Gedekid har dialekter
Geder fra forskellige egne bræger ikke på samme måde – ligesom os mennesker har de dialekter, viser ny forskning. De tilpasser deres sprog efter dem, de hænger ud med.

Gedekid kan godt lide at lytte til og blive inspireret af hinandens måde at bræge på. Finder én af flokken på noget nyt, følger de andre straks efter. (Foto: Colourbox)

Gedekid kan godt lide at lytte til og blive inspireret af hinandens måde at bræge på. Finder én af flokken på noget nyt, følger de andre straks efter. (Foto: Colourbox)

Mææhh….Mææhhh. Mæææh…

For os mennesker lyder det grangiveligt, som om de tre geder fra hver deres verdenshjørne har ét og samme sprog, men det er faktisk ikke tilfældet, viser ny forskning. Gedernes brægen udvikler sig og tager farve af, hvor i verden, dyrene vokser op og hvilke venskaber, de hver især stifter.

Det viser et nyt studie, der er gennemført ved Queens Mary’s School of Biological and Chemical Sciences i London.

»Den gængse teori har hidtil været, at det blandt pattedyr stort set kun er mennesket, der er født med en evne til at ændre sin udtale, så den tilpasser sig til den, der er fremherskende i resten af flokken. Det nye studie sætter spørgsmålstegn ved denne teori ved at vise, at geder langt hen ad vejen er i stand til at gøre det samme,« siger adfærdsbiolog Alan McElligott, der har været med til at gennemføre studiet. 

Omflakkende kid havde ingen dialekt

Forskerholdet måtte lytte til megen brægen for at nå frem til sit resultat, og for at holde styr på det og bevare overblikket over de mange kid, delte forskerne dem ind i fire grupper efter deres genetiske ophav. Dyrenes brægen blev nu optaget på to forskellige tidspunkter under deres opvækst:

1. Da kiddene var én uge gamle, og deres mødre stadig holdt dem skjult for rovdyr.
2. Da kiddene var fem uger gamle og legede med andre gedekid på samme alder.

Forskerne lyttede grundigt til kiddenes forskellige måder at bræge på, og kunne ved hjælp af avanceret computerteknik spotte, hvilke kids brægen, der var mest enslydende.

Fakta

Vokal plasticitet er et væsens evne til at ændre lyden af deres stemme på baggrund af input fra deres omgivelser - det kan være socialt samvær med andre individer fra samme art.

De gedekid, der holdt sig til samme sociale gruppe under deres opvækst, havde mere enslydende kald, end de gedekid, der flakkede rundt mellem forskellige grupper, viste studiet.

»Kid, som havde et stort sammenfald mellem gener, brægede på samme måde, hvilket i sig selv ikke er så overraskende. Mere bemærkelsesværdigt var det, at kid, som voksede op i samme gruppe, også havde en meget enslydende vokal, som oven i købet blev mere og mere ensartet, efterhånden som de blev større. Det indikerer, at gedekid tilpasser deres brægen efter de andre og på den måde udvikler dialekter,« fortæller adfærdsbiologen Elodie Briefer, som udgør forskergruppens anden part.

Pattedyr har noget mellem ørerne

Det nye studie stiller spørgsmålstegn ved forestillingen om, at evnen til at udvikle en dialekt er speciel for mennesket. Forskernes mistanke er, at det snarere er en evne, som alle pattedyr i en eller anden grad er blevet udrustet med gennem evolutionen.

Og det giver god mening - for jo bedre man som flokdyr kan gøre sig forståelig over for sine artsfæller, des større chance må chancen for at overleve og videregive sine gener til efterkommerne også være.
»Noget tyder på, at gedekid såvel som andre pattedyr har mere mellem ørerne, end vi forestiller os. Forskningen fremhæver i hvert fald tankeprocesser, som dyrene mestrer, men hvis eksistens man indtil nu ikke har kendt,« slutter McElligott.

Resultaterne er netop blevet publiceret i det videnskabelige tidsskrift Animal Behaviour.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.