shutterstock)

 

Før vi gik amok i fossile brændstoffer, havde Jordens oceaner været i gang med at blive nedkølet i næsten 2.000 år.

Afkølingen var forårsaget af noget så overraskende som vulkanudbrud, der holdt globale temperaturer nede ved at spy partikler og støv ud i atmosfære, som blokerede for solens lys.

Men det ændrede sig alt sammen med den industrielle revolution i 1800-tallet, da enorme mængder af menneskeskabte drivhusgasser begyndte at opvarme planeten hurtigere, end vulkanerne kunne køle den ned.

Det er konklusionen på et nyt internationalt studie med dansk og svensk deltagelse.

»Vi kan se en vedblivende afkøling af havene fra omkring 2.000 år siden og op til der, hvor den industrielle revolution begynder,« siger medforfatter på studiet, Helena Filipson, der er lektor ved det Geologiske Institut på Lunds Universitet.

Studiet leverer friske beviser på menneskers rolle i opvarmningen af havene og er endnu et søm i kisten, for dem som påstår, at forøgelsen af menneskeskabte drivhusgasser over de seneste 200 år ikke har haft nogen indflydelse på Jordens klima.

Klart bevis på menneskeskabte klimaforandringer

Forskerne har gennemgået tusindvis af tidligere optegnelser af havtemperaturer og nøje udvalgt 57, som indeholdt præcise data fra havbundsprøver, der kunne bruges i deres studie.

Fakta

Hvordan kan vulkaner skabe afkøling? Et vulkanudbrud slynger svovlpartikler og støv højt op i atmosfæren. Partiklerne forhindrer sollys i at nå Jorden, hvilket får den til at afkøle midlertidigt. Det nye studie viser, at mange vulkanudbrud over en årrække kan være med til at have en permanent effekt på klimaet.

Studiets danske islæt, Marit-Solveig Seidenkrantz, der er professor ved Institut for Geoscience, Aarhus Universitet, var ansvarlig for udvælgelsen.

»Vi har kombineret de 57 optegnelser i blokke, som hver indeholder data over gennemsnitstemperaturer i perioder på 200 år. Dem kunne vi så sammenligne med optegnelser fra andre have, og ud fra det har vi så lavet en graf, der viser globale havoverflade-temperaturer gennem de seneste 2.000 år,« siger hun.

Grafen viser tydeligt, at havene bliver mellem 0,3 og 0,4 grader celsius koldere hvert tusinde år lige indtil det 19. århundrede, hvor industrialiseringen begynder.

»Afkølingen stoppes af den nylige opvarmning, som er forårsaget af antropogeniske (menneskeskabte, red.) forøgelser af drivhusgasser i atmosfæren,« siger Helena Filipson. 

Vulkanudbrud nedkøler planeten

Forskerne sammenlignede så deres temperaturdata med flere forskellige klimamodeller for at finde ud af, hvad der forårsagede afkølingen.

Modellerne indeholdt al den information, som er nødvendig for at simulere globale klimaforandringer: mængden af drivhusgasser, mængden af sollys, vulkanudbrud og forandringer i størrelsen af landbrug og skove.

Da simuleringerne var færdige, stod det klart, at den primære årsag afkølingen var vulkanudbrud.

Grafen viser forandringerne af den globale havoverflade-temperatur (blå linje) sammen med alle de 57 optegnelser (grå linjer). Oceanerne blev afkølet mellem 801 e.v.t. og 1801 e.v.t. og nåede sit koldeste punkt under den lille istid mellem 1500 og 1700-tallet. (Illustration: McGregor et al.)

Tidligere undersøgelser har også peget på vulkaners rolle i forandringen af atmosfæriske temperaturer, men det nye studie viser for første gang, at vulkaner også påvirker havenes temperatur.

Desværre viser det også, at nedkølingseffekten er meget mindre end den globale opvarmning, som vi oplever i øjeblikket.

Helena Filipson og Marit-Solveig Seidenkrantz advarer, at den nuværende opvarmning forårsaget af drivhusgasser, sker 20 gange hurtigere end hastigheden af havafkølingen, som de har påvist i deres studie.

Ifølge dem er oceanerne blevet 0,8 grader celsius varmere over de seneste 200 år alene--mens vulkanudbrud tager 1.000 år om at nedkøle dem med blot 0,4 grader celsius.

 

Et stort fremskridt for klimaforskningen

Ifølge Kim Cobb, der er professor ved institut for jord- og atmosfærevidenskab ved Georgua Tech University i USA, så er studiets resultater robuste og giver forskere et solidt grundlag til at fremme forståelsen af nutidige og fremtidige klimaforandringer.

Specielt metoden bag det nye studie for lovord med på vejen af den amerikanske forsker, som ikke selv har deltaget i det nye studie.

»Det her er et stort skridt frem inden for palæoklima (studier af fortidens klima, red.)--at være i stand til at kombinere så mange individuelle optegnelser af havtemperaturer og bruge dem til at sige noget meget ambitiøst om globale temperaturer er utroligt imponerende,« siger hun.
 

... Eller følg os på Facebook, Twitter eller Instagram.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.