Himmelsk stjernedrys op til jul
Den aktive periode for meteorsværmen Ursiderne er begyndt. Den varer frem til 2. juledag.

Karlsvognen kan være nemmer at finde end Lille Bjørn, og meteorsværmen Ursiderne kan producere 10 stjerneskud i timen. (Foto: meteorshoweronline.com)

Karlsvognen kan være nemmer at finde end Lille Bjørn, og meteorsværmen Ursiderne kan producere 10 stjerneskud i timen. (Foto: meteorshoweronline.com)

Den aktive periode for Ursiderne er meget kort, men vil toppe natten mellem d. 22. og 23. december, hvor man vil kunne opleve omkring 10 stjerneskud i timen.

Normalt er dette ikke en af de mest imponerende meteorsværme, men i 1945 og 1986 var Ursiderne usædvanlig aktiv. I perioden 2006-2008 oplevede man også en stigning i aktiviteten af Ursiderne, hvilket nok skyldtes, at kometen 8P/Tuttle nåede sit perihelion (stedet, hvor den er tættest på Solen, red.) i januar 2008.

Meteorsværme skyldes kollision med kometrester

De årlige meteorsværme som Ursiderne bliver skabt, når Jorden på sin bane omkring Solen rammer kometrester.

Når en kometstup rejser igennem Jordens atmosfære med høj hastighed, bliver luften foran stumperne presset sammen, og denne sammenpresning gør luften meget varm. Denne varme får luften til at gløde, og gløden ser vi som et stjerneskud.

Da Månen er ny d. 22. december, vil dens lys ikke genere, og hvis vejret bliver klart, bør der være rigtigt gode betingelser for at observere stjerneskud.

Ursiderne stammer fra Lille Bjørn

Ursiderne udspringer fra stjernebilledet Lille Bjørn, der i Danmark altid ses i nordlig retning.

For at finde de bedste forhold for observation, skal man have frit udsyn mod nord og befinde sig et sted med meget lille lysforurening – altså langt væk fra byens forstyrrende lys.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte, døde og vaccinationer i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk