Hvornår har du sidst luftet ud på børneværelset?
Mens vi er underlagt de regler, der er på arbejdspladsen, i daginstitutionen eller i folkeskolen, i nogle timer hver dag, så er vi herre i egen bolig i langt det meste af den tid, vi er inden døre. Det er ikke nødvendigvis en god ting for vores helbred.

Du er måske vant til at forbinde indeklima-bekymringer med arbejdspladsen, men dit hjem er mindst lige så vigtigt, og her gælder kun dine egne regler. Så måske er emhætten en bedre forbundsfælle end du har forestillet dig? (Foto: Colourbox)

Se dig om, når du kommer hjem. Luften i din stue kan, groft sagt, være mere forurenet af partikler og kemikalier end luften ude i det fri.

Til en start afgiver en gennemsnitsfamilie på fire personer hele ti liter vand i form af damp på en enkelt dag, der skal gelindes ud af huset på en eller anden måde.

Umiddelbart vil man tænke, at den klarer ventilationen derhjemme jo nok. Men sådan går det ikke nødvendigvis.

Et øget pres for at sænke energiforbruget kan nemlig være ved at sætte vores sundhed på spil i det daglige.

DTU har nu gennemført den største analyse af danskernes indeklima i hjemmet nogensinde, ved at blive inviteret inden for af private borgere og dermed få adgang til flere hundrede private hjem på Fyn.

Det er der kommet en enorm videnbase ud af, og det åbner for helt ny indsigt i blandt andet sammenhængen mellem allergitilfælde og den luft, vores børn til daglig indånder.

Skyldes børns allergi dårligt indeklima?

»Et af de steder, hvor vi kan være mest bekymrede i denne sparetendens, er på børnenes værelser. De udsættes for forhøjede CO2-koncentrationer og anden forurening plus en del af de ti liter vand, der som følge af manglende ventilation rumsterer rundt i hjemmets luft,« forklarer forskningsleder Geo Clausen, der er lektor ved DTU Bygs Center for Indeklima og Energi.

Projektet ’Indoor Environment and Children’s Health’ (IECH), som Center for Indeklima og Energi leder, løber over en årrække og har særligt fokus på de mulige sammenhænge, der findes mellem forskellige faktorer i indeklimaet og børns helbred, især i forhold til astma og allergi.

Alt er nyistandsat til familieforøgelsens ankomst, men den nye maling, møblerne og legetøjet kan indeholde kemikalier der ødelægger indeklimaet. (Foto: Colourbox)

Det er et område, der ikke findes megen viden om på nuværende tidspunkt, og som i høj grad har manglet empirisk data for at kunne finde frem til centrale påvirkninger.

»Faktum er, at der har været en kraftig stigning af astma- og allergitilfælde blandt børn. Indeklimaet er en af de ting, der har ændret sig markant igennem de senere år, og derfor er det relevant at se på, om det spiller en rolle i forhold til antallet af sygdomstilfælde under de danske boligforhold,« siger Geo Clausen.

Er smart nu også klogt?

I de seneste år har der været en voldsom udvikling inden for nye byggematerialer og produkter, som har forbedrede egenskaber, men samtidig afgiver forurenende stoffer. De er alle sammen arketypiske fund i et børneværelse anno 2011, og de fandtes også i undersøgelsen på Fyn:

  • Vægmaling, der kan afvaskes
  • Flammehæmmere i elektronik
  • Nye overfladebehandlinger på møbler og gulve, der er stærkere end før

»Hvad er det, et forældrepar typisk gør, når der er en lille ny på vej? Man indretter et værelse efter alle kunstens regler. Man ønsker, at barnet skal have det dejligt på sit værelse, og derfor bliver der malet, før barnet skal rykke ind.«

»Der kommer nye møbler ind i rummet, og andet indbo oveni, og samlet set bliver værelset fyldt med nyindkøbte produkter og indbo, der afgiver forholdsmæssigt store mængder stoffer til luften,« siger Geo Clausen.

Det dystre billede

IECH-projektet har to fokusområder. Det første tog udgangspunkt i daginstitutioner omkring Odense. Men hvor forskerne målte indeklimaet i 151 institutioner, så fik man adgang til ikke mindre end 500 danske hjem og børneværelser, hvilket har givet et hidtil uset datasæt og et unikt øjebliksbillede af effekten af vores fornyede sparetrang.

Centeret opsatte særligt måleudstyr i hvert rum, der kunne registrere CO2-indholdet i luften. De målinger blev sammenlignet med størrelsen på børnene, antallet af børn i værelset og rumfanget. Ud fra det kunne forskerne beregne sig frem til, hvad luftskiftet var. Kravet fra bygningsreglementet for nybyggeri er, at et rum skal have et luftskifte på en halv gang i timen – og i 57 procent af tilfældene lå det langt under.

»Det er nok en af de ting, vi blev mest overraskede over, da vi havde fået data hjem. Vi så nogle hjem, hvor luftskiftet var meget tæt på nul. Det vil altså sige, at barnet sover og opholder sig i luft, der i princippet har stået stille siden sidst, der var et vindue åbent.«

Hvilken af disse to udgaver af Geo Clausen ligner du mest derhjemme? Dit velbefindende og din sundhed er meget afhængig af, om du sørger for et godt indeklima, når du har fri. Sparer du dig syg? (Foto: Jens Rosenfeldt)

»Der tegner sig et dystert billede for vores børn, når de er helt små opholder de sig i indelukkede børneværelser. Det gentager sig, når de kommer i daginstitution – og igen når de kommer i folkeskole. Ventilationen er ganske enkelt for ringe gennem hele barnets opvækst!« fastslår Geo Clausen.

Den gode nyhed

Den danske kohorteundersøgelse på Fyn var til dels inspireret af et svensk forsøg, der blev gennemført for nogle år tilbage. Den svenske undersøgelse havde især fokus på blødgørere i indeluften i hjemmet, og her er den positive historie for den danske situation:

Det viste sig nemlig, at der var mellem 3 og 30 gange mindre koncentration af forskellige blødgørere i de danske boliger i forhold til de svenske.

Det kan der være mange forklaringer på, men en af de centrale er vores materialevalg: Pvc-gulve indeholder for eksempel mange blødgørere. Det var kun tre af de fynske hjem udstyret med, mod næsten halvdelen af de undersøgte svenske boliger.

Alligevel har arbejdet vist, at andelen af syge børn i den danske undersøgelse var sammenlignelig i forhold til sygdomsfundene i den svenske.

Det har åbnet øjnene for forskerne, der må konstatere, at der er mere på færde i sammenhængen mellem sygdomstilfælde og ringe indeklima.

»Det er en fantastisk positiv opdagelse i forhold til blødgøringsmidlerne og samtidig en besnærende tanke for forskerne her på centeret. De data, vi har fået ud af dette store projekt, sætter os i en unik position for videre studier, for der er tegn på, at vores forståelse af sundhedspåvirkningerne af indeklima ikke nødvendigvis er dækkende.

Det er stadig for tidligt at komme med konkrete bud på, hvad der sker, men det er et af de centrale emner, vi har identificeret gennem projektet, og som vi, sammen med lægevidenskaben, nu vil undersøge nøjere med videre forsøg og analyser,« forklarer Geo Clausen.

Sprækken er din ven

Hvis luften i børneværelset er dårlig, kan doktor-legen vise sig at være god for sundheden, når den involverer en åndemaske. (Foto: Colourbox)

Men uanset den positive nyhed fra de fynske hjem så er der stadig god grund til at være opmærksom derhjemme. Vi kan nemlig være ved at gamble med det, man bedst kan betegne som boligens sikkerhedsmargin.

»Der kommer frisk luft ind mange steder i en bolig: gennem en lille sprække i vindueskarmen, en utæthed ved gadedøren eller gennem de indbyggede ventilationshuller i væggen. Så selv om vi glemmer at lufte ud eller gøre ordentligt rent, så er der trods alt en form for luftskifte. Jeg kalder det gerne med et glimt i øjet, at hjemmet tilgiver os, at vi ikke opfører os rationelt,« siger Geo Clausen.

Men det går i princippet kun i en retning for vores hjem i dag. For den øgede klimabevidsthed og krav til energiforbruget har betydet et voksende fokus på ikke at fyre for gråspurvene. Tendensen herhjemme er, at hjemmet tætnes, og at man ikke lufter ud af hensyn til varmetab.

9 procent bygning – 30 procent menneske

Forskeren er helt enig i, at det er nødvendigt at skrue ned for energiforbruget. Næsten halvdelen af vores samlede energiforbrug går til at opvarme og ventilere vores forskellige bygninger. Men nok må også være nok.

»Den helt klare lektie, vi har fundet frem til gennem den omfattende undersøgelse, er, at det langt hen ad vejen er din egen skyld, hvis du har et dårligt indeklima i dit hjem. Undersøgelsen viste, at bygningens fysiske indretning kun havde ni procents indflydelse på ventilationen.«

»Beboernes indflydelse var derimod over 30 procent. Så det er de aktiviteter, vi har hjemme, der er den afgørende faktor for, om du har ordentlig luft til dig selv og din familie,« fastslår Geo Clausen.

Sparer du dig syg?

Der findes en oplagt parallel til energikrisen i 1970’erne, hvor vi isolerede, så alt var hermetisk lukket til og skabte store gener på grund af dårligt indeklima – og det er for så vidt stadig arven efter denne spareiver, der kan ses i målingerne i dag:

Kontorluften betyder lavere produktivitet og indeklimaet i folkeskolerne og daginstitutionerne efterlader børnene sløve og disponerede for dårligdomme. Vores fokus på energi får os til at tætne vore hjem, så de i sidste ende ikke får lov til at restituere os.

»Det samme kan ske igen i en moderne udgave, hvor klimabevidstheden underminerer vores sundhed. Det er dystre synspunkter, men vi kan frygte, at folk i deres iver for at spare energi kommer til at gå for langt og spare sig syge,« siger Geo Clausen.

Et udpluk af indeklimaets superskurke

Fugt:En gennemsnitsfamilie afgiver omkring ti liter vand i løbet af en dag. Fugten kommer typisk fra madlavningsdamp, tørring af tøj, bad og rengøring. Sørg for at have stærk ventilation der, hvor tøjet tørres, brug emhætte eller anden udluftning i køkkenet, og lad badeværelsets ventilation klare dampen efter badet.

Stearinlys:Man siger, at et gennemsnitligt rum i et dansk hjem altid vil have en form for ’baggrundsstøj’ i form af partikler i luften på mellem to og fire tusinde partikler per kubikcentimeter. Hvis man tænder tre-fire lys at hygge sig ved en aften, så stiger det tal til over 200.000 partikler. Stearinlys er hyggelige, men groft sagt kan man lige så godt tænde sig et bål på stuegulvet. Brug stearinlys... men med omtanke.

Madlavning:Bare det at koge en gryde pasta kan afgive store mængder fugt til hjemmets indeluft. Men derudover afgiver madlavning en lang række partikler til luften, der ikke uden videre fortager sig. Der findes målinger, der har vist, at det kan afgive over 500.000 partikler per kubikcentimeter at tilberede et almindeligt aftensmåltid.

Rengøring:Mens god rengøring er en forudsætning for et godt indeklima, kan rengøringsmidlerne næsten gøre ondt værre, hvis de indeholder skrappe kemikalier. Vær opmærksom på, hvad du tørrer dit hjem ind i.