Humlebier forsvundet fra danske marker
Ny forskning viser en markant tilbagegang i antallet af humlebi-arter i kløvermarker. Resultaterne kan bruges, når gensplejsede afgrødeplanter skal risikovurderes.

Agerhumlen er langtunget og derfor en vigtig bestøver af rødkløver. Den er en af de få arter, der er gået lidt frem siden 1930'erne. (Foto: AU)

Agerhumlen er langtunget og derfor en vigtig bestøver af rødkløver. Den er en af de få arter, der er gået lidt frem siden 1930'erne. (Foto: AU)

En ny undersøgelse af humlebi-arter kan ganske usædvanligt sammenlignes med en lignende undersøgelse i 1930'erne. Resultatet viser, at der er sket en markant tilbagegang i antallet af humlebier.

Det er projektleder Yoko L. Dupont, Biologisk Institut på Aarhus Universitet, der sammen med forskere fra Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) står bag den nye undersøgelse af antallet af humlebier i rødkløvermarker.

Konklusionen er, at udvalgte fynske rødkløvermarker i 1930'erne rummede både flere humlebi-arter og individer af de enkelte arter, end de samme marker synes at rumme i dag - godt 75 år senere.

Samtidig synes antallet af langtungede humlebier, der er specielt egnede til at bestøve rødkløver, at være langt mindre i markerne. I stedet gnaver nutidens dominerende humlebiarter hul i bunden af kløverblomsterne for at nå ind til nektaren og 'snyder' dermed planterne for bestøvning.

Usædvanlig kvantitativ undersøgelse

Fem år i 1930'erne blev der med ildhu talt humlebier i rødkløvermarker på Fyn. Og undersøgelserne fra dengang er ret usædvanlig, fordi videnskaben herhjemme på det tidspunkt kun har lavet et beskedent antal af disse såkaldt kvantitative undersøgelser af insekter.

Jordhumlen er den art, forskerne oftest ser i rødkløvermarkerne. Jordhumlen er den mest korttungede art og kan finde på at bide hul i bunden af blomsterne for at 'stjæle' nektar. (Foto: AU)

»Undersøgelserne fra 1930’erne er ret enestående. Dengang blev der kun gennemført ganske få kvantitative undersøgelser på insekter i Danmark. I modsætning til dengang når vi kun at arbejde i to år, men vi kan se en markant nedgang i antallet af arter fra dengang til nu,« siger Yoko L. Dupont.

Med de fynske humlebi-undersøgelser som udgangspunkt har Yoko L. Dupont og seniorforsker Vibeke Simonsen, DMU, de seneste to år i fire fynske rødkløvermarker, heraf nogle på de samme lokaliteter som i 1930'erne, holdt mandtal over de lodne bestøvere. Også et antal marker i Østjylland har indgået i arbejdet.

Datidens forskere fandt 12 humlebi-arter og nogle snyltehumler i rødkløvermarkerne.

»I dag ser vi typisk kun fem-seks arter - og i vid udstrækning flest individer fra blot to arter. Kløverhumlen, en langtunget art som før var almindelig på kløvermarker, er nu stort set uddød herhjemme. Antalsmæssigt har vort bedste år - som var i 2008 - vist et antal, der ligger på højde med det dårligste af de fem år fra dengang,« forklarer Yoko Dupont.

Humlebier og genmodificerede planter

Yoko L. Dupont har også observeret en nedgang i antallet af humlebier i en konventionelt dyrket mark, der blev sprøjtet. Det tog omkring en uge efter sprøjtningen, før antallet af humlebier var oppe på samme niveau som før sprøjtningen.

Kløverhumlen, en langtunget art som før var almindelig på kløvermarker, er nu stort set uddød herhjemme.

Yoko L. Dupont

For Vibeke Simonsen vil den indsamlede viden fra humlebi-undersøgelsen også kunne bruges i hendes arbejde med risikovurdering af gensplejsede afgrødeplanter, såkaldte GMP'er.

»Faktisk har vi smugtrænet et par år før denne undersøgelse. Det startede i forbindelse med vort arbejde med risikovurdering af GMP, hvor vi ønskede at inddrage insektbestøvede planter udover vindbestøvede, som vi alene lavede spredningsmodeller på. Vores data og viden om humlebierne skal nu også indgå i dette arbejde,« fortæller Vibeke Simonsen.

Rødkløver spillede i 1930'erne en langt større rolle i landbruget end i dag. Det dyrkede areal er reduceret fra dengang ca. 800.000 hektar til i dag omkring 200.000 hektar. Men planten er fortsat en vigtig produktionsplante til foderbrug, men også til frøproduktion.

Lavet i samarbejde med Det Naturvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om astronautens foto af polarlys, som du kan se herunder.