Hvad ved vi om tidsrejser?
Tidsrejser er mulige – i hvert fald, hvis vi taler om at rejse frem i tiden. Det er bare noget af den viden, du kan hente fra artikler om tidsrejser i Videnskab.dk’s arkiv.

Den mest udbredte teori, om hvordan tidsrejser kan foregå, er, at man kan bruge såkaldte ormehuller. Om det er muligt at skabe et ormehul, der er tilpas stort, er uvist. (Foto: Shutterstock)

Den mest udbredte teori, om hvordan tidsrejser kan foregå, er, at man kan bruge såkaldte ormehuller. Om det er muligt at skabe et ormehul, der er tilpas stort, er uvist. (Foto: Shutterstock)

Følger du med i Danmarks Radios TV-julekalender 'Tidsrejsen', har du sikkert spurgt dig selv, om det også i virkeligheden er muligt at rejse i tiden. Kan man som Sofie og Dixie bøje tid og sted?

Kigger vi tilbage i tiden og ser på, hvad Videnskab.dk tidligere har skrevet om fænomenet, er svaret: helt sikkert – i hvert fald under de rette omstændigheder.

I artiklen 'Lost og FlashForward: Er tidsrejser virkelig mulige?' får vi forklaringer på, hvordan tidsrejserne i TV-serierne 'Lost' og 'FlashForward' rent faktisk kan finde sted.

»Man kan dele tidsrejserne ind i to: rejser frem i tiden og rejser tilbage i tiden. Og rejser frem i tiden kan godt finde sted,« siger lektor i fysik ved Aarhus Universitet, Ulrik Uggerhøj, i artiklen.

LÆS OGSÅ: Derfor er 'tid' så svært at forstå

Einstein forklarer rejser frem i tiden

Rejser frem i tiden er mulige og kan forklares med Einsteins 'specielle relativitetsteori'. Den har vist os, at tiden går langsommere for et objekt i bevægelse.

Det betyder, at hvis man selv bevæger sig hurtigt (nok) gennem rummet, så går ens ur og aldringsprocesser langsommere, end de ville gøre på Jorden.

Når man returnerer til Jorden, er man for eksempel blevet 2 år ældre, mens alle andre er blevet 20 år ældre. På den måde kan man 'spole frem' i tiden.

Det er helt konkret sket, når astronauter har været sendt nogle gange omkring Jorden. Når de er kommet ned på kloden igen, har de bevæget sig så hurtigt i deres kredsløb, at de er lidt yngre, end de ville have været, hvis de ikke havde taget turen. Men der er kun tale om en forskel, der kan måles i nanosekunder.

LÆS OGSÅ: Viser filmen Interstellar vejen til stjernerne?

Atomure kan måle nanosekunder

Nanosekunder er så små tidsenheder, at ingen kan fornemme dem med det blotte øje. Så forskere har målt forskellen via atomure placeret på henholdsvis en rumfærge og på Jorden.

Først hvis man kunne bevæge sig rundt om Jorden med lysets hastighed, ville det for alvor rykke så meget, at man rent faktisk kunne rejse frem i tiden uden at skulle bruge rigtig lang tid på det.

Det kan du læse mere om i artiklen 'Tidsrejser er mulige'.

Ormehuller kan måske bruges til rejser tilbage i tiden

Hvis man rent faktisk har rejst frem i tiden og vil tilbage igen, opstår der for alvor problemer. For hvor muligheden for rejser frem i tiden er bevist videnskabeligt, er der stadig stor spekulation forbundet med rejser tilbage i tiden.

Den mest udbredte teori, om hvordan den slags rejser kan foregå, er, at man kan bruge såkaldte ormehuller.

Om det er muligt at skabe et ormehul, der er tilpas stort, er uvist. Men hvad der rent teoretisk skal til, kan du læse mere om i artiklen 'Hvad er tid?', hvor Ulrik Uggerhøj stiller sig tvivlende over for muligheden.

»Det er formentlig ikke muligt, hverken nu eller i fremtiden, så jeg mener ikke, at rejser tilbage i tiden er en realistisk drøm,« siger Ulrik Uggerhøj.

Eksperimenter skulle afsløre tidsrejsendes tilstedeværelse

Andre forskere er gået til gåden om tidsrejser med en anden tilgang. De har forsøgt at undersøge, hvorvidt tidsrejsende allerede nu befinder sig iblandt os.

For gør de det, så har vi bevist, at tidsrejser er mulige. 

I artiklen 'Forskere: Tidsrejsende efterlader måske spor på Facebook' kan du læse om to forsøg på at bevise fremtidsmenneskers tilstedeværelse blandt os, nemlig:

  • Forskere fra Michigan Technological University har gennemsøgt internettet for spor, som er efterladt af tidsrejsende.
     
  • Den verdensberømte fysiker og professor ved University of Cambridge, Stephen Hawking – ham, som har ALS og sidder i kørestol – har lavet sit eget opsigtsvækkende eksperiment. 28. juni 2009 holdt han en fest for tidsrejsende på Cambridge. Først tre år senere sendte han indbydelser til festen ud til fremtidens tidsrejsende. Artiklen indeholder en video fra festen, og så kan du jo se, om du kan få øje på tidsrejsende.

Under alle omstændigheder ser det ud, som om Sofies gyro ikke er tilstrækkelig til, at vi kan rejse i tiden - endnu.

Podcasten Brainstorm

Lyt til Videnskab.dk's podcast om hjernen, Brainstorm, herunder. Du kan også finde flere podcasts fra Videnskab.dk i din podcast-app under navnet 'Videnskab.dk Podcast'.

Videnskabsbilleder

Se de flotteste forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om det betagende billede af nordlys taget over Limfjorden her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk