»Husstøvmider bor ikke i madrassen«
Glem alt om at pakke madrassen ind i et særligt betræk eller at smide puder og dyner ud for at undgå allergi. Husstøvmider bor alle mulige andre steder, mener flere eksperter.

Hvis din bolig er fri for husstøvmider, har det intet at gøre med de dyre betræk, man kan købe for at kapsle miderne inde i sin madras. Miderne bor nemlig mange andre steder, mener flere prominente forskere. (Foto: Colourbox)

Hvis din bolig er fri for husstøvmider, har det intet at gøre med de dyre betræk, man kan købe for at kapsle miderne inde i sin madras. Miderne bor nemlig mange andre steder, mener flere prominente forskere. (Foto: Colourbox)

Hvis du har brug for at spare penge, er det tilsyneladende oplagt at droppe udgiften på over 1000 kroner til et madrasbetræk, der spærrer husstøvmider inde for at holde allergien nede.

Husstøvmider lever nemlig alle mulige andre steder end lige præcis i madrassen, i dynen eller i hovedpuden, stik modsat hvad vi i årevis har fået af vide af autoriteter som Sundhedsstyrelsen og Astma-Allergi Forbundet.

Sådan lyder det samstemmende fra en række førende eksperter, der nu forsøger at gøre op med det, de betragter som en myte.

»Opfattelsen er en meget stor misforståelse, som desværre er meget udbredt. Du finder ti gange større mængder støvmider i f.eks. et gulvtæppe,« siger Jens Korsgaard, overlæge, dr.med. og speciallæge i lungemedicin på Privathospitalet Mølholm med mange års forskningserfaring i husstøvmider i boliger.

Jens Korsgaard uddyber:

»Et hus har husstøvmider overalt, ligegyldigt hvad du undersøger: på gardiner, bøger, gulve, tæpper, tøj i åbne skabe. Det er ligesom bakterier, der kommer ind overalt. Derfor er eksponeringen fra to kvadratmeter i hele boligen fuldstændigt misforstået. Den kliniske relevante eksponering i forbindelse med allergi er slet ikke madrassen.«

Har aldrig fundet bunker af husstøvmider i senge

Korsgaard bliver bakket op af ekspert i husstøvmider på Statens Skadedyrslaboratorium, nu pensionerede Thorkil Hallas med i alt 35 års erfaring fra tusindvis af analyser af husstøvmider.

»Ideen med madrasbetræk er at lukke husstøvmiderne inde, så de kan rende og være onde inde i madrassen, uden at nogen af dem slipper ud. Der er folk, der stadig tror på den forklaring, selvom man aldrig har fundet ophobninger af levende eller døde mider inde i madrasserne. Af samme grund er rådene om vask af linned ved bestemte temperaturer mildest talt ikke særligt velfunderede,« mener Thorkil Hallas.

Klassisk målemetode er misvisende

Begge eksperter mener, at misforståelsen primært er opstået, fordi man måler koncentrationen af husstøvmider som en andel af støvets vægt. Det fine madrasstøv er meget lettere end det tunge støv på gulvet, og derfor fylder miderne meget i madrasstøv, når man kigger på vægten.

Kigger man i stedet på antallet af mider, forandrer det billedet totalt, lyder det.

Fakta

I løbet af tre måneder vokser mængden af husstøvmider fra 2 til 7.000.

Ifølge Jens Korsgaard giver en gennemsnitlig dansk bolig ly til millioner af husstøvmider.

60% af danske boliger er så fulde af husstøvmider, at det kan udløse allergi og vedligeholde symptomer på astma.

Omvendt er 30% af vores boliger rent faktisk helt fri for husstøvmider, anslår Jens Korsgaard, som mener, at det især skyldes lav luftfugtighed.

»Hvis du tæller antallet af mider i en hel bolig, finder du kun promiller i en madras, og der er endnu færre i dyner og hovedpuder. At pakke sin madras ind med tykt plastik eller allergen-tæt madrasbetræk kan bedst sammenlignes med at tømme Atlanterhavet med en teske,« siger Jens Korsgaard.

Ingen effekt af madrasomslag

De to eksperter bliver bakket op af overlæge, dr.med. Peter Gøtzsche fra Rigshospitalet.

Gøtzsche har stået i spidsen for en såkaldt Cochrane-undersøgelse, som har gennemgået samtlige studier, der har målt effekten af at bekæmpe husstøvmider med blandt andet kemikalier og madrasbetræk.

Undersøgelsen omfatter i alt 54 studier på sammenlagt 3.000 patienter og er blevet publiceret i det anerkendte tidsskrift Allergy.

Konklusionen er klokkeklar:

»Selvom mange af forsøgene var af så dårlig kvalitet, at man måtte forvente, at de ville overdrive effekten, fandt vi ingen effekt af interventionerne. (...) Kemiske og fysiske metoder, som skal begrænse eksponeringen for allergener fra husstøvmider, kan ikke anbefales. Det er tvivlsomt, om yderligere studier i stil med dem i vores gennemgang overhovedet er værd at bruge tid på,« lød dommen.

Støtten til madrasbetræk fjernet

Cochrane-undersøgelsen blev lavet i 2008, og Peter Gøtzsche forstår stadig ikke, hvorfor Sundhedsstyrelsen og Astma-Allergi Danmark holder fast i, at madrasbetræk kan være et middel til at begrænse allergi fra husstøvmider.

»Af grunde som jeg ikke kan gennemskue, er de helt vilde med madrasomslag. Det er helt hen i vejret, for de hjælper jo ikke,« siger Peter Gøtzsche, direktør ved Det Nordiske Cochrane Center og nyudnævnt professor ved Københavns Universitet i Clinical Research Design and Analysis ved Institut for Kirurgi og Intern Medicin.

Peter Gøtzsches undersøgelse var en vigtig årsag til, at Ankestyrelsen i 2008 for første gang gav en kommune ret i, at den kunne droppe støtten til madrasbetræk til en astmapatient, fordi der ikke er videnskabeligt belæg for at påstå, at betrækket hjælper.

Vi sniffer husstøvmider, når vi sover

Andre danske forskere hælder mere til den gængse opfattelse.

Hvis man vil anbefale en behandling, må man først vise, at den virker. Det har fortalerne for madrasomslag ikke gjort. Jeg kan slet ikke forstå, hvorfor specialister forsvarer madrasomslag så hårdnakket

Peter Gøtzsche

Overlæge Holger Mosbech fra Allergiklinikken på Gentofte Hospital har skrevet doktordisputats om vaccinationsbehandling i forbindelse med husstøvmideallergi.

Han synes, det giver mening at holde fast i anbefalingen af madrasbetræk, fordi mennesker bruger en tredjedel af døgnet på at ligge med snuden nede i deres madrasser.

»Man skal tænke på, at det ikke er de levende husstøvmider, der kravler rundt på gulv, i møbler og i vore senge, som de allergiske patienter reagerer på. Det er i stedet små støvpartikler, der er meget mindre end miderne, og som indeholder mide-allergen i form af stumper af døde mider eller fra midernes afføring.«

»Støvpartiklerne er ret tunge og holder sig kun svævende i kort tid. Derfor betyder det ikke så meget, hvor mange der sidder i et gulvtæppe, for derfra får du ikke særligt meget mide-allergen op i næsen. Ligger du derimod på en madras en hel nat, inhalerer du en større mængde.«

»Det handler om afstanden til kilden, og derfor giver det mening, at madrasbetræk i nogle tilfælde kan indgå i forebyggelse af allergisymptomer hos mideallergikere,« vurderer Holger Mosbech og efterlyser i samme åndedrag mere viden:

»Jeg er ikke fortaler for madrasbetræk som eneste tiltag, og jeg vil da give Peter Gøtzsche ret i, at det er mærkeligt, at vi ikke er bedre til at få styr på miderne. Men det viser nærmere, at vi mangler god forskning på området,« mener han.

Kritik af grundig undersøgelse

Holger Mosbech tilføjer, at husstøvmider lever bedst under fugtige forhold. Han påpeger, at undersøgelserne i Peter Gøtzsches Cochrane-studium:

er gamle bruger meget forskellige måder at komme af med miderne på er forholdsvis små og dermed usikre og stammer fra forskellige slags huse i forskellige slags klima rundt om i verden

Derfor er det ifølge Mosbech usikkert at konkludere noget negativt ud fra gennemgangen.

Sundhedsstyrelsen vil have nye vurderinger af madrasbetræk

Sundhedsstyrelsen og Astma-Allergi Danmark (tidligere Astma-Allergi Forbundet) holder af samme årsager fast i, at madrasbetræk er en mulig løsning, når den bliver kombineret med anden forebyggelse mod husstøvmideallergi.

30% af patienterne med allergi bor i forvejen i en perfekt, midefri bolig, og nogle af dem får også at vide, at de skal anskaffe sig madrasbetræk. Det er helt omsonst.

Jens Korsgaard

Madrasbetrækket bliver indtil videre kun fremhævet som en mulighed for patienter, som opfylder en række kriterier. F.eks. skal en støvprøve-analyse vise, at patienterne er udsat for en stor mængde husstøvmider eller -allergener i madrassen.

Læge i Sundhedsstyrelsen Jette Blands oplyser, at man bl.a. på grund af afgørelsen i Ankestyrelsen har bedt en række eksperter fra videnskabelige selskaber gennemgå litteraturen en ekstra gang. Målet er at tage højde for faktorer som f.eks. klimaforskelle i de videnskabelige artikler.

»Der er megen diskussion blandt børne- og voksenlæger om det her emne, og så er det normal praksis, at Sundhedsstyrelsen beder eksperter om at kigge nærmere på tingene.«

»Vi har alle stor respekt for Cochrane-analyser, men når der nu tilsyneladende er forskellige måder at fortolke resultaterne på, er det vigtigt for os at melde rigtigt ud, så patienterne ikke kommer i klemme,« siger Jette Blands fra Sundhedsstyrelsen.

Resultater kan ikke misforstås

De kritiske meldinger vækker kun hovedrysten hos professor Peter Gøtzsche fra Det Nordiske Cochrane Center.

»Stærke holdepunkter ud fra 26 forsøg med omslag viser, at omslag ikke virker. Uanset hvordan man vender og drejer disse undersøgelser, viser de ikke nogen effekt. Jeg kan også forstå på Jens Korsgaard, at der er gode biologiske begrundelser for, at det ikke kan virke.«

»Det er meget trist, at nogle af vore astma-specialister ikke kan læse indenad og ikke forstår betydningen af et systematisk review af høj kvalitet,« lyder det fra Peter Gøtzsche.

Sundhedsstyrelsens ekspertgruppe består af medlemmer af Dansk Selskab for Pædiatri og Dansk Selskab for Allergologi.

Jette Blands håber, at gruppen er færdig med sit arbejde i 2010, så Sundhedsstyrelsen i 2011 kan tage stilling til, om man skal rådgive på en anden måde. 

Danske forskere ved bedst

Internationalt er forskere - med amerikanske forskere i spidsen - generelt enige om, at husstøvmider lever i madrasser, og at det giver god mening at kapsle dem inde med betræk.

Men danske forskere er ifølge Jens Korsgaard de klogeste, fordi Danmark har været førende inden for forskning i husstøvmider, blandt andet fordi man har tænkt langt mere tværfagligt end i udlandet.

»Da jeg startede min forskning, var Danmark det eneste land i verden, hvor læger sad sammen med ingeniører, civilingeniører og kemikere. Vi spiste frokost sammen hver dag, og hvis jeg havde et problem eller skulle bruge et måleinstrument, kunne det løses på to minutter.«

»Sådan en institution findes slet ikke i USA, og ingen lægemiljøer har adgang til den teknologi, som man skal bruge for at måle boliger effektivt. Man skal have biologi, lægeviden og teknisk viden samlet i én, ellers kan du ikke se sammenhængen,« siger Jens Korsgaard, der tidligere har arbejdet på Hygiejnisk Institut under lektor og speciallæge Ib Andersen, som senere blev direktør for Arbejdsmiljøinstituttet.

... Eller følg os på Facebook, Twitter eller Instagram.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.