Grise-hørm skal bekæmpes med nyt våben
Forskere har udviklet en banebrydende teknik til løbende at måle de stoffer, som er skyld i lugten fra svinestalde. Viden om stofferne er nødvendig for at finde metoder til at bekæmpe lugtgenerne.

Forskere fra Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet har været med til at udvikle en banebrydende metode til at måle lugt fra svinestalde. (Foto: Colourbox)

Forskere fra Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet har været med til at udvikle en banebrydende metode til at måle lugt fra svinestalde. (Foto: Colourbox)

At luften fra svinestalde kan lugte af alt andet end roser kan ingen være i tvivl om.

Det, der er mere svært at få hold på, er målinger af de stoffer, der er skyld i den generende lugt, men det har forskere fra Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet på Aarhus Universitet fundet en løsning på.

I samarbejde med Landbrug & Fødevarer har de udviklet en metode, der kan måle stofferne, mens de opstår.

Gødning fra svin indeholder en lang række kemiske forbindelser, herunder fenoler, indoler, aldehyder, ketoner, aminer og flygtige svovlforbindelser.

Hidtil har forskerne samlet prøver af luften, som de har taget hjem til laboratoriet for at analysere med gaskromatografi kombineret med massespektrometri. Men det har kun givet et øjebliksbillede af luftens indhold af lugtstoffer.

»Flere af stofferne i luften fra svinestalde er meget flygtige og reaktive. Desuden er de ofte til stede i meget små mængder. Det gør dem utroligt svært at måle,« forklarer seniorforsker Anders Feilberg fra Institut for Biosystemteknologi ved Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet.

Forskerne udviklede derfor en alternativ målemetode, der kan måle luften kontinuerligt.

Det sker ved hjælp af såkaldt online proton-transfer-reaction massespektrometri (PTR-MS). Teknikken anvendes til løbende at identificere og kvantificere flygtige stoffer.

Mest lugt om eftermiddagen

For at afprøve om teknikken kan anvendes til at måle lugt, ledte forskerne luft fra en svinestald direkte ind i et PTR-MS-måleapparat på stedet.

Ikke alene lykkedes det dem at måle stoffer, der tidligere har været meget svære at måle, de fik også for første gang et overblik over lugtforholdene over tid.

Resultaterne viste, at udledningen af de ildelugtende kemiske forbindelser var på sit højeste om eftermiddagen. Døgnvariationen kan hænge sammen med dyrenes aktivitetsniveau samt luftskifte og temperatur i stalden.

»Kendskab til den kemiske sammensætning af lugt og variationerne i udledning af lugt over tid er nødvendigt for at kunne identificere de faktorer, der har betydning for udledningen af lugt og for at kunne gøre noget for at begrænse lugten,« siger Anders Feilberg om den banebrydende metode.

Forsøget er beskrevet i en artikel i det videnskabelige tidsskrift Environmental Science and Technology.

Forskningsprojektet var støttet af midler fra Fødevareministeriet og Det Strategiske Forskningsråd.

Artiklen er lavet i samarbejde med Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte, døde og vaccinationer i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk