Højenergifysikkens underdog har kurs mod verdenseliten
Ambitiøse unge fysikere fra udlandet strømmer til Fyn for at opklare universets hemmeligheder. På Syddansk Universitet bliver de en del af et hold forskere, som ikke vil nøjes med at nå til tops i Danmark – de vil være de bedste i hele verden.

I 2009 var det et sats, da Danmarks Grundforskningsfond åbnede et center for teoretisk partikelfysik på SDU, men i dag ser det ud til, at fondens risikovillighed har givet pote. På fem år har centrets forskere publiceret omkring 155 artikler i internationale videnskabelige tidsskrifter, og CP3 er blevet et kendt navn på den globale fysiker-arena. (Foto: Shutterstock)

I 2009 var det et sats, da Danmarks Grundforskningsfond åbnede et center for teoretisk partikelfysik på SDU, men i dag ser det ud til, at fondens risikovillighed har givet pote. På fem år har centrets forskere publiceret omkring 155 artikler i internationale videnskabelige tidsskrifter, og CP3 er blevet et kendt navn på den globale fysiker-arena. (Foto: Shutterstock)

 

For få år siden var det utænkeligt, at udenlandske fysikforskere tog til Syddansk Universitet (SDU) på Fyn for at opklare universets hemmeligheder. Hvis de overhovedet overvejede at komme til Danmark, var det Niels Bohr Institutet i København, der trak.

Men i dag strømmer højenergifysikere og ph.d.-studerende fra udlandet til universitetet i Odense for at forske i teoretisk partikelfysik og kosmologi. På blot fem år er SDU's grundforskningscenter Centre for Cosmology Particle Physics Phenomenology (CP3 Origin) blevet et internationalt hit blandt kloge hoveder med hang til at forstå, hvordan universet hænger sammen.

»Der var ingen tradition for at forske i partikelfysik på Syddansk Universitet, så vi startede helt fra bunden. Vi er gået fra nul til i dag at have en international forskergruppe, som er kendt i hele verden,« siger Francesco Sannino, der er professor i fysik og centerleder på CP3.

Det er en fordel at være underdogs

I slutningen af 1990'erne lavede Francesco Sannino to ph.d.-projekter samtidig – et på University of Syracuse i USA og et på University of Naples i Italien. Han har en international forskerkarriere bag sig og stiller høje krav til både sig selv, sine ansatte og sine ph.d.-studerende.

CP3, som er oprettet af Danmarks Grundforskningsfond, skal være et internationalt center, der ikke står i skyggen af Niels Bohr Institutet i København, men som selv trækker i førertrøjen og bliver verdens bedste af sin art.

Fakta

Danmarks Grundforskningsfond er en uafhængig fond, oprettet af Folketinget i 1991, som finansierer enestående forskning på internationalt niveau i Danmark. Fonden har i alt oprettet 88 'Centers of Excellence' og givet tilsagn om støtte til danske forskningsmiljøer på i alt seks milliarder kroner.

»Vi er underdogs, men det ser jeg som en fordel, fordi det får os til at kæmpe hårdere - vi er ivrige efter at avancere. Centret er nyt, og vi er unge, så vi er ikke låst fast i gamle traditioner eller tankemønstre, men er åbne overfor nye teorier og hele tiden klar til forandring,« siger Francesco Sannino. 

»Man skal være stærk og engageret for at være en del af vores hold. Her arbejder vi 24-7 for hele tiden at være konkurrencedygtige. Jeg er skolet i USA, og jeg har taget den amerikanske vinderattitude med mig hjem til Europa: Jeg tror på, at CP3 kan blive førende i verden, ikke kun i Danmark,« fortsætter han. 

Rejs ud for at blive bedst

For at gøre CP3 til et stærkt internationalt brand satser Francesco Sannino blandt andet på at tiltrække og udklække verdens bedste forskere. Centrets ph.d.-studerende skal have en solid teoretisk uddannelse, der kan bringe dem til tops internationalt. Samtidig bliver de oplært i at være vindere.

»De skal være parate til at risikere noget. Jeg opfordrer dem til at tage til andre lande og forske videre, når de er færdige hos os. De skal ud for at blive de bedste – hvis de bliver her, får vi bare en gruppe kloner af det, vi allerede har, og så bliver de aldrig de bedste,« siger han.

Uformelt miljø fremmer kreativiteten

Umiddelbart lyder det som om, man skal være en hård hund for at klare presset i CP3, men i virkeligheden er det tilsyneladende ikke så slemt. Arbejdsmiljøet er kreativt og ret afslappet, fortæller to af centrets ph.d.-studerende i hvert fald. På CP3 arbejder man ikke under lederne – man arbejder med dem:

Konkurrencen om de få gode stillinger, der er indenfor deres forskningsområder, er hård, og for at klare sig godt fremover, er det afgørende, at de ph.d. studerende publicerer så meget som muligt i internationale fysiktidsskrifter. (Foto: Shutterstock)

»Der er et fladt hierarki og et afslappet arbejdsmiljø. Vi har frihed til selv at vælge, hvordan vi vil gribe en problemstilling an, men vi bliver opfordret til og kan mærke, at vejlederne gerne vil have, at vi arbejder med de sidste nye teorier indenfor vores områder,« fortæller den portugisiske ph.d.-studerende Ricardo Ferreira, der forsker i kosmologi på CP3.

Ricardo Ferreira kan godt lide, at omgangstonen på CP3 er uformel: På universiteter i en del andre lande er det utænkeligt, at man spørger sin vejleder om noget uden at titulere ham 'professor'. Det er helt anderledes på CP3, fortæller han.

»I forskningsmiljøer mange andre steder er der et strikst hierarki, hvor man kun spørger sin vejleder om noget, hvis det er meget vigtigt. Det kan blokere kreativiteten. Her føler man sig på lige fod med sin vejleder. Man bliver hørt, og man kan spørge om alt – her er der ingen dumme spørgsmål,« siger han.

 

Ph.d.-studerendes idéer er ikke mindre værd

Selv om centerleder Francesco Sannino er opsat på, at CP3 skal nå den globale superliga, kan man ikke mærke presset til dagligt, supplerer en anden af centrets ph.d.-studerende Jens Krog, som forsker i teoretisk partikelfysik.

»Francesco spørger tit om vores mening, og hvis man kommer med et nyt koncept, kan man godt komme igennem med det. Vi spiser frokost sammen med vores vejledere, diskuterer tingene og føler ikke, at vores idéer er mindre værd, fordi vi kun er ph.d.-studerende. Tværtimod: Jo flere initiativer, vi tager, desto bedre,« siger Jens Krog. 

 

Internationalt samarbejde er inspirerende

Grafen viser antallet af højt citerede videnskabelige artikler indenfor de første tre år efter forskerens første publikation i forskningsbasen Web of Science. Den illustrerer, hvordan unge forskere ved de store Centers of Excellence i Danmarks Grundforskningsfonds regi (DNRF) placerer sig meget stærkt i feltet, og centrene således bidrager til at skabe næste generation af succesfulde forskere. (Kilde: Danmarks Grundforskningsfonds evalueringsrapport)

På CP3 er 12 forskellige nationaliteter i øjeblikket repræsenteret blandt forskerne, og der kommer hele tiden nye til. Nogle kommer for at forske i et par måneder, andre kommer for at tage en ph.d.-uddannelse, og flertallet af centrets nuværende 22 forskere er fra udlandet. Det er inspirerende at være en del af et internationalt team, synes Jens Krog:

»Man bliver inspireret af, hvordan forskere fra universiteter i andre lande tænker og løser problemer. Desuden er der mange unge ansatte på CP3, som hele tiden er opdateret på de sidste nye teorier. På mange områder - både fagligt og personligt - er det en lang læringsproces at være her,« siger han.

 

Man skal være hård for at klare publiceringskrav

Det eneste pres, de to ph.d.-studerende mærker, er et publiceringspres: Konkurrencen om de få gode stillinger, der er indenfor deres forskningsområder, er hård, og for at klare sig godt fremover, er det afgørende, at de publicerer så meget som muligt i internationale fysiktidsskrifter.

»Presset er ret stort. Det kan godt være stressende, og man skal nok være lidt hård for at kunne klare det. Det påvirker dog ikke vores samarbejde internt på centret – vi føler ikke, at vi konkurrerer mod hinanden,« siger Jens Krog.

 

Udenlandske forskere kender CP3

Både Jens Krog og Ricardo Ferreira vil gerne have en forskerkarriere, når de er færdige med deres ph.d.. Begge vil gerne arbejde på CP3 engang i fremtiden, men de er klar over, at de skal en tur til udlandet for at samle den erfaring, der kan gøre dem kvalificeret til at få et forskerjob på centret.

Forskeruddannelse er et væsentligt element i Grundforskningsfondens Center of Excellence-koncept. I 2012 var i alt 700 ph.d.-studerende knyttet til centrene. Ud over at bidrage til udviklingen af nye generationer af forskere, bidrager centrene også til internationaliseringen af dansk forskning. 40 pct. af de ph.d.-studerende og 60 pct. af postdocs på centrene er således fra udlandet.
(Kilde: Danmarks Grundforskningsfonds evalueringsrapport)

»Man skal være omstillingsparat, for hvis man vil have et godt job, skal man rejse og arbejde på universiteter i forskellige lande. Jeg kunne godt tænke mig at komme til et af de berømte universiteter i udlandet, men på sigt vil jeg helt klart gerne arbejde her på CP3, hvis jeg får chancen. Det er et center, der har udviklet sig meget på kort tid, og jeg kan godt lide det kreative miljø, der er,« siger Ricardo Ferreira.

»For nylig var jeg på en kosmologi-konference i England, og da jeg fortalte, at jeg studerer i Danmark, blev jeg straks spurgt, om det var på CP3. Det er allerede blevet et center, man kender i udlandet,« fortsætter han.

 

Risikovillighed giver pote

I 2009 var det et sats, da Danmarks Grundforskningsfond åbnede et center for teoretisk partikelfysik på SDU, men i dag ser det ud til, at fondens risikovillighed har givet pote. Fra at være underdog i skyggen af Niels Bohr Institutet i København er CP3 hastigt på vej mod fysikernes verdenselite. På fem år har centrets forskere publiceret omkring 155 artikler i internationale videnskabelige tidsskrifter, og CP3 er blevet et kendt navn på den globale fysiker-arena.

Centerleder Francesco Sannino satser hårdt på at bevare den kreative ånd og fighter-vilje, der i dag præger det unge miljø på CP3:

»Det er vigtigt for mig, at vi ikke læner os tilbage og bliver dovne, selv om vi har succes. For at kunne levere banebrydende forskningsresultater skal vi blive ved med at udvikle os, være åbne overfor nye idéer, og vi skal hele tiden være parate til at skifte vores teorier ud, hvis det viser sig, at de ikke holder,« siger han.  
 

Fakta om CP3

Forskningscentret Cosmology Particle Physics Phenomenology (CP3) er et af Danmarks Grundforskningsfonds Centers of Excellence.
CP3 åbnede i 2009 på SDU.

I dag er der 11 erfarne forskere ansat, 11 postdocs, syv ph.d.-studerende og syv specialestuderende. I øjeblikket kommer de ansatte fra 12 forskellige lande.

CP3' ultimative mål er at afdække massens oprindelse for alle elementarpartikler ved hjælp af eksperimentelle resultater, supercomputere og centrets teoretiske ekspertise. 

CP3 arbejder også på:

  • at afdække oprindelsen af lyst og mørkt stof i universet
  • at forstå fasediagrammet for vekselvirkningsteorier

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte, døde og vaccinationer i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk