Forskere opdager stråling fra pulsar i nabogalakse
En nyopdaget pulsar i Andromedagalaksen kan give os vigtig indsigt i mekanismer i vores egen galakse.

Forskerne har for første gang opdaget en pulsar i Andromedagalaksen. (Foto: ESA/Herschel/PACS/SPIRE/J. Fritz, U. Gent/XMM-Newton/EPIC/W. Pietsch, MPE; data: P. Esposito et al. (2016) )

Forskerne har for første gang opdaget en pulsar i Andromedagalaksen. (Foto: ESA/Herschel/PACS/SPIRE/J. Fritz, U. Gent/XMM-Newton/EPIC/W. Pietsch, MPE; data: P. Esposito et al. (2016) )

 

Forskere har for første gang opdaget en pulsar i Andromedagalaksen.

En pulsar er en neutronstjerne, der udsender elektromagnetisk stråling, som fejer hen over os med en bestemt periode.

Den nyopdagede pulsar er et meget vigtigt fund, fordi forskerne bruger Andromedagalaksen som en model for Mælkevejen, fordi den ligger så tæt på og minder om vores galakse på mange måder.

Man regnede med at opfange periodiske signaler fra røntgenobjekter i Andromedagalaksen, ligesom man tidligere har opfanget sådanne signaler i vores egen galakse.

Men regelmæssige, klare røntgen-pulsarer, som den, man har fundet, er meget specielle, så det var ikke 100 procent sikkert, at man ville finde en i Andromedagalaksen.

Forskerne langt fra sikre på, hvilken pulsar der er tale om

Den nye forskning bærer præg af stor usikkerhed, da forskerne baserer deres analyse på en meget lille mængde data. 

Derfor er man heller ikke helt sikker på, hvilken type af pulsar der er tale om.

Der kan være tale om en dobbeltpulsar, hvor ledsagerstjernen har mindre masse end vores sol, men det kan også være, at ledsagerstjernen har en masse, der er dobbelt så stor som vores sol.

Fakta

Fakta: Pulsarer er pulserende stjernerester Pulsarer er en bestemt type af neutronstjerner. De har et enormt magnetfelt og roterer meget hurtigt. De er resterne fra supernovaeksplosioner og de udsender stråler af ladede partikler langs feltlinjerne i deres magnetfelt. Strålen af ladede partikler har en vinkel i forhold til rotationsaksen, og derfor ser de ud til at pulsere.

Derfor er der behov for mere data for at finde ud af, hvilket system der er tale om.

Pulsarer fører til videnskabelige gennembrud

Pulsarer har gennem tiden været vigtige for flere astronomiske gennembrud. I 90’erne brugte man for eksempel pulsarer til at opdage nogle af de første exoplaneter.

Det var også pulsarer, der gav nogle af de første indirekte observationer af gravitationsbølger (også kaldet tyngdebølger), der først for nyligt er blevet observeret direkte.

LÆS OGSÅ: Fysikerne jubler: Vi har fundet tyngdebølger!

I 2006 viste forskere, at afstanden mellem to bestemte pulsarer, der kredser om hinanden, aftager med 7 mm om dagen, og det passer med Einsteins forudsigelser om gravitationsbølger.

Det Europæiske Rumagentur, ESA, har gang i to projekter, der kan gøre det lettere at opdage og observere objekter som den nyopdagede pulsar.

XMN-Newton er et røntgen-rumteleskop, der er i kredsløb om Jorden nu, og i 2028 har ESA planer om at opsende ATHENA (Advanced Telescope for High Energy Astrophysics), der er et nyt røntgenteleskop.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte, døde og vaccinationer i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs mere om det utroligt velbevarede dinosaur-foster, som du kan se herunder.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk