Forsker: Overvej at droppe antibiotika mod første mellemørebetændelse
Hovedløs brug af antibiotika kan lede os direkte mod et skrækscenarie, hvor banale infektioner betyder døden. Derfor bør vi nu overveje at droppe behandlingen af mindre alvorlige sygdomme, mener dansk forsker.

Hovedløs brug af antibiotika fremmer væksten af multiresistente bakterier.
(Foto: Colourbox)

Hovedløs brug af antibiotika fremmer væksten af multiresistente bakterier. (Foto: Colourbox)

Resistente bakterier er et problem med vokseværk. Det viser årets rapport fra Danish Integrated Antimicrobial Resistance Monitoring and Research Programme (DANMAP), som kortlægger brugen af antibiotika i Danmark.

Forbruget af antibiotika hos de praktiserende læger er steget med knap 30 procent siden 2002. Og fordi behandling med antibiotika i sig selv er med til at gøre bakterier mere resistente, bør vi, ifølge en dansk forsker, sætte ind over for det stigende forbrug:

»Man kan overveje, om vi overhovedet skal behandle, første gang en patient har for eksempel mellemørebetændelse? Man bliver rask en dag eller to før, men der er ikke flere, der bliver raske med behandlingen end uden,« siger Robert Skov, overlæge og områdechef for bakteriologisk overvågning og infektionshygiejne på Statens Serum Institut.

En anden mulighed, Robert Skov nævner, er at skrue op for mængden af mikrobiologiske undersøgelser. I situationer hvor patienten kan tåle at vente et døgn, kan en mikrobiologisk undersøgelse afsløre, hvilke bakterier der står bag sygdommen, og det giver lægerne mulighed for at vælge den rigtige behandling fra start.

Nye regler kan gøre behandlingen bedre

Derfor er der også en ny vejledning fra Sundhedsstyrelsen på vej til de praktiserende læger. Robert Skov fortæller, at den nye vejledning betyder, at læger fremover skal registrere, præcis hvad de udskriver antibiotika mod, modsat tidligere, hvor de kunne nøjes med at skrive »mod infektion«.

Fakta

DANMAP blev startet i 1995 og skaber det overblik, det kan gøre os i stand til at skære ned på forbruget af antibiotika. Resultaterne bliver fremlagt en gang om året i forbindelse med europæisk antibiotikadag, og den nyeste rapport indeholder både lyspunkter og sortsyn.

Det er lykkedes at skære ned på forbruget af antibiotika til dyr af næsten alle slags, lige fra lørdagskyllingen og til avlsdyr og kæledyr, mens forbruget til mennesker stadig stiger.

Kilde: DANMAP 2011

»Fremover skal man skrive en infektionskode, det vil sige, om det er mod for eksempel blærebetændelse eller lungebetændelse. Ved at få den oplysning, har vi chancen for at finde ud af, om der nogle steder er et uhensigtsmæssigt forbrug.«

Også de mikrobiologiske undersøgelser er med i den nye vejledning, så læger oftere skal lave dem før behandling med antibiotika. Og selvom det kan medføre ulejlighed og små gener for patienterne, er det en god ting, forklarer Robert Skov:

»Ulempen er, at det forsinker behandlingen med et døgn, og at du skal til lægen igen, men det giver os mulighed for at identificere bakterierne, og så kan vi målrette behandlingen. «

Multirestistente bakterier er en dræber

En af de typer bakterier, der giver læger hovedpine, kalder man ESBL-bakterier. De er resistente over for en gruppe antibiotika, der kaldes cefalosporiner.

Mikrobiologiske undersøgelser kan identificere bakterierne bag et konkret sygdomstilfælde og gør det muligt at målrette behandlingen. (Foto: Colourbox)

Før 2005 var der næsten ingen danske patienter, som havde en infektion med ESBL-bakterier. I 2011 havde mellem tre og fem procent af alle patienter med blærebetændelse de upopulære bakterier i systemet.

For at gøre ondt værre, viser årets DANMAP-rapport, at en ny type af bakterierne er begyndt at vise sit grimme ansigt i Danmark. De nye bakterier er resistente over for carbapenemer, den vigtigste gruppe af de få typer antibiotika, der virker mod ESBL-bakterierne.

Robert Skov fra Statens Serum Institut kender til mindst 15 tilfælde af CPE-bakterier i Danmark. Og når det kommer til CPE-bakterier, er lægerne ved at være løbet tør for muligheder:

»Der er kun to muligheder; colistin og tigecyklin, og begge har kraftige bivirkninger, for eksempel giver colistin problemer for nyrerne. Det er noget, vi tager frem af reserveæsken, og som vi ikke ville bruge, hvis vi havde andre muligheder.«

I værste fald kan simple betændelser slå ihjel

Fakta

De enzymer, der skaber cefalosporin-resistens, hedder ESBL (extended spektrum betalaktamase). Derfor kalder man cefalosporin-resistente bakterier, som for eksempel e-coli, salmonella og
klebsiella, for ESBL-producerende bakterier eller blot ESBL-bakterier.

Samtidig betyder cefalosporin-resistens, at bakterierne også bliver resistente over for næsten alle almindelige slags penicillin.

Der bliver flere og flere af de multiresistente bakterier både i Danmark, Europa og resten af verden. Ifølge Robert Skov regner European Center for Disease Prevention and Control (ECDC) CPE-bakterierne for en af de største trusler mod infektioner hos mennesker.

Udviklingen af flere resistente bakterietyper er et alvorligt problem. Robert Skov sætter sagen på spidsen og fortæller, hvad der i sidste ende kan ske:

»Den ultimative konsekvens er, at man kan komme til at dø af banale infektioner. Forestil dig  for eksempel en blærebetændelse, der udvikler sig til nyre-bækken betændelse eller en lungebetændelse, som ikke kan behandles.«

Begrænsning af forbrug sikrer virksomt antibiotika fremover

Noget af det, som gør bakterierne resistente, er netop antibiokabehandling, fortæller Robert Skov. Derfor er vi nødt til at skære ned på forbruget, hvis vi gerne vil beholde antibiotika som et våben i lægernes arsenal:

Fakta

CPE står for carbapenemase-producerende enterobakterier. Enterobakterier er betegnelsen for en meget stor gruppe tarmbakterier som for eksempel e-coli.

CPE-bakterier er resistente over for carbapenemer, fordi de producerer nogle enzymer, der kaldes carbapenemase.

Der findes meget få, og ingen optimale, antibiotika til behandling af infektioner med CPE-bakterier.

»Antibiotikabehandling har den sideeffekt, at det gør nogle bakterier resistente. Når man behandler med antibiotika, sker der to ting. For det første kan bakterierne mutere og blive restistente, så de ikke reagerer på antibiotikaene. For det andet sker der det, at når man slår den normale bakterieflora ihjel, som ikke er resistent, skaber man mere plads til de bakterier, der er resistente. Det kaldes selektion.«

Men selvom antibiotikabehandling kan gøre bakterier resistente, mener Robert Skov ikke, at vi helt skal efterlade det på hylden.

»Antibiotika er godt og livreddende, og vi skal ikke blive så forskrækkede at vi ikke bruger det, men vi skal af med den antibiotikabehandling, som er nyttesløs eller kun har marginal effekt.«

... Eller følg os på Facebook, Twitter eller Instagram.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.