Forskerspirer jagter ræve i marskens mørke
Marie Skøt Hoelgaard og Katrine Meisner skriver specialer om ræve i Tøndermarsken. Det har betydet mange mørke nætter udendørs, unikke naturoplevelser og en snak med politiet.

Marie Skøt Hoelgaard med en af de tre ræve som det lykkedes at fange og udstyre med en radiosender. Bideklemmen er nødvendig for at kunne håndtere ræven uden at bedøve den. Bedøvelse af vilde dyr er altid risikabelt for dyrene. Det er så vidt vides første gang i Danmark at man har sat sendere på ræve uden bedøvelse. (Foto:Katrine Meisner )

Marie Skøt Hoelgaard med en af de tre ræve som det lykkedes at fange og udstyre med en radiosender. Bideklemmen er nødvendig for at kunne håndtere ræven uden at bedøve den. Bedøvelse af vilde dyr er altid risikabelt for dyrene. Det er så vidt vides første gang i Danmark at man har sat sendere på ræve uden bedøvelse. (Foto:Katrine Meisner )

De har kørt rundt med en projektør i Tøndermarskens mørke, mens vi andre sov. De har fægtet med pejleudstyr og sendt radiosendere ud over og under jorden i marsken. Og de har endda været under mistanke for smugleri.

Selvom det måske kunne lyde, som om Marie Skøt Hoelgaard og Katrine Meisner har foretaget sig noget lyssky midt i den sønderjyske nat, så er det såmænd ganske lovligt.

 

Rævene æder engfugle

De to kvinder er specialestuderende i biologi ved Aarhus Universitet, og det, de laver om natten i Tøndermarsken, er feltarbejde, hvor de gennem et stykke tid har de fulgt rævene i området.

 

Katrine og Maries projekter om henholdsvis rævenes levesteder og føde er knyttet til Danmarks Miljøundersøgelsers løbende undersøgelser af trængte engfugle i Tøndermarsken. Forskerne formoder, at rævene spiller en væsentlig rolle med at holde engfuglene nede, men man har manglet mere præcis viden om, hvad ræven æder og hvornår.

»For at lokalisere en ræv med radiosender skal du pejle den fra tre sider, men rævene flyttede sig i mellemtiden, så vi måtte starte forfra rigtigt mange gange« - Katrine Meisner

Nysgerrige dyrDe to biologistuderende har tilbragt rigtig mange timer i Tøndermarsken, ikke mindst om natten, hvor rævene er mest aktive.

Marie og Katrine har pejlet ræve, som de har sat radiosendere på og lokaliseret rævenes færden ved at lyse rundt langs hele horisonten med en kraftig projektør fra taget af DMU's tjenestebil. Dyrene er nysgerrige og kigger gerne i retningen af lyset. Samtidig har deres øjne et cellelag, som reflekterer lyset, så de er nemme at opdage i mørket.

 

 

Tid og tålmodighed Egentligt var det planen, at de skulle have sat sendere på flere end de tre ræve og den ene ilder, de nåede at fange. Men sådan ville dyrene det ikke, selv om Marie og Katrine brugte rigtigt meget tid på at tjekke fælder.

De havde også håbet at kunne benytte en gps-logger som automatisk kunne registrere dyrenes bevægelser, men et pilot-forsøg viste desværre, at teknikken ikke var til at stole på.

»Det kunne ellers have sparet os for rigtigt meget tid. Så kunne vi have siddet her og ventet på dataene,« forklarer Katrine.

Hallo, er her nogen? Katrine Meisner i gang med endnu et forsøg på at pejle en af de ræve, som de har sat radiosender på. (Foto: Lars Dalby )

»For at lokalisere en ræv med radiosender skal du pejle den fra tre sider, men rævene flyttede sig i mellemtiden, så vi måtte starte forfra rigtigt mange gange - nogle gange måtte vi bruge 20 forsøg, før det lykkedes,« siger hun

 

Ottetalsformede hår i rævelorten

For at få mere at vide om, hvad rævene æder, samlede Marie Hoelgaard omkring 400 rævelorte ind i Tøndermarsken, og bagefter har hun undersøgt deres indhold af hår og fjer. Marie forklarer:

 

»På fjerene skal man kigge i mikroskopet på de små dun ved fjerenes rod. Afhængigt af faconen på de små forgreninger kan man bestemme, hvilken familie af fugle, fjeren har tilhørt, for eksempel om det er en ande- eller vadefugl.«

Hårene er værre. Der skal man først lave et aftryk for at kunne studere skælmønstret, og så skal man lave et tværsnit af håret. Hårene er enten runde, ovale eller ottetalsformede - det sidste gælder for eksempel markmusen, forklarer hun.

 

 

 

 

Ræve elsker andefugle og markmus

På fuglesiden er det andefuglene, der er topscorer, mens markmusen har den tvivlsomme ære på pattedyrsiden. Desværre var det svært for Marie at finde det, som var allermest interessant for hendes projekt, nemlig vibens æg og unger. De mindste unger har kun dun, som opløses lettere i mave-tarmkanalen end fjer. Det samme gælder for æggeskaller, og derfor finder man dem ikke.

Dette halsbånd er et bevis på den gode kontakt, Marie og Katrine har haft med den lokale befolkning. De har fået halsbåndet fra en af de lokale jægere, der havde skudt en af rævene, efter forsøgene var slut. Da han hørte om undersøgelserne, sendte han halsbåndet retur. Foto: Jens C. Pedersen/DMU

Marie arbejder nu på at analysere sine data. Hun regner med at aflevere sin specialerapport i slutningen af august. Katrine regner med at blive færdig med sin rapport om levestederne til nytår.

 

Med politiet i hælene

Undervejs har de to haft mange spændende naturoplevelser. De opremser hurtigt en halv snes dyr og fugle, de har set på deres natlige køreture: Ugler, grævling, brud, mår, ilder, ræv, rådyr, hare, kaniner og sæler. En dag faldt de også over en syg regnspove, som var lige til at fange.

 

Men lyset tiltrak også andre.

»Vi blev stoppet af politiet den første gang, vi var i Tøndermarsken. De undskyldte sig med, at de troede, vi var narkosmuglere - der er jo kun fem kilometer til grænsen, fortæller Marie.«

Artiklen er lavet i samarbejde med Danmarks Miljøundersøgelser

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om de utrolige billeder af Jupiter her.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk