De enigmatiske Red Sprites har været observeret af enkelte heldige personer gennem tiderne.

Der har været beretninger om disse spøgelsesagtige røde glimt, højt i atmosfæren over kraftige tordenvejr, men det var først efter 1989, da de første billeder af fænomenet blev taget, at videnskaben tog det alvorligt.

Det har længe været min drøm at få det fascinerende, flygtige og sjældne lysfænomen ’i kassen’. Den 15. august 2012 omkring kl. 23 skete det – for første gang i Danmark.

Skal gå op i en højere enhed

Mange atmosfæriske lysfænomener kan være svære at fotografere - sprites er ét af de sværeste.

Mange ting skal gå op i en højere enhed:

1. Det skal være nat
2. Månen må ikke lyse himlen op
3. Der må ikke være generende lysforurening for eksempel gadelamper og bygninger
4. Der skal være et meget kraftigt tordenvejr kørende
5. Tordenvejret skal generere kraftige positivt ladede lyn mellem sky og jord
6. Afstanden til tordenvejret skal være mellem 150 og 500 kilometer
7. Der skal være frit udsyn og klart vejr mellem fotografen og uvejret
8. Kameraudstyret skal være meget lysfølsomt, især i det røde område
9. Fotografen skal være opmærksom på ovenstående – og sidst men ikke mindst …
10. Der skal genereres sprites

Skulle jagtes Red Sprites

Et tjek på forskellige lyndetektorer viste et kraftigt tordenvejr med mange lyn i området mellem England og Danmark – altså i Nordsøen ca. midtvejs mellem Silkeborg og London.

Himlen var fyldt med stjerner og ingen generende Måne, så det så egentlig meget godt ud (jysk talemåde for fremragende) – der skulle jagtes Red Sprites.

Et lysfølsomt DSLR kamera (digitalt spejlrefleks) med lysstærkt optik optog video i ca. tre kvarter, og det viste sig, at der var to udladninger på optagelserne, hver med fem-seks individuelle sprites.

Glimtene fra de røde sprites varede få millisekunder, og afstanden var 350 kilometer. Den røde kolde plasma højt oppe i Mesosfæren var trigget af en kraftig elektrisk udladning i tordenvejret længere nede i atmosfæren, altså af et kraftigt lyn mellem jord og sky millisekunder før der opstod sprites.

Kun få lyn kan lave sprites

Sprites er kæmpestore, de dannes i en højde af 50-95 kilometer. Effekten i sprites kan være så stor som 5-50 GW. Sprites opstår sjældent alene, ofte ses en gruppe af sprites i den samme udladning, som det ses ved begge udladningerne den 15. august.

Et tjek på forskellige lyndetektorer viste et kraftigt tordenvejr med mange lyn i Nordsøen ca. midtvejs mellem Silkeborg og London.

Man regner med, at kun ganske få lyn er i stand til at producere sprites. Almindelige negativt ladede lyn kan have en strømstyrke på 30 kA. Positivt ladede lyn udspringer som regel fra toppen af en velvoksen tordensky og kan have en strømstyrke på 300 kA.

Når disse kæmpelyn slår ned, kan de samtidigt trigge sprites højt oppe i atmosfæren.

Risiko for rumfarten?

Sprites er genstand for forskning verden over. NASA er naturligt nok noget interesseret i, om sprites kan være en risiko for rumfarten.

Danmark er også med helt fremme. DTU-Space har et projekt under ESA, der fra 2015 skal observere sprites fra Den Internationale Rumstation, ISS.

Projektet, der kaldes ASIM – Atmosphere-Space Interactions Monitor, er en slags klimaobservatorium i rummet, der kan være med til at afklare om processer i den øvre atmosfære har en væsentlig indvirkning på klimaet hernede på planetens overflade.