GMO-bomuld giver flere insekter hos naboen
Genmodificeret bomuld giver færre skadelige insekter og mindre sprøjtning på bomuldsmarkerne i Kina. Men der bliver også flere insekter på naboens marker.

Genmodificeret bomuld bruges nu af flertallet af de kinesiske bomuldsdyrkere. Ændringer i brugen af insektmidler giver afledte virkninger for andre nytteplanter. (Foto: iStockphoto)

Genmodificeret bomuld bruges nu af flertallet af de kinesiske bomuldsdyrkere. Ændringer i brugen af insektmidler giver afledte virkninger for andre nytteplanter. (Foto: iStockphoto)

Kina, som er verdens største producent af bomuld, har siden 1997 tilladt den såkaldte Bt-bomuld. Det er genmodificerede bomuldsplanter som har fået tilført egenskaberne fra en bakterie, Bacillus thuringiensis (Bt).

Bt-bomuld er et effektivt svar på angreb fra larverne af det skadevoldende insekt Helicoverpa armigera, en sommerfugl, der på engelsk hedder Cotton Bollworm og som på dansk har fået navnet Bomuldsmøl.

Larverne fra dette skadedyr dør nemlig, når de spiser de genmodificerede bomuldsplanter.

Mindre sprøjtning

Bt-bomuld kræver derfor mindre sprøjtning med insektmidler end konventionelle bomuldsplanter, og et flertal af bomuldsdyrkere i Kina bruger nu Bt-bomuld.

Verden over er Bt-teknologi også indført for andre nytteplanter, såsom majs og soja.

Fortalerne for Bt-planter mener at de giver bedre økonomi til bønderne, deriblandt millioner af småbønder i fattige lande.

Nye skadevoldende insekter

I det nordlige Kina har småbønderne taget Bt-bomuld i brug i stor skala. En undersøgelse gennemført af kinesiske forskere, som er publiceret i tidsskriftet Science, bekræfter, at brugen af Bt-bomuld fører til mindre sprøjtning med insektmidler.

Helicoverpa armigera kan gøre store skader på bomuldsplanter. (Foto: Eric Sylvestre)

Reduktionen i sprøjtning har samtidig ført til flere angreb fra nye skadevoldende insekter, og den kinesiske undersøgelse har især set på forskellige typer bladtæger, som kan angribe både bomuldsplanter og andre nytteplanter.

Undersøgelsen viser, at bladtæger er blevet et problem på de kinesiske bomuldsmarker efter indførelsen af Bt-bomuld, og at disse skadedyr også har bredt sig til andre planter.

Både druer, æbler, ferskner og pærer er udsatte. Fra at være områder hvor bladtægerne blev stoppet, er bomuldsmarkene nu blevet områder for spredning af bladtæger til andre dele af kulturlandskabet.

Ikke overrasket

»Resultaterne er slet ikke overraskende,« siger forskningschef Richard Meadow ved Bioforsk Plantehelse i Norge til forskning.no.

Han sammenligner effekten af Bt-bomuld med udviklingen af mere målrettede sprøjtemidler i landbruget som erstatning for de gamle sprøjtemidler, som gjorde det af med mange typer insekter på en gang.

»Det er selvfølgelig en fordel for artsmangfoldigheden, miljøet og sundheden. Men det kan også have uheldige sider, sådan som vi ser her,« siger han.

Rigtig udvikling

Ifølge Meadow har tendensen de seneste 20-30 år været at udvikle mere specifikke sprøjtemidler. Disse erstatter insektmidler, som virkede på et bredt spektrum af arter, og som også kunne gøre det af med smådyr, som ellers er nyttige for landbruget.

Bladtæger kan være skadedyr også i Norden, og forårsage skader på grøntsager, kartofler og bær. Billedet viser en behåret engtæge. (Foto: E. Fløistad, Bioforsk)

»Dette er en rigtig udvikling,« siger Meadow.

Samtidig er det nødvendigt at se på effekten på længere sigt, påpeger han.

Forskere ved Cornell University i USA rapporterede allerede i 2006 på en konference, at den økonomiske effekt af de nye bomuldstyper ikke var så god for de kinesiske småbønder, som det ellers oprindeligt så ud til, og at brugen af sprøjtemidler efterhånden måtte øges.

Tænke i helheder

Kongming Wu fra Chinese Academy of Agricultural Science i Beijing og hans medforfattere tager i artiklen i Science til orde for, at det er vigtigt at se på de helhedsmæssige konsekvenser i en region, når man indfører nye genmodificerede nytteplanter.

»I mange dele af verden domineres jordbrugslandskabet nu af genmodificerede organismer, som Bt-planter er et eksempel på,« fastslår forskerne.

Skal en sådan teknologi være bæredygtig, skal der lægges vægt på helhedsmæssige hensyn i fremtidige økologiske risikovurderinger, mener de.

© forskning.no. Oversat af Johnny Oreskov

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om astronautens foto af polarlys, som du kan se herunder.