Indavl hos bjerggorillaer har ingen konsekvenser
Et stort internationalt forskerhold med dansk deltagelse har nu kortlagt hele genomet for den udrydningstruede bjerggorilla. Det viser sig, at indavl blandt gorillaerne ikke har nogle umiddelbare skadelige konsekvenser.

Bjerggorillaen har i små grupper levet meget isoleret i mange år. Dette har medført intens indavl, men ifølge forskning har det ingen umiddelbare negative konsekvenser. (Foto: Shutterstock)

Bjerggorillaen har i små grupper levet meget isoleret i mange år. Dette har medført intens indavl, men ifølge forskning har det ingen umiddelbare negative konsekvenser. (Foto: Shutterstock)

I det centralafrikanske bjergområde, dybt inde i den tætte bevoksning i grænselandet mellem Rwanda, Uganda og Den Demokratiske Republik Congo lever bjerggorillaen. På grund af en stærk nedgang i population lever de i meget små isolerede grupper - indavl har derfor været uundgåeligt.

Et internationalt studie har netop fået kortlagt bjerggorillaens genom - den sidste underart af menneskeaber, hvis genom forskerne manglede at få kortlagt. Studiet viser blandt andet, at bjerggorillaerne har en meget lav genetisk diversitet som følge af mange års indavl. Men de skadelige konsekvenser af indavl synes at være fraværende blandt bjerggorillaerne.

»Bjerggorillaerne har haft en drastisk nedgang i deres population i mange år, så vi ville blandt andet kigge nærmere på, hvilken betydning det har haft for dem at leve i så små populationer og hvilke konsekvenser mange års indavl har haft. Det viste sig, at de skadelige genetiske variationer, som typisk fremkommer i små populationer med indavl, blev sorteret fra. Vi håber, at resultaterne blandt andet kan give os nogle nye redskaber i kampen mod deres udryddelse,« siger en af studiets medforfattere, ph.d. og genetiker Christina Hvilsom fra København Zoo.

Forskernes opdagelse af bjerggorillaens lave genetiske diversitet, blandt andet på området, der har med deres immunsystem at gøre, gjorde studiet interessant for andre forskere.

»Det er et ret interessant studie ud fra en genetisk forståelse for, hvad der egentlig sker i befolkninger, der mister deres genetiske diversitet. Bjerggorillaerne er gået fra et antal på flere tusinde til få hundrede - det har konsekvens i både indavl og selektion,« siger lektor Thomas Mailund fra Center for Bioinformatik ved Aarhus Universitet, som ikke var med i studiet.

Bjerggorillaen burde være uddød

Som følge af intens indavl, ødelæggelse af levesteder samt krybskytteri i så mange år burde bjerggorillaerne, ifølge Christina Hvilsom, allerede nu være uddøde. Men deres eksistens både undrer og fascinerer hende.

»Man skulle tro, at de havde stillet træskoene, men det har de ikke. Man så det hos neandertalerne, hvor de små populationer medførte indavl, som var en medvirkende faktor til deres uddøen. Vores overraskende resultater, der viser, at det ikke er tilfældet hos bjerggorillaerne, skal vi nu til at kigge nærmere på,« siger Christina Hvilsom.

Det er dog ikke alle, der er helt enige i, at resultaterne er overraskende:

»Det er et absolut validt studie, som har kortlagt bjerggorrilaernes genom - hvilket er spændende. Der er dog ikke noget helt overraskende i studiet, da vi i forvejen har haft en formodning om eksistensen af det, som de ville undersøge - men nu ser vi, at virkeligheden passer på teorien,« siger Thomas Mailund.

Isolation fører til indavl

Helt konkret tog forskerne blodprøver fra forskellige undergrupper af gorillaer for at kunne sammenligne resultaterne bagefter. Forskerne udvalgte:

  • 13 forskellige gorillaer fra gruppen af Øst-gorillaen.
  • 7 af disse gorillaer var bjerggorillaer fra Centralafrika.
  • De resterende 6 gorillaer var lavlandsgorillaer fra Østafrika.

Efter forskerne havde taget blodprøver, blev gorillaernes genomer sammenlignet med hinanden - og også med genomer fra de vestafrikanske lavlands-gorillaer. Det var i sammenligningen med de andre undergrupper af gorillaer, at forskerne opdagede den lave genetiske diversitet hos bjergorillaerne.

Den lave genetiske diversitet er, ifølge Christina Hvilsom, blandt andet et resultat af isolation i mindre grupper i mange tusinde år - og dermed også et resultat af meget indavl gorillaerne imellem.

»Når befolkninger er genetisk ens, så er de enkelte grupper tilbøjelige til at ophobe skadelige genetiske variationer i populationen, som kan have fatale konsekvenser for gruppens overlevelse. Men det var ret spændende, at vores studie faktisk viste, at det ikke var tilfældet hos bjerggorillaerne. De har tilpasset sig at overleve i små populationer, og mange af de skadelige genetiske variationer var fjernet fra populationen på grund af kraftigt indavl. Det undrede os,« siger Christina Hvilsom.

Undren skal føre til naturbevarelse

Grunden til, at studiet i sin tid blev sat i værk, var blandt andet på grund af en undren over, hvordan bjerggorillaerne umiddelbart kunne leve så godt med al den indavl.

»Det hele startede med nysgerrighed, en stor drivkraft for naturbevarelse og en bevarelse af denne stærkt truede art, men det var egentlig mest for at finde ud af, hvordan bjerggorillaerne stadig kan eksistere med så meget indavl i så mange år. Det viser sig jo faktisk, at de har det ret godt genetisk - alt taget i betragtning,« siger Christina Hvilsom.

Nu vil forskerne bag studiet bruge resultaterne til at sætte mere fokus på naturbevarelse.

Helt konkret vil forskerne kunne bruge det kortlagte genom til for eksempel at spore oprindelsesstedet af gorillaerne, som man finder på det sorte marked, så man kan hjælpe gorillaerne, hvor der er behov for det. 

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om de utrolige billeder af Jupiter her.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk