Heliosfæren er rund
Det område, der domineres af Solens partikelstrøm og magnetfelt er ikke kometformet, men rundt. Det viser Cassini-sondens målinger.

Computertegning af heliosfæren baseret på Cassini's målinger (Illustration: NASA/JPL-Caltech/JHUAPL)

Computertegning af heliosfæren baseret på Cassini's målinger (Illustration: NASA/JPL-Caltech/JHUAPL)

Det område, der domineres af Solens partikelstrøm og magnetfelt, er ikke kometformet, men rundt. Det viser Cassini-sondens målinger.

Der flyder en konstant strøm af elektrisk ladede partikler fra Solen, der kaldes solvinden. Denne vind blæser en boble omkring hele Solsystemet, der kaldes for heliosfæren (Helios er solguden i den græske mytologi).

Solsystemet bevæger sig gennem det materiale, der ligger mellem stjernerne - det interstellare medium - og hidtil har astronomerne antaget, at denne bevægelse gør heliosfæren kometformet med en hale, der presses bagud - nærmest som kølvandsstriben efter et skib.

Men dette billede af heliosfæren er tilsyneladende ikke rigtigt. Med udgangspunkt i målinger lavet af rumsonden Cassini, der ellers primært studerer ringplaneten Saturn, har forskere fundet ud af, at heliosfæren er rund.

Undersøgelserne peger på, at samspillet mellem solvinden og det interstellare medium i højere grad end hidtil antaget styres af trykket fra solvindens partikelstrøm og magnetfeltet af det interstellare medium.

Cassini's observationer er et meget interessant supplement til de kort af heliosfærens grænseområde, der er blevet lavet af NASAs IBEX-satellit. Disse kort viser en helt uventet markant struktur i grænselaget, der støtter tanken om, at det interstellare magnetfelt spiller en stor rolle for heliosfæren.

Lavet i samarbejde med Tycho Brahe Plantarium

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab, klima og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs mere om blandt andet det mikroskopfoto, som du kan se herunder.


Annonce:

Det sker