Grønlandske isbjerge skabte istidens sidste krampetrækning
Da seneste istid ellers var i retræte, ændrede isbjerge fra Grønland temperaturen i Atlanterhavet og kastede Jorden ud i en godt og vel 1.000 år lang istidsforlængelse.

Da den seneste istid sluttede, skabte smeltevand og isbjerge fra Grønland en 1.000 år lang kuldeperiode, viser ny dansk forskning. (Foto: Shutterstock

Da den seneste istid sluttede, skabte smeltevand og isbjerge fra Grønland en 1.000 år lang kuldeperiode, viser ny dansk forskning. (Foto: Shutterstock

For omkring 13.000 år siden, da den seneste istid endelig så ud til at slippe sit kolde greb om Jorden, dykkede temperaturen pludselig igen.

Hidtil har forskere troet, at denne sidste istids-krampetrækning var forårsaget af store mængder canadisk smeltevand, som strømmede ud i og nedkølede Nordatlanten, efter en isbarriere i St. Lawrencedalen brød sammen.

Nu peger ny dansk forskning dog på, at det ikke var smeltevand fra Canada, der nedkølede Nordatlanten og ledte til Yngre Dryas (se faktaboks). Kilden var i stedet isbjerge og smeltevand fra Grønland. 

»Selvom den grønlandske iskappe er en dværg i forhold til istidens gigantiske nordamerikanske iskappe, viser vores undersøgelser af havbunden i Labradorhavet, der har ligget mellem de to iskapper, at de materialer, der er aflejret her lige inden Yngre Dryas, kommer fra Grønland og ikke Canada. Det kaster nyt lys på Grønlands rolle i det globale klima,« fortæller ph.d. og seniorforsker ved De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) Poul Knutz.  

Det nye forskningsresultat er for nylig publiceret i det videnskabelige magasin Earth and Planetary Science Letters. 

Kiggede på sand og grus fra havbunden

I studiet har forskerne undersøgt sammensætningen af sand og grus, som bliver samlet op af gletsjere på land for senere at ende på havbunden båret af smeltende isbjerge.

Ved at undersøge forholdet mellem grundstofferne kalium og argon i sandkornene, kunne forskerne bestemme alderen af det grundfjeld, hvor de isbårne sandkorn var kommet fra.

Dateringen er mulig, da kalium henfalder over millioner af år og bliver til argon. Så jo større forholdet er mellem kalium og argon, des yngre er bjergarten.

Dateringerne viste, at sandkornene i den del af havbundens mudderlag, der blev aflejret på havbunden lige inden Yngre Dryas, fortrinsvis bestod af op til tre milliarder år gamle bjergarter.

Da dropsten fra den nordamerikanske iskappe ’kun’ er op til to milliarder år gamle, og grundfjeldet i det sydlige Grønland består af bjergarter, der er mellem to og tre milliarder år gamle, kunne forskerne konkludere, at de nedkølende ismasser kom fra Grønland og ikke fra Canada.

Fakta

Yngre Dryas er betegnelsen på den kuldeperiode, der kom umiddelbart efter istidens afslutning.

Navnet Dryas kommer fra den latinske betegnelse for rypelyng, der ofte er den første plante, der vokser frem, når store isdækker trækker sig tilbage.

»Vores resultater er tydelige. Efter klare spor fra nordamerikanske isbjerge for 16.000 til 17.000 år siden, skifter aflejringerne i vores havbundskerne til at være dominerende grønlandske. Vi ser altså en kobling mellem stigende antal grønlandske isbjerge i den vestlige del af Atlanterhavet, og klimaændringerne der skete under Yngre Dryas i slutningen af den seneste istid,« forklarer Poul Knutz.

Koldt vand giver koldt klima

Sammenhængen mellem isbjerge og smeltevand fra Canada/Grønland og det globale klima skyldes nedkølingen og fortynding af overfladevandet i Labradorhavet.

Når store mængder isbjerge og smeltevand flyder ud i havet, lægger det ferske vand sig som en kold kappe hen over de salte dybereliggende vandmasser.

Da smeltevand har mindre saltindhold end havvand, forstyrres den naturlige opblanding af havets vandmasser, den såkaldte thermohaline cirkulation, der fungerer som en global varmeveksler mellem den nordlige og sydlige halvkugle.

Det resulterer i, at den kolde dybhavsstrøm, der går fra det nordlige Atlanterhav, til den dukker op til overfladen igen omkring Antarktis, svækkes, hvilket er koblet sammen med ændringer i det globale klimasystem.

»Der er klare interaktioner mellem is, hav og klima. Hidtil har man ikke kendt til indflydelsen af den grønlandske iskappe på dette system, men vores studie viser, at den formentlig havde stor betydning for klimaet hen mod afslutningen af den seneste istid for 10.000 til 14.000 år siden,« siger Poul Knutz.

Måske også betydning i dag

Når nu smeltende ismasser og isbjerge fra Grønland spillede en rolle for klimaet i slutningen af den seneste istid, må man nødvendigvis stille sig selv spørgsmålet, om det også kan lede til en global nedkøling, hvis store mængder indlandsis forsvinder fra Grønland i dag.

Poul Knutz er ikke afvisende.

»Selvfølgelig er det en anden situation, for på daværende tidspunkt var vi i en istid, og vi er i en mellemistid i dag med andre betingelser. Man kan sige, at koblingen mellem iskapper og havstrømme er meget sensitiv, og vi ved, at specielt de dybe vandmasser i Labradorhavet er tæt forbundet med resten af verdens oceaner, så hvis smeltevand fra grønlandske gletsjere skal have indflydelse, er de i det rigtige område.«

»Men flere undersøgelser skal afgøre, om isbjerge fra Grønland kun ledte til en nedkøling under Yngre Dryas, eller om denne kobling er et mere generelt fænomen, der også kunne forekomme i dag,« siger Poul Knutz.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcasts herunder. Du kan også findes os i din podcast-app under navnet 'Videnskab.dk Podcast'.

Videnskabsbilleder

Se de flotteste forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om det betagende billede af nordlys taget over Limfjorden her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk