To fugle har snydt videnskaben i årtier
Danske og svenske forskere har ved hjælp af genetiske metoder vendt op og ned på to fugles stamtræ.

En skovpiber og en vipstjert har helt andre familieforhold, end hvad man indtil nu har troet. Det skriver Center for Makroøkologi, Evolution og Klima på Københavns Universitet i en pressemeddelelse.

Et samarbejde mellem danske og svenske forskere viser nemlig, den brunstrubede brillefugl (Madanga ruficollis), som basker rundt på den indonesiske ø Buru, slet ikke er nært beslægtede med de øvrige brillefugle. I stedet er den nært beslægtet med vores danske skovpiber.

Det er bemærkelsesværdigt, fordi fuglen slet ikke ligner de over 40 piberarter, man ellers kender til. Hverken i udseende eller adfærd, hvor de øvrige pibere alle løber rundt på jorden.

»Kun et enkelt individ blev set, men det stod alligevel øjeblikkeligt klart, at den ikke opførte sig som en brillefugl. Vi besluttede derfor at undersøge DNA’et fra de tre gamle museumseksemplarer af fuglen,« fortæller professor Jon Fjeldså fra Center for Makroøkologi, Evolution og Klima på Københavns Universitet i pressemeddelelsen.

Livet på øer gav nyt udseeende og ny adfærd

Studiet, som er publiceret i Royal Society Open Science, viser også, at den forholdsvis ukendte São Tomé korthale (Amaurocichla bocagii) fra øen São Tomé i Guineabugten ud for Vestafrika er en vipstjert. Fuglens familieforhold har der ellers i længere tid været diskussion om. Hverken i fjerdragt eller i kropsform ligner den andre vipstjerte.

»Vi formoder, at begge fugle har udviklet sig så forskelligt fra deres nære slægtninge, fordi deres forældre fløj ud og koloniserede skovklædte, tropiske øer, mens deres slægtninge især lever i åbne græslandskaber på fastlandet. Det betød en fundamental forandring i deres føde og levesteder, som fuglene har tilpasset sig, og deres udseende har derfor snydt videnskaben i årtier,« siger Jon Fjeldså i pressemeddelelsen.

Forskerne er kommet frem til deres resultater ved at analysere DNA fra gamle museumseksemplarer af fuglene.

Øverst i artiklen kan du se minigalleri med de to fugle og deres nye stamtræ.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte, døde og vaccinationer i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs mere om det utroligt velbevarede dinosaur-foster, som du kan se herunder.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk