Hemmelighed bag historiske dinosaurfodspor afsløret af - perlehøne?
En video med røntgenbilleder af en perlehøne giver ny viden om mystiske fodspor, der blev sat på landjorden af en dinosaur for 250 millioner år siden.

Det er ikke meget, som palæontologer har at gå efter, når de undersøger dinosaurernes bevægelsesmønstre hen over landjorden.

De eneste beviser er nemlig dinosaurernes fodspor, og de er ikke nemme at analysere, da ægtheden af sporene kan være tvivlsomme.

Derfor har det været lidt af et mysterium at analysere de fodspor, som forskere mener er efterladt af dinosaureren Corvipes Lacertoideus for 250 millioner år siden. Fodsporene har et usædvanligt aftryk, som umiddelbart kun kan analyseres, hvis man forstår dyrets fods bevægelse, da sporet blev sat i jorden.

Men nu har en gruppe forskere fra University of London’s Royal Veterinary College måske løst gåden. Ved at lave en videooptagelse med røntgenbilleder af en perlehøne, har forskerne fundet ud af, hvordan dinosauren gjorde.

Øverst i artiklen kan du se video, der demonstrerer forskernes forsøg med perlehønen.

Perlehønen er en lille dinosaurer

Forskningsstipendiat Peter Falkingham, der sammen med en gruppe kollegaer står bag studiet, røntgenfotograferede en perlehøne, mens den gik på forskellige jordlag. Derefter brugte forskerne en computersimulator til at analysere perlehønens bevægelser.

Forskerne kunne dermed se, hvordan fuglens fod sank ned i sedimentet, og de mener, at bevægelsen er tilsvarende den, som Corvipes Lacertoideus lavede for 250 millioner år siden.

Forskerne valgte perlehønen, da den skulle have omtrent den samme størrelse som dinosauren og skulle have et fodspor, der kan bruges til sammenligning.

»Fuglene er små dinosaurer uden hale, og det gør dem til fantastiske forskningsobjekter, som vi kan bruge til at undersøge fodspor sat af dinosaurer,« siger Peter Falkingham til Livescience. 

Simulering afslører hemmelighed

Videoen er den første, der viser, hvordan en fugls fod bevæger sig i et blødt sediment. Forskerne bag studiet fandt ud af, at fuglens fod sank ned i sedimentet og efterlod et detaljeret fodspor cirka én centimeter nede i jordlaget.

Men fodsporet lignede ikke fodens anatomi, da sedimentet rokerede rundt, efterhånden som fuglen bevægede foden op af sedimentet. Forskerne mener, at dette er årsagen til det udsædvanlige fodspor fra Corvipes Lacertoideus.

»Simuleringen viser, at når foden kommer op fra jorden, kommer den op i midten af fodsporet og hiver sedimentet opad,« siger Peter Falkingham til Livescience. 

Ved at forstå, hvordan sporernes formes, kan forskerne rekonstruere, hvordan dinosaureren bevægede sine fødder.

Forskerne bag studiet vil nu undersøge, om fodsporerne kan fortælle noget om dinosaurernes evolution, i takt med at dinosaurernes kroppe forandrede sig over tid.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte, døde og vaccinationer i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs mere om det utroligt velbevarede dinosaur-foster, som du kan se herunder.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk