For første gang i 100 år: Solen har fået en ny nabo
Astronomer har fundet et nyt stjernesystem, der ligger tæt på Solen. Det er første gang i næsten 100 år, at et nyt stjernesystem er fundet tæt på os.

Her ses Solens nabolag, med WISE som det nyopdagede medlem. (Foto: Janella Williams, Penn State University)

Det nye stjernesystem består af to brune dværgstjerner, og denne nye nabo er det tredjenærmeste stjernesystem fra Solen.

Stjernesystemet med navnet 'WISE J104915.57-531906' befinder sig kun 6,5 lysår væk fra Jorden.

Dette er kun en smule længere væk end det næst-nærmeste stjernesystem, vi kender til, Barnards stjerne, der blev fundet i 1916 i en afstand af seks lysår, og lidt mere end to lysår længere væk end det tætteste stjernesystem, vi kender til, Alpha Centauri A og B, der er et dobbeltstjernesystem.

Nyt stjernesystem kan indeholde exoplaneter

Det nye stjernesystem vil ifølge astronomerne være et godt sted at lede efter exoplaneter, da det er lettere at lede efter planeter omkring stjerner, der ligger tæt på Jorden.

Læs også: Exoplaneter fundet i stjernehob

Sidste år fandt astronomerne en planet i Alpha Centauri-systemet, der har en jordlignende størrelse, og man mener, at der kan være flere sådanne planeter i stjernesystemet.

Tiden vil nu vise, om astronomerne også kan finde planeter i vores nye nabosystem.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs nyt om fusionsenergi, som DTU med forsøgsreaktoren på billedet nedenfor - en såkaldt tokamak - nu er kommet lidt nærmere.


Det sker