Hønen kom alligevel ikke før ægget
Britiske forskere høstede massiv medieomtale, da de proklamerede, at de havde det endegyldige svar på det ældgamle spørgsmål. Men nu trækker de i land.

Nyheden om, at det ældgamle spørgsmål om hønen og ægget endelig var besvaret gik verden rundt. Men der er ikke videnskabelig dækning alligevel, mener andre forskere. (Foto: Colourbox)

Nyheden om, at det ældgamle spørgsmål om hønen og ægget endelig var besvaret gik verden rundt. Men der er ikke videnskabelig dækning alligevel, mener andre forskere. (Foto: Colourbox)

 

Verden er ved at miste sin mystik. For nogle år siden opdagede forskere, at humlebien faktisk kan flyve, og nu er spørgsmålet, om hønen eller ægget kom først, endegyldigt besvaret. Eller er det?

Forskere fra University of Warwick og University of Sheffield i England mente midt i juli, at de var kommet frem til, at hønen kom før ægget.

Det skyldes, ifølge briterne, at proteinet OC-17, som accelererer dannelsen af æggeskallen, kun findes i hønens livmoder. Dermed kunne hønseægget ikke være blevet dannet, hvis der ikke var en høne.

»Man har længe ment, at ægget kom først, men nu har vi videnskabelig bevis for, at hønen kom først,« erklærede Colin Freeman fra University of Sheffield, den ene forsker bag resultatet.

Med andre ord stod vi omsider med det endegyldige bevis for, at hønen kom før ægget - eller rettere - sådan blev forskningen, der i virkeligheden handler om noget helt andet, lanceret af universiteternes kommunikationsafdelinger.

Pressefolkene ramte plet. Resultatet blev citeret vidt og bredt og nåede også de forjættede mainstream medier.

Lige fra CNN til Times of India lappede nyheden i síg, da pressemeddelelsen fra University of Warwick blev udsendt i agurketiden midt i juli.

Men ikke uden konsekvenser. Andre forskere har siden luftet deres irritation over konklusionen, som de på ingen måde mener, er bevis for, at hønen kom før ægget.

Tvisten handler grundlæggende om, hvornår et hønseæg er et hønseæg.

'Hvad tænker de på?'

Professor Mark Rodger (tv.) er ikke helt tilfreds med, at hans forskning omkring proteinet OC-17 er blevet koblet til spørgsmålet om hønen og ægget. Professor David Quigley (th.), er også en del af forskerteamet. (Foto: University of Warwick.)

Andre æglæggende fugle bruger nemlig andre proteiner til at danne ægget, og da evolutionsforskere fastslår, at generne ikke ændrer sig, når man først er blevet født, så må den første høne være opstået i et æg, som en anden art har lagt.

Forskerne definerer ægget ud fra, hvad det indeholder. Det vil sige, at en svane, der for eksempel lægger et æg med en høne i, ikke har lagt et svaneæg, men et hønseæg.

Dermed blev den første høne udklækket af det første hønseæg, der dog blev skabt på en anden måde end alle senere hønseæg.

På sin blog raser biologen Paul Zachary Myers fra University of Minnesota over vinklingen af forskningsresultatet.

»Æg opstod ikke på grund af proteinet OC-17. Den første kylling, der fik det protein, vi nu kalder OC-17, fik det via mutation af et tidligere protein, der også blev udklækket i et æg. Hvad tænker de mennesker, der er involveret i denne historie, dog på,« skriver PZ Myers på sin blog Pharyngula, der findes på Scienceblogs.com.

Og kritikeren PZ Myers er ikke en hr. hvem-som-helst.

I 2006 blev PZ Myers blog Pharyngula kåret til at være blandt de allerbedste videnskabelige blogs af tidsskriftet Nature.

Lynhurtig ægge-skabelse

Den anden forsker på projektet, Mark Rodger fra University of Warwick lader nu også skinne igennem, at han finder det en anelse upassende, at deres forskning er blevet bundet op på hønen og ægget-paradokset for at sælge historien.

I en opfølgende pressemeddelelse siger han.

Hvad tænker de mennesker, der er involveret i denne historie, dog på?

PZ Myers, University of Minnesota, USA, på sin blog Pharyngula

»Beviser dette, at hønen kom før ægget? Faktisk understreger det nærmere, at det er en sjov, men meningsløs diskussion,« siger Mark Rodger.

Mark Rodger og Colin Freemans forskning handler i virkeligheden om, hvorfor hønen er så hurtig til at danne æg. De har identificeret, at proteinet OC-17 accelererer omdannelsen af calciumcarbonat i hønen til de kalkkrystaller, der danner æggeskallen.

Ved hjælp af en supercomputer har forskerne simuleret dannelsen af æggeskallen for at se, hvilken rolle OC-17 spiller.

Proteinet fungerer som en klemme mellem calciumcarbonat-nanopartikler. Når partiklerne er klemt sammen, omdanner de sig til kalkkrystaller, og når krystallerne er store nok til selv at gro, fortsætter OC-17 arbejdet med nye, nanosmå calciumcarbonat-partikler. Dermed opstår æggeskallen lynhurtigt.

»Vi vidste, at proteinet havde noget med skabelsen af ægget at gøre, men nu kan vi se, hvordan det kontrollerer processen. Naturen har fundet på innovative løsninger på alle slags problemer inden for materialer. Det kan vi lære meget af,« siger Colin Freeman.

Mark Rodger mener, at indsigten i, hvordan æggeskallen bliver dannet så hurtigt, kan føre til bedre kunstige knogler og måske endda reducere den globale opvarmning.

»Vores forskning giver indsigt i en effektiv og hurtig metode til krystallisering. Det vil hjælpe til at konstruere bedre, syntetiske knogler og fremme forskningen i, hvordan man binder CO2 i kalksten,« siger Mark Rodger.

Genpubliceret i forbindelse med påsken 2011.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.