Forskere: 'Drager kan vende tilbage'
I århundreder har drager været en del af mytiske fortællinger verden over, men nu tyder forskning på, at drager ikke længere udelukkende hører til i gamle myter. På grund af menneskeskabte klimaforandringer er der nu en reel mulighed for, at de store bevingede bæster vender tilbage.

Blandt andet på grund af ændringer i klimaet, vil man, ifølge nogle amerikanske forskere, snart se drager i luftrummet. (Foto: Shutterstock)

Blandt andet på grund af ændringer i klimaet, vil man, ifølge nogle amerikanske forskere, snart se drager i luftrummet. (Foto: Shutterstock)

Luk kreaturerne indenfor, pas på børnene, og få dig en brandforsikring. Amerikanske forskere har på Bodleian Biblioteket på University of Oxford fundet endegyldige beviser for dragers hærgen i de sidste mange tusinder af år. Forskerne advarer nu mod, at menneskeskabte klimaforandringer og en verdensøkonomi i fald er med til at skabe de perfekte forhold for, at drager kan genopstå. Det skriver det videnskabelige tidsskrift Nature

… som deres bud på en videnskabelig aprilsnar i år.

Måske blev du narret, måske blev du ikke, men man slipper efterhånden ikke for dem mere. År efter år - verden over - både glæder trofaste læsere sig til og gruer over at blive narret af den ene historie, der gemmer sig blandt alle de andre historier 1. april - historien, der ikke er sand.

Selve traditionen med at drive gæk med folk er en ældgammel tradition, der går på tværs af landegrænser og kulturer. Vi har på Videnskab.dk i en Spørg Videnskaben tidligere snakket med en forsker om, hvor traditionen egentlig stammer fra.

Videnskaben vil også lege med

I starten var det typisk de traditionelle massemedier, der lavede aprilsnar med deres læsere, seere eller lyttere, som i et tilfælde, hvor nogle radioværter på radiostationen Gator Country 101.9 i Florida, USA,  udtalte, at der findes H2O i vandforsyningen. Det jagede en skræk i en hel landsdel i USA og radioværterne blev bagefter suspenderet på ubestemt tid.

I nyere tid er flere medier også begyndt at være med på legen, herunder de videnskabelige tidsskrifter og formidlingsmedier. Det er der kommet nogle meget sjove, men til tider mærkværdige, 'forskningsresultater' ud af.

Hvis du for eksempel er én af dem, der altid har drømt om at skabe dit eget kæledyr, så havde vi på Videnskab.dk svaret i 2013. Ved hjælp af ny genteknologi, forklarede vi, hvordan du så nemt som ingenting kunne designe en hund med leopardpletter. Desværre går der nok nogle år, før det vil kunne lade sig gøre, at få en lilla hund, da det desværre også var en aprilsnar.

Ufoer, rumvæsener og rummet generelt har altid været grobund for interessante og spændende videnskabelige historier. Også af de ikke helt så sandfærdige af slagsen.

  • Et mystisk fund af en 'rumvæsen-finger' på Grønland var for eksempel en stor historie på Videnskab.dk tilbage i 2011.
  • For længere tid tilbage var videnskaben også ude på narrestreger. En astronom på BBC Radio 2 annoncere tidlig morgen 1. april 1976, at når Pluto og Jupiter var på linje senere på dagen, så kunne man hoppe og næsten svæve på Jorden. Flere ringede bagefter ind og bekræftede fænomenet.

Af mere jordnære videnskabelige historier med tvivlsom forskning bag kan du i dag, 1. spril 2015, læse historier om at:

Hvis du ikke længere har lyst til at blive narret af dine venners 1. aprilsløgne om, at man for eksempel kan lave dinosaurus-bøffer, eller hvad de nu finder på, så kan du her læse om, hvordan du bedst afslører en løgner.

Vi ønsker en god 1. april - og held og lykke. Kan du finde vores aprilsnar?

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs mere om blandt andet det mikroskopfoto, som du kan se herunder.


Annonce:

Det sker