Glitrende stjernemylder i kuglehob
Den kugleformede stjernehob, 47 Tucanae, er en imponerende sværm af stjerner, der kredser om vores galakse, Mælkevejen.

Kuglehoben 47 Tucanae fanget af VISTA. (Foto: ESO/M.-R. Cioni/VISTA Magellanic Cloud survey)

Kuglehoben 47 Tucanae fanget af VISTA. (Foto: ESO/M.-R. Cioni/VISTA Magellanic Cloud survey)

47 Tucanae er en af de mange kugleformede stjernehobe (kuglehobe), der kredser om vores galakse, Mælkevejen.

Kuglehobe består af meget gamle stjerner, der formodes at være blevet født på ca. samme tid af den samme sky af gas.

Hobene er derfor interessante som 'laboratorier', hvor astronomerne kan studere, hvordan stjerner udvikler sig og vekselvirker.

Lærer os om Mælkevejens udvikling

Da kuglehobene er blandt de ældste objekter i Mælkevejen, giver de også astronomerne mulighed for at lære mere om vores galakses udvikling.

47 Tucanae ligger omkring 15.000 lysår fra Jorden i retning mod det sydlige stjernebillede Tucana (Peberfuglen).

Indeholder flere millioner stjerner

Hoben indeholder flere millioner stjerner og er den næsttungeste af de godt 150 kuglehobe, der kredser om Mælkevejen.

Hoben, der er klar nok til at kunne ses med det blotte øje, indeholder et stort antal eksotiske stjerner som for eksempel vampyrstjerner og millisekund-pulsarer, der er hurtigt roterende rester af døde stjerner.

Portræt er optaget med VISTA-teleskopet

Dette nye, smukke portræt af 47 Tucanae er optaget med det europæiske teleskop VISTA (Visible and Infrared Survey Telescope for Astronomy), der i slutningen af 2009 blev taget i brug på Paranal-observatoriet i Chile.

VISTA er et såkaldt kortlægningsteleskop, der arbejder på at kortlægge den sydlige stjernehimmel i infrarødt lys (varmestråling).

I modsætning til almindeligt, synligt lys kan det infrarøde lys godt passere gennem støvskyerne i Mælkevejen.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab, klima og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om den 'sure' skildpadde her.