Indlandsisens lag kortlagt fra luften
Forskere har kortlagt Grønlands indlandsis og lavet et 3D-kort, der viser, hvor de forskellige lag befinder sig. Studiet af fortidens islag kan give ny viden om Indlandsisens fremtid.

Ved at bruge radarteknologi fra overflyvninger af Grønlands indlandsis og ved at undersøge iskerneboringer har en gruppe forskere skabt et 3D-kort, som viser, hvor de forskellige islag ligger. Samtidig angiver det, hvor gammel isen er. Det skriver LiveScience.

De omfattende undersøgelser og deres resultater er illustreret og forklaret på fornem vis i en video, som du kan se øverst i artiklen.

Radarmålingerne har givet forskerne oplysninger om isens tykkelse, ligesom de har vist, hvor de forskelige lag er placeret. Iskerneboringerne har herefter vist, hvor gammel isen er i de forskellige lag. Forskernes resultater er publiceret i tidskriftet Journal of Geophysical Research: Earth Surface.

Is fra tre forskellige perioder

Som illustreret i videoen har forskerne delt isen op i tre kategorier - nemlig is fra Holocæn (de sidste 11.700 år), fra istiden (fra 11.700 til 115.000 år siden) og Eem-mellemistiden (fra 115.000 til 130.000 år siden).

Den største overraskelse blandt resultaterne er, at der er langt mere is fra Eem-mellemistiden i den centrale og nordlige del af Grønland, end forskerne hidtil havde regnet med. Men resultaterne har ikke været nemme at nå frem til.

»Det har været en udfordring at finde ud af, hvor isen fra Eem-mellemistiden kunne være,« siger Joe MacGregor, professor ved University of Texas, til LiveScience.

»Det ville være fedt, hvis vi kunne skaffe mere (is fra Eem-mellemistiden, red.), så vi kunne forstå, hvordan Eem-mellemistiden var,« siger han.

Fortidens is kan gøre os klogere på fremtiden

Forskerne er specielt interesserede i isen fra Eem-mellemistiden, fordi den kan give ny viden om, hvordan Indlandsisen vil reagere på den temperaturstigning, hele jordkloden i øjeblikket oplever.

Eem-mellemistiden er nemlig den seneste periode, hvor Jordens temperatur var lige så varm, som den er ved at blive nu.

»De klimaforandringer, vi ser i dag, sker meget hurtigere end i Eem-mellemistiden. Men hvis vi kunne forstå Eem-mellemistiden, kunne vi blive klogere på, hvor nutidens klima er på vej hen,« siger Joe MacGregor til LiveScience.

De nye resultater bliver afgørende

Det er første gang, forskerne har lavet et såkaldt stratigrafisk kort, der viser alle lagene i Grønlands indlandsis.

»Det var en stor udfordring, for der var meget data. Det var lidt ligesom at rydde op i sin garage efter at have ignoreret rodet i 10 år. Du ved, at du sikkert finder et eller andet spændende, men du bliver nødt til først at arbejde dig igennem det,« forklarer Joe MacGregor.

Ifølge Joe MacGregor vil det nye kort fungere som en hjørnesten i flere forskellige allerede planlagte forskningsprojekter. For eksempel kan viden om islagenes struktur blive brugt til at studere, hvor hurtigt lagene bevæger sig, og hvor de smelter. 

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte, døde og vaccinationer i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk