Sponseret af KVANT - Tidskrift for Fysik og Astronomi

KVANT er et fagblad for fysik, astronomi, geofysik og beslægtede fag.

Første foto af Red Sprites i Danmark
Det er endelig lykkedes en dansker at fange et billede af det vilde naturfænomen Red Sprites, som videnskaben i mange år ikke tog alvorligt.

Det formentlig første danske foto af Red Sprites. (Foto: Jesper Grønne)

Det formentlig første danske foto af Red Sprites. (Foto: Jesper Grønne)

 

De enigmatiske Red Sprites har været observeret af enkelte heldige personer gennem tiderne.

Der har været beretninger om disse spøgelsesagtige røde glimt, højt i atmosfæren over kraftige tordenvejr, men det var først efter 1989, da de første billeder af fænomenet blev taget, at videnskaben tog det alvorligt.

Det har længe været min drøm at få det fascinerende, flygtige og sjældne lysfænomen ’i kassen’. Den 15. august 2012 omkring kl. 23 skete det – for første gang i Danmark.

Skal gå op i en højere enhed

Mange atmosfæriske lysfænomener kan være svære at fotografere - sprites er ét af de sværeste.

Mange ting skal gå op i en højere enhed:

  1. Det skal være nat
  2. Månen må ikke lyse himlen op
  3. Der må ikke være generende lysforurening for eksempel gadelamper og bygninger
  4. Der skal være et meget kraftigt tordenvejr kørende
  5. Tordenvejret skal generere kraftige positivt ladede lyn mellem sky og jord
  6. Afstanden til tordenvejret skal være mellem 150 og 500 kilometer
  7. Der skal være frit udsyn og klart vejr mellem fotografen og uvejret
  8. Kameraudstyret skal være meget lysfølsomt, især i det røde område
  9. Fotografen skal være opmærksom på ovenstående – og sidst men ikke mindst …
  10. Der skal genereres sprites

Skulle jagtes Red Sprites

Fakta

Jesper Grønne er himmelfotograf.
Du kan se flere af hans billeder på www.groenne.eu og www.astrophoto.dk.
Artiklen her bringes i samarbejde med Tidsskriftet KVANT.

Et tjek på forskellige lyndetektorer viste et kraftigt tordenvejr med mange lyn i området mellem England og Danmark – altså i Nordsøen ca. midtvejs mellem Silkeborg og London.

Himlen var fyldt med stjerner og ingen generende Måne, så det så egentlig meget godt ud (jysk talemåde for fremragende) – der skulle jagtes Red Sprites.

Et lysfølsomt DSLR kamera (digitalt spejlrefleks) med lysstærkt optik optog video i ca. tre kvarter, og det viste sig, at der var to udladninger på optagelserne, hver med fem-seks individuelle sprites.

Glimtene fra de røde sprites varede få millisekunder, og afstanden var 350 kilometer. Den røde kolde plasma højt oppe i Mesosfæren var trigget af en kraftig elektrisk udladning i tordenvejret længere nede i atmosfæren, altså af et kraftigt lyn mellem jord og sky millisekunder før der opstod sprites.

Kun få lyn kan lave sprites

Sprites er kæmpestore, de dannes i en højde af 50-95 kilometer. Effekten i sprites kan være så stor som 5-50 GW. Sprites opstår sjældent alene, ofte ses en gruppe af sprites i den samme udladning, som det ses ved begge udladningerne den 15. august.

Et tjek på forskellige lyndetektorer viste et kraftigt tordenvejr med mange lyn i Nordsøen ca. midtvejs mellem Silkeborg og London.

Man regner med, at kun ganske få lyn er i stand til at producere sprites. Almindelige negativt ladede lyn kan have en strømstyrke på 30 kA. Positivt ladede lyn udspringer som regel fra toppen af en velvoksen tordensky og kan have en strømstyrke på 300 kA.

Når disse kæmpelyn slår ned, kan de samtidigt trigge sprites højt oppe i atmosfæren.

Risiko for rumfarten?

Sprites er genstand for forskning verden over. NASA er naturligt nok noget interesseret i, om sprites kan være en risiko for rumfarten.

Danmark er også med helt fremme. DTU-Space har et projekt under ESA, der fra 2015 skal observere sprites fra Den Internationale Rumstation, ISS.

Projektet, der kaldes ASIM – Atmosphere-Space Interactions Monitor, er en slags klimaobservatorium i rummet, der kan være med til at afklare om processer i den øvre atmosfære har en væsentlig indvirkning på klimaet hernede på planetens overflade.
 

 

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.



Det sker