Havets Mike Tyson: Verdens sejeste krebs slår megahårdt
En lille, farverig krabat på havbunden har et meget hårdtslående venstreslag. Kraftigere end nogen andre i dyreverden.

En muslingeskal er ingen sag for søknælerens lynhurtige 'bokse-handsker'. (Video: Jon Bondy)

En muslingeskal er ingen sag for søknælerens lynhurtige 'bokse-handsker'. (Video: Jon Bondy)

Et ganske lille dyr er opsigtsvækkende stærkt. Det har aggressive jagtteknikker og kan slå sig direkte igennem et byttedyrs skal.

Odontodactylus scyllarus hører til en gruppe dyr, som på dansk kaldes ’knælerejer’ eller ’søknælere’. På engelsk har arten, takket være de strålende farver, fået at navn, som kan oversættes med ’påfuglereje’.

Men det er ikke bare farverne, som gør indtryk. Krebsdyret er også en dygtig fighter, som slår hårdere end Mike Tyson, så det er bedst at holde fingrene væk.

Det seje dyr kan slå sig igennem skallen på byttedyr, når den er på jagt. Det er også blevet rapporteret, at den kan slå sig tværs igennem akvarieglas, skriver forskning.no.

Dyret har klør, som er omdannet til hammerlignende slagvåben. Disse er ’bygget’ til at kunne tåle ekstremt hårde belastninger uden at flække.

Krebsdyrs kløer har tredelt materialestruktur

En gruppe forskere fra USA og Singapore har nu undersøgt den kemiske sammensætning og den interne mikrostruktur, som gør dette muligt.

Forskerne viser, at O. scyllarus har udviklet en enestående modstandsdygtig lagdelt struktur i kløerne, hvor det ydre lag består af knaldhårdt hydroksylapatit, som også findes i vores egen tandemalje.

Under dette lag er der to andre lag, som er mere fleksible og lavet på en sådan måde i forhold til overfladelaget, at de stopper flækkedannelse, rapporteres det i tidsskriftet Science.

De hammerlignende klør skiftes ud med jævne mellemrum, når dyret skifter skal. Men mellem hvert skalskifte, klarer kløerne de enorme påvirkninger på formidabel vis.

Krebsdyr er fantastisk specialiserede dyr

Den seje gut er en type krebsdyr. Dette er en gruppe af dyr, der også omfatter rejer, krebs og hummer.

O. scyllarus findes i varme farvande fra Stillehavet til Østafrika og kan blive op til 18 centimeter. Den spiser helst muslinger, snegle og andre krebsdyr.

Nærbillede af dyreverdenens svar på Mike Tyson. Odontodactylus scyllarus hører til stomapoderne (knælerejer) og slå hårdere end nogen andre. Redskaberne er de røde og lyserøde hammerlignende arme, som ses på bileldet. Den har også et veludviklet syn. Øjnene står på stilke og kan opfange et bredt farvespekter. (Foto: S. Baron)

»Disse dyr er fantastisk specialiserede,« siger forsker Gro van der Meeren ved Havforskningsinstituttet til forskning.no.

Hun henviser til et tidligere studie som viste, at slagene kommer med så stor kraft, at det skaber vakuum. Resultatet er, at byttet bliver slået bevidstløs af trykbølgen. Kraften siges at være lige så kraftig, som en pistolkugles acceleration.

Derefter slår den skallen ind på byttet og kan forsyne sig med kød.

»Dette er spektakulære dyr,« konstaterer Gro van der Meeren.

Selve kraften i slaget kommer fra en slags elastikeffekt.

Gro van der Meeren tilføjer, at dette kun er ét eksempel på de mange varierede tilpasninger, man finder hos mange typer krebsdyr. Det er ikke uden grund, at folk som forsker i krebsdyr, bliver helt fanget, slår hun fast.

Forskerne kan lære af naturen

Materialeforskere har fortsat meget at lære af naturen, ikke mindst når det gælder strukturer på mikroskopisk nanoniveau.

Viden fra studier som dette kan ifølge forskning.no bruges af forskere til at udvikle nye supermaterialer til skudsikre veste eller andre genstande, som skal kunne modstå gentagne hårde slag.

Forskerne lægger særlig vægt på, at kombinationen af hårde og mere fleksible lag i forskellige materialer hos O. scyllarus gør, at overfladen ikke flækker.

De kan også se muligheden for at lave stærke hybridmaterialer af syntetisk og organisk materiale.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcasts herunder. Du kan også findes os i din podcast-app under navnet 'Videnskab.dk Podcast'.

Videnskabsbilleder

Se de flotteste forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om det betagende billede af nordlys taget over Limfjorden her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk