Havterne slår verdensrekord i fugletræk
En lille havfugl fra Grønland flyver 71.000 kilometer om året. Dansk forsker har i en ny undersøgelse kortlagt havternens træk fra pol til pol.

En ny undersøgelse dokumenterer, at havternen har verdensrekord i fugletræk. (Foto: Carsten Egevang)

En ny undersøgelse dokumenterer, at havternen har verdensrekord i fugletræk. (Foto: Carsten Egevang)

Havternen, den elegante havfugl, der yngler på Grønland, flyver hvert år frem og tilbage mellem Arktis og Antarktis. Dermed tilbagelægger fuglen i gennemsnit 71.000 kilometer om året. Det er verdens længste fugletræk.

På et helt liv flyver havternen en distance, der svarer til tre gange turen til månen og tilbage igen.

Nu har forsker Carsten Egevang fra Grønlands Naturinstitut i samarbejde med kollegaer fra England, USA og Island som de første kortlagt havternens træk.

Sådan trækker havternen

Forenklet kort over havternens træk fra ynglelokaliteterne i Grønland og Island til vinterkvarteret ved Antarktis og retur. Efter at have indledt det sydgående træk (gul linje) tilbringer fuglene næsten en måned midt i Nordatlanten (lille cirkel), før de fortsætter trækket mod deres vinterkvarter ved Antarktis (stor cirkel). Om foråret sker trækket (hvid linje) på under den halve tid, som et gigantisk ”S” op gennem Atlanterhavet. Særligt biologisk produktive områder i havet er vist med gule og grønne farver.

(Kilde: Grønlands Naturinstitut)

»Vi vidste på forhånd, at havternen hvert efterår trækker fra Grønland til Weddell Havet ved Antarktis og tilbage igen til ynglekolonierne i Grønland om foråret. Det nye i dette studie er, at vi har fået et fantastisk indblik i, hvordan fuglene opfører sig på de tidspunkter af året, hvor vi normalt ikke har mulighed for at følge dem,« siger Carsten Egevang.

Flyver ikke den direkte vej

Forskerne brugte en ny type måleinstrument, en geo-lyslogger, der registrerer lys-intensitet, som kan omsættes til en geografisk position. Resultaterne har de netop publiceret i det anerkendte videnskabelige tidsskrift 'Proceedings of the National Academy of Sciences' (PNAS).

De blev overrasket over, at fuglene ikke bevæger sig hurtigst muligt mod syd om efteråret, men derimod tilbringer knap en måned midt i Atlanterhavet, omkring 1000 km nord for Azorerne. Her lader de op inden den videre rejse.

Herfra fortsætter fuglene deres rejse langs Vestafrikas kyst. Men ved Kap Verde Øerne fortsatte halvdelen af fuglene langs Afrikas kyst til Sydafrika, mens den anden halvdel krydsede Atlanten for at fortsætte mod syd i farvandet ud for Sydamerika.

Havternerne tilbringer vinteren ved Antarktis, hvorefter de igen flyver mod nord.

Fuglene vælger dog ikke den korteste vej hjem. I stedet for at flyve i en lige linje, flyver fuglene på en gigantisk 'S'-formet rute op gennem Atlanterhavet. Det er en omvej på mange tusinde kilometer i forhold til at flyve stik nord.

 

 

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om det bizarre havdyr her.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk