Sponseret af Danmarks Tekniske Universitet

DTU er et selvejende universitet med uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation.  

Forsker med mavefornemmelse
Lektor Ida Lykke Fabricius fra DTU Miljø forsvarede i juni sin doktorafhandling. En afhandling, som blev til med hjælp fra hendes studerende – og hendes intuition.

I sin doktorafhandling dykker lektor Ida Lykke Fabricius, DTU Miljø, ned i Danmarks undergrund og beskriver kridtets opførsel. Det er grundforskning, som olieindustrien kan få glæde af. (Foto: Thorkild Amdi Christensen)

I sin doktorafhandling dykker lektor Ida Lykke Fabricius, DTU Miljø, ned i Danmarks undergrund og beskriver kridtets opførsel. Det er grundforskning, som olieindustrien kan få glæde af. (Foto: Thorkild Amdi Christensen)

Efter det i årevis har skortet på kvindelige forskere med tekniske og naturvidenskabelige doktorafhandlinger, så kunne DTU i sommer for anden gang åbne dørene for et doktorforsvar af en af universitetets kvindelige forskere.

Den 15. juni forsvarede geolog Ida Lykke Fabricius, lektor ved DTU Miljø, således sin doktorafhandling med titlen 'Chalk: composition, diagenesis and physical properties', hvor hun dykker ned i Danmarks undergrund, som flere steder gemmer på rigelige mængder af bjergarten kridt. Den 56-årige Ida Lykke Fabricius stoler mest af alt på sin mavefornemmelse, når hun forsker.

»Jeg siger altid til mine studerende: Hvis I er i tvivl, så tag målinger af alt, hvad I kan komme i nærheden af. Ens underbevidsthed er jo klogere end en selv, og jeg har tit stået og været glad for målinger, som jeg ikke umiddelbart vidste, hvad jeg skulle stille op med. Hvis man ikke bruger sin intuition i forskningen, tror jeg ikke, man kommer særlig langt - jeg tror på, at man gerne må famle sig lidt frem,« siger geolog Ida Lykke Fabricius.

Idas allerstørste drivkraft er nysgerrigheden, og den har hun haft med sig, siden hun som barn gik ture med broren, og de sammen forsøgte at forstå, hvordan verden hang sammen. Han er i dag astronom, mens hun altså selv kastede sin kærlighed på både geografien, kemien og geologien. Det er egenskaberne og forandringerne i undergrunden, der er i fokus hos hende. Og især kridtet.

»Kridtet er vores vigtigste bjergart. Øresundsbroen er bygget på det. Vandreservoirerne på Sjælland ligger i kridt. Det samme gør olien i Nordsøen. Og fordi kridtet på nogle måder er meget enkelt, kan det bruges til at opstille modeller for, hvad der sker i andre bjergarter,« siger hun.

Gennem flere briller

Hvordan kridtet helt præcist opfører sig - hvor nemt væske kan trænge gennem det, hvor porøst det er, og hvordan det forandrer sig - er noget af det, Ida Lykke Fabricius har fokuseret på i sin doktorafhandling.

I afhandlingen har hun koblet forskellige faglige discipliner for at gøre os klogere på undergrunden: Hun har set på bjergarten gennem både geofysikerens, geoteknikerens og geologens briller. Brugt lydbølger og beregnet strømninger og elasticitet for at lære kridtet endnu bedre at kende. Og selvom det er grundforskning, kan især olieindustrien få glæde af det. Den indsamler et hav af data for at finde ud af, hvor det bedst kan betale sig at bore eller holde øje med, hvor olien bevæger sig hen.

»Olieindustrien er et lokomotiv på den måde. Den skaffer vidunderlige data fra undergrunden. Det, oliefolkene har brug for, er at få skrevet ligningerne rigtigt op - dem, de bruger, beskriver ikke altid de naturlige systemer på en enkel nok måde. Det er det, vi kan,« forklarer Ida Lykke Fabricius, der, selvom hun er fortaler for, at vi passer bedre på klimaet og udleder mindre CO2, er stor tilhænger af samarbejde med olieindustrien.

»Det er meget nemt at være frelst, men jeg synes, det er hyklerisk, når man skælder ud på olieindustrien og så samtidig gerne vil køre i sin bil. Jeg var også selv glad for at være hos Mærsk,« siger hun, der søgte til Mærsk uden at vide en dråbe om olie. Og alligevel lynhurtigt fik job.

Elsker at skrive

Hvis man ikke bruger sin intuition i forskningen, tror jeg ikke, man kommer særlig langt - jeg tror på, at man gerne må famle sig lidt frem.

Ida Lykke Fabricius

Noget af det, Ida Lykke Fabricius allerbedst kan lide, er at lukke døren - måske endda tage til 'et nørde-sted' som et kloster i Syditalien - for at skrive videnskabelige artikler.

»Jeg elsker at sidde og skrive. Det har været en læreproces, for der var ingen tradition for det, da jeg kom herud. Så jeg har fået meget tilbage i hovedet. Men det at sidde med en tekst og formulere, hvad det lige præcis er, jeg har fundet ud af... det er spændende,« siger hun.

En anden ting, hun finder spændende, er undervisning.

»Det med at skille undervisning og forskning ad mener jeg er helt hen i vejret. Man kan lære rigtig meget af de studerende. Mange af dem er meget velbegavede og dygtige, og de får nogle gode ideer,« mener Ida, der har involveret masser af studerende og forskerspirer i arbejdet frem mod den endelige afhandling.

Som 56-årig nyder hun at have erfaring og overskud som forsker.

»Der er en kæmpegevinst ved at være gammel og erfaren. Der er så mange ting, man bare skal vide i det her fag - en masse dødssyge facts. Men når de sidder på rygraden, ser man selv mere og mere. Det handler om at stille de rigtige spørgsmål - og det er ikke særlig enkelt i vores branche,« siger hun.

Hendes drøm om fremtiden er, at der kommer mere fokus på den tekniske geologi - og at geovidenskabsfolkene får lov til at arbejde tættere sammen - gerne i et center på DTU. Hun håber i hvert fald at sidde på universitetet mange år frem.

»Jeg har en stor grad af frihed til at kaste mig over nye emner, og selvom jeg selvfølgelig samarbejder med andre, er det dejligt, at jeg kan fokusere på det, jeg vil. Jeg er meget glad for mit job.«

Lavet i samarbejde med Danmarks Tekniske Universitet.

Ida Lykke Fabricius 

  • 1981 Kandidat fra Københavns Universitet i geologi med speciale i mineralogi - og bifag i både kemi og geografi.
  • 1981-1985 Ansat som oliegeolog ved Mærsk Olie og Gas.
  • Siden 1985 ansat på DTU som underviser og forsker i teknisk geologi.
  • 1988 ph.d.-grad i teknisk geologi om oliereservoirer.
  • Hun har sejlet i Stillehavet og Caribien for at være med til at kortlægge havbunden.
  • Hun samarbejder p.t. med University of Miami om at udnytte resultaterne i hendes doktorafhandling 'Chalk: composition, diagenesis and physical properties'.
  • Hun har tre voksne børn og to børnebørn.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om astronautens foto af polarlys, som du kan se herunder.