Grundforskere sætter naturen på politikernes dagsorden
Vi har hørt det mange gange: Naturen og biodiversiteten lider. Men nu er der et svagt lys forude, for politikerne er endelig begyndt at forvalte naturen på et videnskabeligt grundlag, siger en dansk grundforsker.

Op mod 50 procent af det globale bruttonationalprodukt, som mennesket forbruger, kommer fra naturen. (Foto: Colourbox)

Op mod 50 procent af det globale bruttonationalprodukt, som mennesket forbruger, kommer fra naturen. (Foto: Colourbox)

 

Natur deler vandene: Nogle vil have golfbaner, andre vil have flora og fauna. Nogle kan bedst med åbne vidder, andre elsker skyggefulde skove. Nogle brænder for at dyrke jord, andre er til biodiversitet og nationalparker. Og sådan kunne man blive ved.

Naturen betyder noget for de fleste, og mange har meninger om, hvordan den skal se ud. Det mærker de forskere, som bidrager med evidensbaseret viden om naturforvaltning, når politikerne skal tage beslutninger om, hvordan samfundet skal udvikle sig fremover.

»Jeg har oplevet at blive udsat for heftige personangreb. Jeg har fået at vide, at jeg ikke skulle blande mig i debatten, og selvom jeg har prøvet at kvalificere den med grundfaglig viden, er jeg blevet beskyldt for bare at komme med min personlige holdning,« siger Carsten Rahbek, der er professor i makroøkologi på Statens Naturhistoriske Museum ved Københavns Universitet.

»Som grundforskere bliver vi tit skudt i skoene, at vi sidder i et elfenbenstårn uden at forholde os til virkeligheden. Når vi så bringer vores viden i spil og siger, at nogle af de beslutninger, der bliver truffet på naturområdet, ikke giver mening bedømt ud fra data og viden, så får vi ofte kritik.«

Forskning skal deles

Carsten Rahbek leder det danske grundforskningscenter Center for Makroøkologi, Klima og Evolution, som arbejder med fundamentale spørgsmål om livets oprindelse og udvikling. Desuden undersøger centrets forskere, hvordan politikerne bedst og mest omkostningseffektivt opnår deres målsætninger om, at der også i fremtiden er vild natur og biologisk diversitet.

Når centrets grundforskning er relevant og kan bruges, er det vigtigt for Carsten Rahbek, at den også bliver brugt både i samfundsdebatten og af de politikere, der træffer beslutninger om naturbevarelse og planlægning.

Derfor er hans center involveret i en lang række danske og internationale rådgivningsopgaver, og selvom centrets forskere risikerer at få smæk, bidrager de gerne til samfundsdebatten, så den også får videnskabelig substans fremfor kun at være værdi- og holdningsbaseret. 

»Vi har et grundforskningscenter, hvor vi producerer viden. Vi kunne vælge at bure os inde, men vi mener, at vi har en forpligtigelse til at dele den viden, vi har. Så må vi acceptere, at nogle debattører hellere går efter budbringeren end bolden – det hører med,« siger Carsten Rahbek.

»Men typisk er det de første dønninger. Med tiden bliver den viden, vi fremlægger, brugt ekstremt seriøst af politikere, NGO'er, kommuner og diverse råd. Når man ser på, hvordan beslutningstagerne generelt arbejder med den viden, vi frembringer, er jeg imponeret over deres intellektuelle forståelse af vores forskning, og jeg har stor respekt for den måde, de bruger den på,« fortsætter han.

Vi overforbruger naturens ressourcer

Center for Makroøkologi, Klima og Evolution har blandt andet lavet analyser til en af De Økonomiske Vismænds seneste miljørapporter. Analyserne gav bud på, hvad det vil koste det danske samfund at leve op til EU's og FN's målsætninger om biodiversitet. Forskerne lavede også konkrete forslag til, hvordan man sikkert og omkostningseffektivt kan nå målene.

Fakta

Center for Makroøkologi, Klima og Evolution er et Danmarks Grundforskningsfonds 'Centre of Excellence'. Det er alment anderkendt i Danmark og udlandet, at det er et kvalitetsstempel at være finansieret af Grundforskningsfonden: »At være et Center of Excellence betyder, at vores grundforskning er godt finansieret, så når vi bruger vores viden og forskningsresultater i samfundsdebatten, er det ikke for at skrabe penge ind til nye forskningsprojekter. Vi har penge nok, men vi synes, at vores viden er så samfundsrelevant, at vi gerne vil bidrage med den,« siger Carsten Rahbek. »Det kræver meget at være et Center of Excellence – man skal topperforme. Grundforskningsfonden giver os gode arbejdsbetingelser og finansiering. Til gengæld skal vi levere forskning i verdensklasse. Ellers bliver centret lukket,« fortsætter han.

»Naturen er vores grundkapital, som vi er i gang med at tære på - den måde, vi i øjeblikket bruger naturens ressourcer, er ikke bæredygtig. Hvis vi vil bevare den, handler det om at prioritere. I forbindelse med vismændenes rapport viste vi, hvordan man kan prioritere, og vi opstillede scenarier, så politikerne fik et videnskabeligt grundlag til at tage beslutninger og lave strategier på naturområdet,« siger Carsten Rahbek.

Dansk grundcenter fik global indflydelse

Da Danmark havde EU formandskabet i 2012, fik Carsten Rahbeks center afgørende indflydelse på den globale biodiversitets-strategi, da det rådgav i forbindelse med etableringen af Intergovernmental Panel for Biodiversity and Ecosystem Panel (IPBES).

IPBES er et tværpolitisk råd, der i øjeblikket består af 118 FN-lande. Rådets formål er at bruge forskningsbaseret viden til at afbøde den katastrofe, klodens økosystem står overfor, fordi naturens økosystemer og biodiversitet over alt i verden er på tilbagegang.

»I grove tal kommer op mod 50 procent af det globale bruttonationalprodukt, som mennesket forbruger, fra naturen, og i øjeblikket er vi med vores ikke-bæredygtige forbrug i gang med at save den gren over, vi selv sidder på. I FN har man erkendt, at det er et kæmpeproblem, så man besluttede sig for at lave et panel – ligesom FN's Klimapanel - hvor forskere skal levere den viden, der skal til for at skabe en bæredygtig strategi til forvaltning af jorden,« siger Carsten Rahbek.

»Det tager årevis at etablere sådan et panel. Man sidder til det ene topmøde efter det andet og diskuterer, hvordan det hele skal se ud. I den danske delegation har der været en repræsentant fra vores center, som har bistået embedsfolk og politikerne, så de kunne agere politisk på et fagligt grundlag,« fortsætter han.

Forskere kom med ind i politikernes maskinrum

Beslutningen om at etablere IPBES blev endeligt vedtaget i 2012, mens Danmark havde EU formandskabet. I slutfasen kom Center for Makroøkologi, Klima og Evolution til at spille en vigtig rolle.

»Vi kom med helt ind i maskinrummet og hjalp Miljøministeriet med at lave workshops, hvor vi diskuterede med repræsentanter fra de andre europæiske lande, hvordan panelet skal fungere, hvordan man sikrer sig, at det agerer på et solidt videnskabeligt grundlag og så videre. Der skete en direkte overførsel af vores grundforskningsviden til politiske beslutninger,« siger Carsten Rahbek.  

Politikere erkender biodiversitetsproblemet

I Danmark har der ellers ikke traditionelt været særlig stor politisk vilje til at tage forskere med på råd, når der skulle laves planer og strategier for, hvordan naturen skal se ud.

Ifølge Carsten Rahbek er det noget nyt, at politikere og andre beslutningstagere for alvor bruger videnskaben, når naturbevarelse er på dagsordenen.

»Tidligere har biodiversitets-debatten især været et slagsmål mellem politikere og NGO'er. I sådan en debat, som ikke er hængt op på grundvidenskab, kan det være meget flygtigt, hvad der er rigtigt og forkert. Nu har man erkendt politisk, at vi har et alvorligt problem med biodiversiteten, og at det er nødvendigt også at lytte til forskere for at få et ordentligt vidensgrundlag at træffe beslutninger på baggrund af,« siger Carsten Rahbek.

Du kan være med til at kortlægge Danmarks biodiversitet

På Center for Makroøkologi, Klima og Evolution er det forskernes ambition, at deres resultater bliver brugt, når politikerne skal træffe beslutninger om fremtidens natur, men det er ikke kun magthaverne, de gerne vil interagere med: Centrets forskere forsøger også at engagere ganske almindelige mennesker, når de samler viden om biodiversiteten.

I øjeblikket er centret for eksempel involveret i et projekt, hvor alle og enhver kan være med til at samle data om, hvordan de danske arter har det i naturen, samt hvor udbredte og talrige de er.

I projektet 'Biodiversitet Nu', som Danmarks Naturfredningsforening og Aarhus Universitet også deltager i, kan man downloade en app på sin mobiltelefon, hvor man kan registrere de dyrearter, man støder på i det danske landskab.

»Dataindsamlingen er så simpel, at selv skolebørn kan være med til at kortlægge Danmarks biodiversitet. Det er en ny måde at angribe store problemstillinger. Borgerne samler data ind, mens vi har det faglige ansvar for at lave analyser, så de kan bruges til overvåge sundhedstilstanden for den danske natur.«

»Dataindsamlingen giver os et indtryk af, om statens og kommunernes indsats på området virker. Samtidig kan vil bruge den i grundforskningsøjemed. På alle tre områder er data i øjeblikket en mangelvare. Hr. og fru Jensen bliver involveret i både at forvalte den danske biodiversitet og at skabe vigtig grundvidenskabelig viden,« siger Carsten Rahbek.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte, døde og vaccinationer i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk