Forskere: Ulve kan have vandret 1.500 km for at komme hertil
Nye analyser har afsløret mindst otte hidtil ukendte ulve, som er observeret i Danmark. Her kan du læse, hvor mange gange ulvene hver især er 'fanget', hvor de med sikkerhed er observeret i Danmark, og hvor forskerne mener, at de stammer fra. Nogle af ulvene kan have vandret over 1.500 km.

 

NB: Klik på billedet herover for at se det i en bedre opløsning.

Sidste år i maj 2013 identificerede DNA-analyser, at der var mindst tre levende han-ulve i Danmark ud over Thy-ulven, der blev fundet død i november 2012 i Thy Nationalpark.

Ved hjælp af det tætte samarbejde med tyske forskere fra Senckenberg Instituttet i Frankfurt, der er ansvarlige for det tyske ulve DNA-register, kunne det afsløres, at den ene af disse tre levende han-ulve viste sig at være fra Milkeler-koblet - det samme kobbel som Thy-ulven kom fra.

LÆS OGSÅ: DNA-analyser afslører: Mindst 11 ulve i Danmark 

To søskendeulve og Thy-ulvens halvbror

Det afsløredes også, at denne han-ulv var halvbror til Thy-ulven, da alfahannen i Milkeler-koblet blev udskiftet i 2010.

De to andre hanulve havde en DNA-profil, der lignede ulve fra Lubsko-koblet i det vestlige Polen tæt ved den tyske grænse så meget, at de med stor sandsynlighed kommer derfra.

Desuden ligner deres DNA-profiler hinanden så meget, at de formodentlig også er søskende. 

Ulvene sættes på Danmarkskortet

I slutningen af april måned 2014 blev der publiceret et nyt kort over ulveforekomster i Danmark.

I modsætning til tidligere kort, viste dette kort kun de dokumenterede, sikre forekomster af ulve i 2013 og begyndelsen af 2014 baseret på DNA-analyser eller fotos fra vildtkameraer.

Det fremgår af kortet, at der er sikre forekomster af ulve i Vestjylland, Silkeborg-Herning og Herning-Holstebro i Midtjylland, Sydjylland, Sydvestjylland og Thy i Nordvestjylland (ud over den døde Thy-ulv).

LÆS OGSÅ: Nyt kort over ulvenes forekomst i Danmark

DNA-profiler under lup i Tyskland

I alt var der 23 sikre positive DNA-prøver og seks fotos fra vildtkameraer.

Dette betød dog ikke nødvendigvis, at der var 29 forskellige individer. Da en ulv kan vandre ca. 70 kilometer om dagen, kan de positive DNA-spor i Midt- og Vestjylland i princippet være fra det samme individ.

DNA-analyserne blev derfor fortsat i et forsøg på at få brugbare profiler ud for at fastslå, hvor mange forskellige ulve, der har været i Jylland i 2013.

Når der forelå en DNA-profil fra de danske individer, blev den sammenlignet med DNA-registeret i Tyskland, som i dag også indeholder DNA-profiler fra flere polske ulve og ulve fra andre europæiske lande fra for eksempel Baltikum.

DNA-registret fra disse områder er langt fra komplet, men det giver et billede af, hvordan DNA-profilerne er sammensat i områderne. Derved kan det sandsynliggøres, hvor nye ulve kommer fra.

Flere ulve end først antaget

Resultaterne af DNA-analyserne viser, at der i sammenligning med maj måned 2013, hvor der blev identificeret mindst 3 hanulve, yderligere kan identificeres 8 forskellige hanulve (se tabel 1).

Det betyder, at der har været mindst 11 forskellige ulve i alt i 2013.

Ulvene er fundet i de fem jyske landsdele Nordvestjylland, Vestjylland, Midtjylland, Sydjylland og Sydvestjylland, hvor der også har været mange øjenvidneberetninger om ulve samt fotos.

Ulvespor bekræfter tilstedeværelse

Han-ulven er bevist tilstede over store dele af Jylland. Otte af de ny-identificerede ulve har ikke hidtil været kendte af forskerne. (Foto: Shutterstock)

Tre af ulvene kunne genfindes flere gange i samme landsdel.

For eksempel blev DNA-profilen fra halvbroderen til Thy-ulven (UV001) afsløret ikke mindre end 7 gange. Heraf var de 6 fra ekskrementprøver indsamlet i det midtjyske, og en enkelt fra en spytprøve indsamlet på et nedlagt krondyr i 2013.

To andre ulve blev genfundet henholdsvis 2 (UV004) og 3 (UV005) gange. Den første blev fundet i 2 ekskrementer fra Midtjylland og den anden i 3 spytprøver fra Vestjylland.

De sidste ulve er kun fundet én gang. Dog var det ikke muligt at genfinde de to fra Lubsko-koblet, som blev afsløret i maj 2013.

Det kan betyde, at der ikke er indkommet en prøve fra dem endnu, da indsamlingen stadig er sporadisk. Det kan dog også betyde, at de er vandret ud af landet igen. 

 

Et kuld baltiske ulve?

Der blev ikke fundet perfekt matchende DNA-profiler fra de otte ny-identificerede ulve i det tyske register.

De statistiske slægtskabsanalyser, hvor man benytter reference-databasen, som baggrund for hvilke ulve de danske ulve er tættest beslægtede med, viser, at de fundne DNA-profiler tilsyneladende er tættere beslægtede med ulve-DNA-profiler fra det nordøstlige Polen og Baltikum, som findes i den tyske database. 

 

En vandretur på 1.500 kilometer

Umiddelbart er det overraskende, da fokus har været på, at de indvandrede ulve er kommet fra ulve-kobler i Tyskland.

Flere rapporter om ulveforekomsterne fra de omkringliggende lande som Polen og Litauen oplyser dog om en generel fremgang i antallet af ulve, så hvorfor skulle de ikke kunne komme fra Baltikum?

Det er muligt at vandre langs den baltiske Østersøkyst, hvor ulve-vandringer ikke bliver overvåget så tæt.

Samtidig har man vist, at ulve kan vandre over meget lange afstande. Så de kan sagtens vandre ca. 1.500 kilometer fra for eksempel Litauen til Midtjylland.

 

Har hannen en mage?

Genfangsterne tyder på, at ulven som art er ved at etablere sig i landet.

Der er stadig ingen DNA-spor af hunulve, men det betyder dog ikke, at der ikke allerede er hunner, men blot at vi ikke har kunnet afsløre DNA-profiler fra hunulve endnu.

Det kan skyldes, at de måske ikke markerer deres territorium så ofte som hanulve, så det kan være svært at få indsamlet DNA-spor fra hunner.

Et eksempel på dette er fra Tyskland, hvor der gik lang tid, før man fik samlet DNA fra hunnen i et område, selvom man vidste, der var et ulvepar. 

 

Lydoptagelser viser tegn på ulveunger

En mere detaljeret målrettet indsamling i de områder med ulve vil hjælpe til at afklare, om der er flere ulve, end dem DNA-prøverne afslører.

Det vil også give et klarere billede af, om der allerede er hunulve i Jylland, og om der er hvalpe.

Det sidste er muligvis allerede tilfældet ifølge de lydoptagelser, som Ulvetracking.dk har foretaget og fået en engelsk ekspert til at analysere. Optagelserne er endnu ikke verificerede med DNA.

LÆS OGSÅ: Hør optagelserne: Er dette de første ulveunger i Danmark i 200 år?

Podcasten Brainstorm

Lyt til Videnskab.dk's podcast om hjernen, Brainstorm, herunder. Du kan også finde flere podcasts fra Videnskab.dk i din podcast-app under navnet 'Videnskab.dk Podcast'.

Videnskabsbilleder

Se de flotteste forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om det betagende billede af nordlys taget over Limfjorden her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk