Hunhaj gør hanhaj til hanrej
Jomfrufødsler er ikke bare noget, som sker i Bibelen. Også hos hajer kan hunner få afkom uden at parre sig med hanner, viser en ny undersøgelse.

Hajarten Sorttippet haj (Carcharhinus limbatus) har evnen til at befrugte sig selv, ifølge den nye undersøgelse. (Foto: Stone brook University)

Hajarten Sorttippet haj (Carcharhinus limbatus) har evnen til at befrugte sig selv, ifølge den nye undersøgelse. (Foto: Stone brook University)

Den uventede opdagelse ved Virginia Aquarium i USA begyndte ellers med en sørgelig hændelse.

Uden forvarsel døde Tidbit, en højt elsket hunhaj ved akvariet, som havde levet i fangenskab omtrent siden den var nyfødt.

Rutinemæssig blev der foretaget en undersøgelse af det døde dyr, som var akvariets eneste haj af arten sorttippet haj (carcharinus limbatus).

Overraskelsen var stor, da det viste sig at Tidbit ventede et afkom.

Befrugter sig selvDe ansatte ved akvariet vidste først ikke, hvad de skulle tro.

»Tidbit havde for nylig nået den reproduktive alder. Men der havde ikke været nogen andre artsfæller i bassinet i otte år!« siger Beth Firchau fra Virginia Aquarium i en presseomtale efter at undersøgelsen er publiceret i 'Journal of Fish Biology'.

Eftersom det var svært at finde nogen anden forklaring, begyndte de at få mistanke om, at det kunne dreje sig om 'parthenogenese' (fra de græske ord for jomfru og skabelse) - dvs. jomfrufødsel.

Dette er et fænomen som er velkendt hos enkelte fiske-, krybdyr- og fuglearter.

Ingen spor af far-hajHos dyr, som er disponeret for parthenogenese, behøves der ikke mandlig sæd for at befrugte hunnen. Hundyrene har muligheden for at befrugte deres egne æg.

For at komme til bunds i sagen, blev DNA-materiale fra det ufødte afkom undersøgt. Der fandt forskerne ingen spor efter arvemateriale fra en far-haj. Det eneste forklaringen er derfor, at Tidbit må have befrugtet sig selv.

Enlig pebermøDette kan dermed være den anden undersøgelse, som påviser selv-befrugtning hos en haj-art. En af forskerne bag den nye undersøgelse, Dr. Mahmood Shivji, gjorde nemlig en tilsvarende opdagelse i 2007.

Da drejede det sig om en hammerhaj, som levede som enlig pebermø i et akvarium i Nebraska. Hunhajen havde ikke været i kontakt med hanhajer i mindst tre år, men overraskede alligevel ved at producere en babyhaj.

Ved hjælp af tilsvarende DNA-test som blev brugt i sagen om Tidbit, viste det sig, at hammerhajen måtte have befrugtet sig selv. Den undersøgelse blev publiceret i 'Biology Letters'.

Mystiske hændelserDermed kan en kendt mistanke nu være i færd med at blive bekræftet. Tidligere er der nemlig rapporteret om dusinvis af mystiske hændelser, hvor hunhajer har fået afkom tilsyneladende uden kontakt med hanhajer.

Forskerne har imidlertid ment, at hunhajer måske havde mulighed for at gemme på sæd over lang tid, og benytte sig af den, længe efter at hanhajen havde gjort sit.

Men i de to nyeste sager afslører DNA-tests altså, at dette ikke var tilfældet.

UdryddelsestruedeRigtig mange hajarter er udryddelsestruede, som resultat af overfiskeri og anden menneskelig aktivitet. Men forskerne advarer mod at tro at enkelte hajers mulighed for selvbefrugtning gør dem mindre sårbare.

I begge tilfælde, som nu er undersøgt, producerede hunhajerne nemlig kun ét afkom. Ved normal befrugtning, producerer de samme arter normalt et større antal afkom.

© forskning.no. Oversat af Johnny Oreskov.

Podcasten Brainstorm

Lyt til Videnskab.dk's podcast om hjernen, Brainstorm, herunder. Du kan også finde flere podcasts fra Videnskab.dk i din podcast-app under navnet 'Videnskab.dk Podcast'.

Videnskabsbilleder

Se de flotteste forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om det betagende billede af nordlys taget over Limfjorden her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk