Forskere vil bruge fisk til at bekæmpe farlig sygdom
Forskere er netop nu igang med at undersøge, om man kan begrænse udbredelsen af den farlige fiskesygdom FZT, som blandt andet truer backpackere i Sydøstasien og Kina, med hjælp fra en helt særlig fisk.

Fisk er sundt, hører vi igen og igen. Men faktisk kan det sunde og lækre fiskemåltid også bære ubehagelige konsekvenser med sig for os mennesker i form af fiskebårne infektionssygdomme forårsaget af Zoonotiske Trematoder (FZT).

Sygdommen indebærer, at snylteorm, såkaldte ikter, inficerer fiskespisende værter som fugle og pattedyr. Også mennesker er udsatte for at blive smittet med den farlige sygdom.

Men fisk kan måske selv være med til at bekæmpe FZT ved at udrydde de snegle, som parasitæggene udvikler sig i. Det antyder en ny afhandling fra Københavns Universitet.

»Der er god grund til at søge løsninger på, hvordan FZT-risikoen holdes nede, da sygdommen kan give mennesker lidelser som levercancer ved kraftige og kroniske infektioner af små leverikter,« forklarer seniorforsker ved Institut for Veterinær Sygdomsbiologi på Københavns Universitet, Henry Madsen.

FZT- udbredt folkesundhedsproblem i Sydøstasien

FZT udgør et vigtigt folkesundhedsproblem i store dele af verden, herunder Sydøstasien, Østeuropa og Kina. Lokalbefolkningen og rejsende, kan blive inficeret med FZT ved at spise rå eller utilstrækkeligt opvarmet fisk med levende ikter i.

Fakta

18 millioner mennesker er i øjeblikket inficeret af små leverikter, og herudover er et ukendt antal millioner mennesker inficeret med tarmikter.

(Chai et al. 2009; WHO 1995)

Men hvordan kan en fisk så være med til at bekæmpe en fiskebåren sygdom?

Fisken, der er udset som værn mod sygdommen, er en stor kinesisk karpe, kaldet sortkarpen.

Sortkarpens opgave, som led i den biologiske bekæmpelse af FZT, er at spise ferskvandssnegle i modningsdammene, de damme hvor fiskene fra cirka 1 uge efter klækningen til de er 10-12 uger gamle, skal vokse sig større inden de udsættes I opvækstdamme.

Sneglene fungerer nemlig som første mellemvært for ikterne (FZT) her og i stort set alle andre ferskvandshabitater, vandløb, kanaler og rismarker, i området.

Sneglenes rolle som mellemvært opstår, ved at de spiser parasitæg. En ny larveform (kaldet cercarier) frigøres efter en tid fra sneglen. Efter frigørelsen fra sneglen skal cercarierne finde en fisk, som de kan tage bolig i. Nogle sætter sig overfladisk i fiskens skind, mens andre går ind i fiskens kød, hvor de kan sidde indtil fisken bliver spist af for eksempel et menneske.

Sortkarpen kan ikke stå alene

Fakta

Backpackere og andre rejsende skal være meget opmærksomme, når de i menukortet er blevet fristet af Goi Ca – dette er nemlig en fællesbetegnelse for rå fiskemåltider i Vietnam.

11 af de i alt 59 iktearter som er fundet hos mennesker, findes i Vietnam.

I afhandlingen fra Københavns Universitet konkluderer forskerne, at sortkarpen er effektiv som snegle-, og dermed FZT-, bekæmper i de vietnamesiske fiske-modningsdamme.

Men kompleksiteten og intensiteten af smitteoverførslen af FZT gør, at sortkarpen ikke kan klare kampen mod sygdomsspredningen alene. Hvis der er for mange snegle, kan karperne nemlig ikke nå at spise dem.

Så i tillæg til sortkarperne kan det hjælpe at lade dammene udtørre og fjerne mudderet, hvor sneglene opholder sig, fra dammens bund og sider. Denne manøvre kan faktisk i sig selv fjerne op mod 90 procent af sneglene, vurderer seniorforsker Henry Madsen.

»Flere undersøgelser er nødvendige for at kunne konkludere, hvilken effekt sortkarpen i sig selv har på nedbringelsen af FZT-risikoen,« siger Henry Madsen.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab, klima og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om den 'sure' skildpadde her.