Forskere varsler skybrud i ørkenen
Ifølge et nyt studie kan et varmere klima forårsage kraftige regnskyl og oversvømmelser i tørre og tropiske områder.
ørken skybrud klima

Et varmere klima betyder mere fugtighed i luften. Når denne vanddamp først bliver til regn, bliver skybruddene tilsvarende kraftigere - også i tørre områder. Det har amerikanske og australske forskere fundet ud af ved at studere data fra 1951 til 1980. (Foto: Shutterstock)

Et varmere klima betyder mere fugtighed i luften. Når denne vanddamp først bliver til regn, bliver skybruddene tilsvarende kraftigere - også i tørre områder. Det har amerikanske og australske forskere fundet ud af ved at studere data fra 1951 til 1980. (Foto: Shutterstock)

Et varmere klima vil gøre tørre områder endnu tørrere og våde områder endnu vådere, siger klimatologerne. Men forholder det sig virkelig sådan?

Ja, men det er ikke hele sandheden. Målinger viser noget mere. Det er først og fremmest de voldsomme regnskyl, der bliver mere almindelige - også i tørre områder.

»Det stemmer overens med FN's klimapanels femte hovedrapport. Den viser, at forekomsten af ekstremt nedbør vil stige i fremtiden, også i områder hvor den normale nedbørsmængde falder,« fortæller Asgeir Sorteberg til forskning.no.

Sorteberg, der ikke selv har deltaget i undersøgelsen, er professor ved Bjerne Center for Klimaforskning i Bergen.

Skybrud kan give oversvømmelser

I artiklen udgivet i Nature Climate Change gennemgik forskerne klimadata indsamlet fra vejrstationer verden over fra 1951 til 1980.

De inddelte verden i tørre og våde områder og så på dem hver for sig. Forskerne er især bekymrede for de tørre områder, for eksempel Sydafrika, USAs sydvestlige delstater samt den sydlige del af Australien.

I de tørre områder kan skybrud forårsage store oversvømmelser, jordskred og skader, fordi jorden ikke er i stand til at opsuge de pludselige vandmængder.

Ifølge Markus Donat, som er hovedforfatter til artiklen i Nature Climate Change, er usikkerheden alligevel stor for hvert enkelt land.

»Vi analyserede ikke forandringerne for de enkelte områder, men fandt gennemsnittet for alle tørre og våde områder,« skriver han i en email til forskning.no.

Først da står udviklingen mod kraftigere regnskyl klart frem fra de lokale variationer. Det giver også større sikkerhed for, at effekten ikke er skabt af forskellige vejrsystemer på forskellige steder af kloden. Det er klimaforandringerne, der præger udviklingen.

Mere sikkert over verdenshavene

Selv om der vil komme flere store voldsomme regnskyl, er forskerne mere usikre på, hvor meget nedbørsmængden i gennemsnit vil stige, i takt med at klimaet bliver varmere.

Men usikkerheden omkring gennemsnittet er ikke lige stor overalt.

Det er lettere at spå om, hvad der vil ske over verdenshavene.

Over havet er der ubegrænsede vandmængder, som kan fordampe, og det er enklere at beregne, hvilken effekt den globale opvarming vil have.

Her gælder reglen om, at vådere områder bliver endnu vådere, og tørre områder tørrere fortsat. Men hvorfor bliver det mere tørt visse steder over havet? Det skyldes to mekanismer, som modvirker hinanden.

Regn

Klimaændringerne betyder, at den varme luft kan holde på mere fugtighed. Og når regnen først kommer, betyder mere fugtighed kraftigere regnskyl. (Foto: Keiko Hiyami via Flickr)

»Som grundregel resulterer et varmere klima i mere fordampning og mere luftfugtighed. Mere fordampning betyder mere nedbør, men ikke nødvendigvis nedbør det samme sted,« forklarer Sorteberg, som fortsætter: 

»Opvarmningen gør det muligt for luften at holde på mere fugtighed, men fugtigheden falder måske ikke som nedbør i nærheden af det sted, hvor den er fordampet.«

Store vindsystemer kan fragte den varme fugtige luft væk fra subtroperne, før den når at blive så fugtig, at den falder som regn. Og så bliver disse områder tørrere.

Luften kan for eksempel bevæge sig mod vores områder og blive kølet ned. Så kan den ikke holde på fugtigheden længere og falder som nedbør, så vores havområder bliver endnu vådere.

Ekstremt vejr betyder kraftigere regnskyl

Over land er det mere usikkert, hvilke områder, der samlet set, bliver henholdsvis tørrere eller vådere. Her er der ikke ubegrænsede vandmængder, som kan fordampe. Vandmængden, som kan fordampe, varierer fra sted til sted, og det gør modellerne mere usikre.

»Over land er fordampningen begrænset af, hvor meget vand der er tilgængelig lokalt,« skriver Marcus Donat til forskning.no.

Forskerne har alligevel fundet, at det ekstreme vejr med kraftige regnskyl med sikkerhed kommer til at forekomme hyppigere i både tørre og våde områder.

»Klimaændringerne betyder, at den varme luft kan holde på mere fugtighed. Og når regnen først kommer, betyder mere fugtighed kraftigere regnskyl,« forklarer Sorteberg.

Færrest data fra troperne

Forskerne bag artiklen i Nature Climate Change har et problem; klimadata for troperne er så dårlige, at store områder er blevet udelukket fra studiet - for eksempel Sahara.

Ifølge en kommentarartikel til studiet i Nature Climate Change er det netop i store dele af troperne, at effekten af det ekstreme nedbør kan blive størst.

Forskerne har heller ikke beregnet, om de pludselige regnskyl i ørkenen vil gøre den grønnere. Ifølge artiklen i Nature Climate Change vil et varmere klima nemlig også forøge jordens fordampning.

© forskning.no Oversat af Stephanie Lammers-Clark

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om astronautens foto af polarlys, som du kan se herunder.