Glasforsker vinder talentpris
RUC-forskeren Tina Hecksher blev i går hædret med den årlige KIF-pris. Prisen bliver tildelt af foreningen ”Netværk for Kvinder i Fysik” og går til unge og talentfulde kvindelige forskere.

Fysiker og ph.d Tina Hecksher modtog i går KIF-prisen, som er en årlig talentpris, der bliver udgivet af foreningen ”Netværk for Kvinder i Fysik”. (Foto: RUC)

Fysiker og ph.d Tina Hecksher modtog i går KIF-prisen, som er en årlig talentpris, der bliver udgivet af foreningen ”Netværk for Kvinder i Fysik”. (Foto: RUC)

Fysiker og ph.d Tina Hecksher modtog i går KIF-prisen, som er en årlig talentpris, der bliver udgivet af foreningen ”Netværk for Kvinder i Fysik”.

Prisen blev tildelt på baggrund af forskningsresultater, der er blevet publiceret i det amerikanske tidsskrift ” Journal of Chemical Physics”, se linket nederst på siden.

Tina Hecksher som er forsker på Roskilde Universitetscenter (RUC), beskæftiger sig med glasmaterialer og hvordan glassers egenskaber ændrer sig over tid.

Glas kan betragtes som en sejtflydende væske, der tilnærmelsesvist er stivnet, men dog stadig kan flyde meget, meget lidt.

Den gængse opfattelse har været, at hvis man køler glasmaterialer tilstrækkeligt ned, så har alle de forskellige glasser hver især en bestemt temperatur, hvor glasset ikke længere kan bevæge sig.

Fakta

HVAD ER EN GLAS?
Væsker som alkohol og glycerin - simple organiske væsker - bliver ekstremt seje, når de bliver kølet meget ned. Til sidst størkner de og bliver til 'en glas' - en fast struktur. Molekylerne i glas sidder dog uordnet til forskel fra molekyler i krystaller.
Princippet er det samme, som man kender fra almindeligt glas, men arbejdet foregår ved temperaturer på under 100 minusgrader (Celsius).
Selv vand kan laves til glas - selvom det er svært og skal gøres ved fortætning i dampfasen.

Tina Hecksher og hendes kolleger har fundet ud af, at molekylerne inde i den seje væske altid kan bevæge sig en lillebitte smule, så væsken reelt stadig flyder, uanset hvor kold den bliver.

Det sker så langsomt, at øjet ikke har en chance for at opfatte det.

Selv hvis man hjælper væsken på vej, ville det tage mindst 100 år at hælde den ud af kolben. Men bevæge sig, det kan den.

Hendes arbejde i grundforskningscenteret ”Glas og Tid” ved Roskilde Universitet er tidligere blevet omtalt på Videnskab.dk i artiklen Overraskelsesangreb ramte forsiden, som du kan læse her. 

 

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om, hvorfor denne 'sort hul'-illusion narrer din hjerne.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk