Første asteroide med is
For første gang nogensinde har astronomer fundet is på en asteroide. Opdagelsen har betydning for vores forståelse af, hvor Jordens vand kommer fra.

En kunstners forestilling af Themis (Illustration: G. Pérez, Instituto de Astrofisica de Canarias)

En kunstners forestilling af Themis (Illustration: G. Pérez, Instituto de Astrofisica de Canarias)

Asteroiden Themis indeholder både vandis og organisk materiale. Det viser infrarøde observationer, der er blevet gennemført over en seksårig periode med start i 2002.

Opdagelsen kommer som en overraskelse, da astronomerne indtil nu har antaget, at asteroider som hovedregel er knastørre, fordi de er blevet dannet tæt på Solens varme.

Forskerne formoder, at også de indre planeter - herunder Jorden - er blevet 'født tørre'. Vandet er så blevet leveret efterfølgende ved et voldsomt bombardement af vandholdige objekter.

Liv med både kometer og asteroider

Hidtil har kometer, der både indeholder is, støv og organisk materiale, været populære kandidater som kilder til Jordens vand. Med afsløringen af vandis på Themis kan det imidlertid blive nødvendigt at revidere denne opfattelse.

Måske er det en blanding af kometer og vandholdige asteroider, der har givet Jorden sit vand og dermed betingelser for liv.

Asteroider er materiale, der er blevet til overs, da vores Solsystem blev dannet for næsten 4,6 milliarder år siden. De fleste asteroider befinder sig i det såkaldte asteroidebælte, der ligger mellem Mars' og Jupiters baner.

Det gælder også for Themis, der med en diameter på ca. 220 km er et af asteroidebæltets største medlemmer.

Tankstation for rumrejsende?

Selvom asteroider måske har bidraget til Jordens vand, så er forskerne overraskede over at finde så meget vandis på Themis' overflade så lang tid efter Solsystemets dannelse.

Isen burde for længst være forsvundet, med mindre der findes vandis under asteroidens overflade, der så gradvist kommer ud - enten ved opvarmning af sollys eller ved blotlæggelse af is ved små nedslag.

Opdagelsen af isen har også interessante perspektiver i forhold til bemandede rejser i Solsystemet. Asteorider kan i fremtiden måske bruges som 'tankstationer' for rumrejsende, hvor bl.a. friske forsyninger af vand kan hentes om bord.

Tanken går fint i spænd med de nye planer for NASA's bemandede rumprogram, hvor et af målene netop er et besøg på en asteroide i midten af 2020erne.

Lavet i samarbejde med Tycho Brahe Planetarium

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte, døde og vaccinationer i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om, hvorfor denne 'sort hul'-illusion narrer din hjerne.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk


Det sker