Genmodificerede afgrøder beskytter nabomarker
Genetisk modificeret bomuld har heldige sidegevinster for nabomarker. Det viser nye resultater fra en kæmpe, ti år lang kinesisk undersøgelse.

Bomuld, majs, soya og jordnødder er de vigtigste afgrøder i de nordlige Kina. Bomuldsmøl er en af de værste skadedyr for disse afgrøder (Foto: Science/AAAS)

Et stort studie i det nordlige Kina kan være en milepæl for verdens små fattige landmænd og bane vejen for flere genmodificerede afgrøder. Studiet viser, at genetisk modificerede (gm-) bomuldsmarker ikke blot holder skadedyr nede på bomuldsmarkerne, men også på nærliggende marker med ikke-modificerede afgrøder.

»Det kan have et kæmpe potentiale for andre genmodificerede planter i Kina som f.eks. ris,« siger projektets leder, dr. Kong-Ming Wu fra Det Kinesiske Landbrugsakademi i Beijing i forbindelse med offentliggørelsen af resultaterne torsdag i det anerkendte videnskabelige tidsskrift Science.

Dansk anerkendelse

Dr. Wu og kolleger har fulgt udviklingen af den frygtede bomuldsmøl (Helicoverpa armigera) gennem ti år i et enormt område i det nordlige Kina (38 millioner hektar landbrugsjord - svarende til Tyskland - dyrket af ca. 10 millioner småbønder). Kina indførte Bt-bomulden i 1997, og nu viser forskernes tal, at Bt-bomuld år for år reducerer antallet af bomuldsmøl på både de genmodificerede marker og på nabomarker med andre afgrøder som soja, jordnødder og majs.

»Det er en banebrydende nyhed,« siger seniorforsker Gabor L. Lövei fra Institut for Plantebeskyttelse og Skadedyr ved Flakkebjerg i Slagelse. Lövei har selv arbejdet med Bt-bomulden i Kina, og fortæller, at H. armigera spiser op mod 100 forskellige planter. Man ville derfor normalt forvente, at møllene var opdelt i mindre populationer specialiseret til forskellige afgrøder.

Resultaterne viser derimod, at møllene både vandrer over store afstande og mellem forskellige planter, og det er derfor Bt-bomulden er så effektiv: Den virker som en smart fælde, der kan 'suge' skadedyrene til sig og dræbe dem, uden at andre marker behøver bære gm-afgrøder. At Bt-bomuld kun findes på små spredte marker er også med til at hindre, at bomuldsmøllene udvikler Bt-resistens.

Mere omfattende end europæisk overvågning

Bt-bomuld er genetisk modificeret til at producere giftstoffer fra bakterien Bacillus thuringiensis (Bt) i plantens blade, og giften slår bomuldsmøllens larver ihjel. Bt-giftstoffer er specifikke for bestemte insektgrupper og harmløse for mennesker, dyr og fisk, og nedbrydes meget hurtigt, så de ikke ophobes i miljøet.

På Danmarks Miljøundersøgelser, som gennemfører risikovurderinger af bla. genmodificerede afgrøder, er sektionsleder Morten Strandberg imponeret over studiets størrelse.

»Det er meget værdifuldt, at Kina har gennemført en så grundig overvågning af målorganismen i forbindelse med dyrkningen af Bt-bomuld,« siger Strandberg, og hæfter sig især ved den lange periode og den store skala på undersøgelsen.

Selv om man i Europa (primært Spanien) dyrker Bt-majs, er overvågningen ifølge Strandberg oftest langt mindre intens og vil kun fange store forandringer, som f.eks. hvis sommerfugle helt forsvinder. Han så dog gerne, at undersøgelsen også inkluderede andre møl eller rovinsekter, så man kan se om Bt-bomulden har andre uforudsigelige bivirkninger.

Politisk pres på kinesiske forskere

Det er meget værdifuldt, at Kina har gennemført en så grundig overvågning

Sektionsleder Morten Strandberg, DMU

Kina er verdens største producent af bomuld, og da styret indførte Bt-bomuld i 1997, var det ifølge Gabor Lövei et vigtigt led i at fastholde den position. Bomuldsmøllen var op gennem 1980'erne blevet et kæmpe problem, så de kinesiske småbønder blev tvunget til at bruge dyre og farlige pesticider. Det fik mange til at vælge andre afgrøder, og i 1997 tillod man Bt-bomulden uden nævneværdige sikkerhedsundersøgelser for at få bomuldsproduktionen tilbage.

»Der er et stort politisk pres på de kinesiske forskere for at få positive gm-nyheder frem,« siger Lövei.

Han tvivler imidlertid ikke på dr. Wu's undersøgelse.

»Han er en fremragende forsker, men man skal være forsigtig med at tro på de 'politiske budskaber' som f.eks. hvor meget pesticidbrugen er reduceret,« siger Lövei.

På en pressekonference understreger Kong-Ming Wu, at Bt-teknologien blot et af flere våben i arsenalet, og at man fortsat skal bruge generelle insektmidler. Specielt peger Wu på bladtæger, der har oplevet en fremgang efter bomuldsmøllen er gået tilbage.

GMO af stor betydning i Afrika

Wu's undersøgelse viser, at Bt-afgrøder kan sikre maksimalt udbytte fra fremtidens afgrøder og det kan få stor betydning for udviklingslande, hvor forholdene minder om Kina. Her er bt-bomuld attraktiv for regeringerne af to grunde:

Dels er bomuld ikke fødevare, så forbrugerne er ikke særlig bekymrede,

dels er det en økonomisk afgrøde, som kan være en vigtig national indtægtskilde.

I dag sælger kun USA gm-afgrøder i Afrika, men Kina er ekstremt aktiv i regionen, og det er sandsynligt, at deres Bt-bomuld inden længe findes i flere afrikanske lande. Sydafrika indførte som det første afrikanske land Bt-bomuld og i år fulgte Ægypten og Burkina Faso.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs nyt om fusionsenergi, som DTU med forsøgsreaktoren på billedet nedenfor - en såkaldt tokamak - nu er kommet lidt nærmere.


Det sker