Grise passer og plejer energipil
Energiafgrøder kan blive nye partnere i produktion af økologiske grise. Foreløbige resultater fra forsøg med frilandsgrise ser lovende ud.

Ordet 'skovsvin' får en helt anden, positiv klang med et nyt forsøg på Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet, hvor grise opholder sig i folde med energiafgrøder. (Foto: Janne Hansen)

Ordet 'skovsvin' får en helt anden, positiv klang med et nyt forsøg på Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet, hvor grise opholder sig i folde med energiafgrøder. (Foto: Janne Hansen)

Det er næsten som at være på telttur i Danmarks natur. Om natten sover de i hytter ude i det fri og om dagen går de på opdagelse i skoven. Frilandsgrise, der går i beplantninger med energipil og elefantgræs giver ny - og positiv - mening til udtrykket 'skovsvin'.

I flere uger i foråret har grise ved Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet gået frit rundt i en mini-skov af energiafgrøder så forskerne kunne undersøge, hvordan grise reagerer, når de har fri adgang til planterne, og om de forvolder skade på planterne.

»Det var en positiv oplevelse,« siger forsker Anne Grete Kongsted fra Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø på fakultetet.

»Konceptet gavner både grisene, miljøet og landmanden,« siger hun.

Aktivt udendørsliv

At gå ude i en skov af energipil eller elefantgræs har givet masser af stimulation til grisene. De har brugt en del af deres tid på at rode, grave og gnøfle i jorden med flittige tryner. Resultatet har været stort set ukrudtsfrie parceller med afgrøder, der er kommet nogenlunde helskindet gennem forløbet.

Grisenes aktive indsats kan rent faktisk også vise sig at være til gavn for planterne. Forsøget tyder på, at grisene bruger beplantningen til at aflevere deres gødning. Derved får planterne 'gratis' næringsstoffer, som gavner deres vækst. Planterne sørger samtidig for at optage næringsstoffer, der ellers vil have gået til spilde og i værste fald være til skade for miljøet.

Planterne yder også et bidrag til det fælles arrangement ved at skabe læ og skygge for grisene. Desuden skaber de bedre arbejdsforhold, idet de opsuger regnvandet.

»Våde og mudrede folde kan være et problem ved udendørs svineproduktion, især om vinteren og især på lerede jorde. Energiplanterne har et meget stort vandoptag, så de er med til at holde foldene tørre,« siger Anne Grete Kongsted.

Planterne klarer sig

Forskerne har også holdt øje med, hvordan det er gået med planterne.

Det er gået bedst med energipil. Grisene har gnasket lidt på rødderne, bladene og de nye skud og der har også været nogle barkskader, men ikke nok til at skade planterne alvorligt.

Grisene har derimod været lidt hårdere ved elefantgræsset, hvor de har ædt de nye skud. Det betyder, at der nok ikke skal gå grise i græsset lige efter græsset er høstet, når der kommer nye, sarte skud.

I det hele taget skal der nok ikke sættes grise ud i pilen, før den er et år gammel og veletableret.

Skal bruges i økologiske landbrug

Der er forskel på, hvor kraftigt grisenes påvirkning har været på planterne - til dels afhængigt af, hvor mange grise, der har gået på parcellerne. At finde den optimale belægningsgrad er ét af målene med forsøget, da resultaterne i sidste ende skal anvendes hos økologiske svineproducenter.

Forsøget bliver gentaget sidst på sommeren og igen næste år hos private økologiske landmænd i større skala og med diegivende søer.

»Forsøget er gået overraskende godt. Vi frygtede det værste - at de vil vælte planterne og grave rødderne op, men det er ikke sket,« siger seniorforsker Uffe Jørgensen fra Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø.

Elefantgræs og pil dyrkes som klimavenlige energiafgrøder til gavn for miljøet. Forsøget tyder på, at kombinationen af udendørsgrise og energiafgrøder kan være en win-win situation, hvor miljøbelastningen ved udendørs svineproduktion reduceres, og hvor grisene tilbydes et spændende miljø.

Lavet i samarbejde med Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om, hvorfor denne 'sort hul'-illusion narrer din hjerne.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk