Global opvarmning giver ikke bare flere afgrøder
Med den globale opvarmning kan danske landmænd høste en ekstra gang om året. Forskning viser dog, at de ændrede vækstsæsoner kan slå hul i økosystemerne og på sigt ødelægge dem.

Polarpil. Forskning viser, at den globale opvarmning har rykket foråret i det højarktiske område i Nordøstgrønland frem med over én måned. (Foto: Danmarks Miljøundersøgelser)

Polarpil. Forskning viser, at den globale opvarmning har rykket foråret i det højarktiske område i Nordøstgrønland frem med over én måned. (Foto: Danmarks Miljøundersøgelser)

Bladene åbner sig, og blomsterne står i flor stadig tidligere år for år. Foråret er kommet lidt tidligere, og efteråret har varet lidt længere, hvis man studerer de sidste 30 års klima.

Men vi kan ikke konkludere, at de varmere og længere somre blot har positive følger som flere afgrøder til landmanden og mere frodighed i naturen. Det ved vi nemlig ikke noget om. Det eneste, vi ved, er, at vores naturlige økologiske systemer vil blive påvirkede.

»Længere vækstsæsoner er en af de mest veldokumenterede biologiske konsekvenser af Jordens opvarmning. Mange tror, at det kan skabe mere frodige økosystemer, men det eneste vi med sikkerhed kan sige er, at klimaændringerne vil vende op og ned på naturen,« siger Eric Post, der netop er blevet ansat som adjungeret professor ved Danmarks Miljøundersøgelser (DMU), Aarhus Universitet.

I den nyeste udgave af det prestigefyldte tidsskrift Science har han sammen med en kollega skrevet en artikel, der gennemgår forskning på feltet.

Hurtige og uforudsigelige konsekvenser

Eric Post har selv forsket i, hvordan dyrepopulationer i Vestgrønland påvirkes af klimaændringerne, men også i hvordan de plantearter og samfund, de interagerer med, igen bliver påvirket af dyrs reaktioner på klimaændringer.

Når dyr og planters livscykler ikke længere matcher hinanden, kan det føre til huller i tilgængeligheden af føde for dyrene. (Foto: Danmarks Miljøundersøgelser)

»Med andre ord, klimaændringer kan påvirke dyr, der har indflydelse på vegetation, som igen har indflydelse på klimaet. Den globale opvarmning fører godt nok til længere vækstsæsoner, men meget tyder på, at dyrs og planters livscyklus forkortes, når klimaet bliver varmere,« forklarer Eric Post.

I artiklen i Science samler Eric Post og hans kollega fra Colorado State University, Heidi Steltzer op på de seneste års forskning. Ligesom med andre ændringer på grund af globale opvarmning, såsom tabet af is i Det Arktiske Ocean, så er forandringerne i årstiderne hurtigere end forventet og konsekvenserne ofte uforudsigelige.

Økologisk invasion

Konklusionen er, at de to modsatrettede effekter - de længere vækstsæsoner og de kortere livscykler - betyder, at opvarmningen med stor sandsynlighed vil ændre de naturlige økosystemer. Hvorvidt ændringerne bliver behagelige eller ubehagelige for menneskene, er straks sværere at sige noget om.

»Når dyr og planters livscykler ikke længere matcher hinanden, kan det føre til huller i tilgængeligheden af føde for dyrene. De invasive arter kan fortrænge andre arter og dermed forrykke den økologiske balance mellem arterne på stedet,« fortsætter Eric Post.

Og det kan ifølge Eric Post skabe huller for nye fremmede og måske invasive arter. Det kendteste eksempel på en invasiv art er nok dræbersneglen, der første gang kom til Danmark i 1991 og i dag er en landeplage.

Usynlige ændringer

Eric Post har i sin forskning primært arbejdet med populations- og økosystemstudier af planter og planteædere i relation til klimaændringer. (Foto: Danmarks Miljøundersøgelser)

Man kan ifølge Eric Post sammenligne dyrenes og planternes forhold med en eng med to slags blomster - de gule og lilla. Hvor de tidligere blomstrede samtidig, så rokker klimaforandringer nu ved begges livscyklus, og dermed vil tiden, hvor både de lilla og gule blomstrer bliver kortere.

»Hullerne i det økologiske systemer vil både bringe synlige ændringer på vores naturlige landskaber. Måske ændrer antallet af farver og sammensætningen af blomster sig, men der vil også være ændringer, der er mindre synlige, men som vil ændre aspekter af vores natur,« forklarer Eric Post.

Ændringer kan forringe kvaliteten af fødevarer for vilde dyr - en effekt som Eric Post og hans forskerkollegaer allerede har kunnet konstatere i den vestgrønlandske natur, På grund af den øgede vækst, kan tabet af næringsstoffer fra jorden ligeledes stige.

»Det er endnu en effekt, der igen kan ændre strukturen og funktionen af økosystemerne. Kort sagt, selv om man sagtens kan argumentere for, at en længere vækstsæson vil føre til større vækst, så peger al vores forskning på, at det går i anden retning. Og det måske i en retning, som vi ikke vil bryde os om,« slutter Eric Post.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte, døde og vaccinationer i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk