Forurening får Europas sne til at smelte hurtigere
Sneen smelter hurtigere i Europa og Asien end i Nordamerika om foråret. Det viser 30 års observationer. Forskere giver luftforurening skylden.

Den globale opvarmning er accelereret mere i Europa og Asien end i Nordamerika gennem de sidste 30 år. Forskerne mener, det skyldes luftforurening som sort sod. (Foto: Colourbox)

Den globale opvarmning er accelereret mere i Europa og Asien end i Nordamerika gennem de sidste 30 år. Forskerne mener, det skyldes luftforurening som sort sod. (Foto: Colourbox)

Hvis du synes, det går lige lovlig hurtigt med den globale opvarmning for tiden, så var det måske en idé at flytte til Canada eller USA.

I hvert fald har forskere fundet ud af, at temperaturstigningen og tilbagetrækningen af snedækket måske sker dobbelt så hurtigt hos os end på den anden side af Atlanten.

Forklaringen skal muligvis findes i luftforureningen. Det skriver Livescience i samarbejde med National Science Foundation.

Det er kommet bag på forskerne og på FN's klimapanel. Kun én af deres klimamodeller har forudset dette misforhold mellem opvarmningen på de to kontinenter.

Sort sod giver måske forklaringen

Bag den nye opdagelse står blandt andet klimaforsker Mark Flanner fra University of Michigan. Han og kollegaerne mistænker såkaldte aerosoler for at stå bag.

Aerosoler er små partikler i luften, og de menneskeskabte af slagsen er blandt andet sulfataerosoler fra svovlet i de fossile brændsler, sort sod (kulpartikler) og aerosoler fra afbrænding af biomasse.

Der bliver for eksempel produceret store mængder af aerosoler i Asien, og det bliver så blæst ind over Europa.

Nogle aerosoler reflekterer sollyset og har derfor en kølende effect på klimaet, men sort sod kan opvarme jorden i stedet ved at absorbere solenergien. Sort sod på jordoverfladen gør også sneen mere mørk og reducerer derfor dens evne til at reflektere lys. Det sidste gælder specielt for den nordlige halvkugle.

Ny klimamodel matchede observationerne

Forskerholdet fremstillede derfor en ny klimamodel, som skulle tage højde for aerosolernes effekt. Efter flere tilpasningen og korrektioner viste det sig, at deres hypotese holdt vand. Aerosolerne kunne forklare, hvorfor forårstemperaturen stiger med forskellige hastigheder i Euroasien og Nordamerika.

Herefter inkluderede forskerne også menneskelig udledning af CO2 i modellen. Det viste sig, at CO2 havde større indflydelse end aerosoler i Nordamerika. Men i Euroasien var aerosoler og CO2 lige gode om det.

»Forskningen forklarer ikke til fulde, hvorfor forårstemperaturerne på land og snedækket ændrer sig så meget hurtigere over Euroasien end over Nordamerika, men den viser dog, at sort sod, der gør sneen mørkere - en proces, som mangler i de fleste klimamodeller - spiller en rolle,« siger Mark Flanner til Livescience.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om astronautens foto af polarlys, som du kan se herunder.