Forskningscenter vil finde opskriften på en beboelig planet
Forskere forsøger at udvikle en 'opskrift' på beboelige planeter – ud fra denne vil de kunne forudsige, hvor i galaksen vi skal lede efter potentielle beboelige planeter. Chancen for, at der er liv andre steder, er ekstremt høj, siger de.

Næste stop kan være beboelige planeter. Forskere ser på, hvordan et solsystem med jordlignende planeter dannes. (Foto: Shutterstock)

 

Grundforskningscentret for Stjerne- og Planetdannelse har haft opsigtsvækkende resultater i sine første fem år. Næste mål er at finde opskriften på, hvordan et solsystem med jordlignende planeter dannes.

Selv fremhæver centret sin særlige, tværfaglige tilgang til forskningen, og fremtidens ambitioner er store.

»Der skal ikke unikke omstændigheder til, for at evolution af solsystemer med beboelige planeter som Jorden kan opstå,« siger professor Martin Bizzarro.

Kosmo-kemikere møder astronomer og astrofysikere

Martin Bizzarro er leder af Center for Stjerne- og Planetdannelse (STARPLAN), og det er denne konklusion, baseret på centrets første fem års forskning, der er baggrunden for, at centret har fået forlænget sin bevilling fra Grundforskningsfonden frem til 2019.

Centret har til formål at undersøge oprindelsen af vores solsystem, og det udmærker sig ved sin tværfaglige tilgang til forskningen. Her mødes kosmokemikere, astronomer og astrofysikere for at løse gåden om, hvordan verden blev til.

»Når vi sætter alle disse mennesker sammen, har vi et unikt forskningsmiljø, hvor vi kan behandle et emne med forskellige teknikker,« forklarer Martin Bizzarro.

Ambitionerne skrues op i jagten på beboelige planeter

Fakta

Planeter bliver dannet, når støv og gas ophobes i en såkaldt protoplanetar skive, der opstår omkring nydannede stjerner. De små støvkorn bliver smeltet og sammenkittet til større sten, klippestykker og asteroider, der til sidst kan samle sig til planeter.

Det har foreløbigt ført til adskillige opsigtsvækkende resultater, som gør op med hidtidige antagelser af, hvad der skal til, for at en beboelig planet som Jorden dannes.

»Vores resultater peger på, at dannelsen af planeter som Jorden er uafhængige af forholdene i solsystemet. Det er en naturlig proces, som sker hele tiden. Og da vi finder planeter rundt om de fleste stjerner i galaksen, er chancen for, at der er liv andre steder, ekstremt høj,« forklarer Martin Bizzarro.

Den dybere forståelse af, hvordan planeter dannes, som centret har fået gennem de første fem års resultater, gør det nu muligt at hæve ambitionerne.

»Over de næste fem år søger vi at finde opskriften for solsystemer, der har forhold, som kan føre til liv. Så vi vil være i stand til at forudsige, hvor i galaksen vi skal lede efter potentielle beboelige planeter,« uddyber han.

Forskere taler forskellige sprog

Hvis man ikke selv er forsker, kan man nemt leve i den vildfarelse, at når man er vant til et højt abstraktionsniveau og at beskæftige sig med de samme emner, så er det nemt at forstå hinanden.

Men det kan være udfordrende at samarbejde, når den forskning, der udføres, baserer sig på forskellige metoder og viden. Lykkes det, er der dog meget at vinde, og Center for Stjerne- og Planetdannelse har derfor arbejdet målrettet på at etablere den synergi, der skal til, for at kunne nå frem til disse nye resultater.

Fakta

Center for Stjerne- og Planetdannelse, STARPLAN, er udpeget som Center of Excellence af Danmarks Grundforskningsfond. STARPLAN har modtaget 34 millioner kroner fra Grundforskningsfonden for perioden 2009-2014 og fik i efteråret 2013 tildelt yderligere en bevilling, denne gang på 44 millioner kroner, fra fonden, som således sikrer, at STARPLAN kan fortsætte arbejdet de næste fem år.

»Det har taget det meste af to år for de forskellige forskningsgrupper at forstå hinandens sprog. Det har selvsagt været nødvendigt at være meget proaktiv i forhold til at få folk til at arbejde sammen,« fortæller Martin Bizzarro.

Derfor har centret sat en række initiativer i værk for at fremme samarbejdet, så de forskellige forskningsgrupper når ud til hinanden. Og derfor sidder grupperne heller ikke spredt ud over campus på Københavns Universitet, men er til stede på centret mindst tre ud af fem dage på en arbejdsuge.

Ph.d.-studenten vejleder seniorforskeren

Et succesfuldt initiativ har været en tværfaglig 'journal club', hvor forskerne skulle formidle artikler, skrevet inden for andre felter end deres eget. For eksempel en astrofysiker, der præsenterer en artikel om kosmokemi. En person, der altså intet kender til kemikernes metoder, når de analyserer en meteorit.

»Forskeren får tilknyttet en vejleder, for eksempel en studerende, som kan sætte vedkommende ind i stoffet, og forskeren skal derefter præsentere artiklen for resten af centret. Det gør vi hver anden uge,« fortæller Martin Bizzarro, der som kosmokemiker selv har skullet præsentere artikler i astronomi.

Det giver ikke blot en dybere forståelse af hinandens stof, men skaber også en dynamik mellem seniorforskere og ph.d.-studerende.

»Vores initiativer fungerer rigtig godt, og de næste fem år behøver vi ikke bruge kræfter på at overbevise folk om, hvor vigtigt det er at kunne arbejde på tværs af fagdiscipliner. De forstår allerede nødvendigheden,« afslutter Martin Bizzarro.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.