Forsker forklarer, hvorfor din iPad påvirker fugles øjne
I går publicerede et anerkendt tidsskrift et studie, som viste, at elektromagnetiske bølger fra apparater som computeren, iPads og intelligente køleskabe blokerer for fugles magnetiske vej-finder-sans. Den danske fugleforsker svarer på spørgsmål om studiet i dag - kun hos Videnskab.dk.

Det er de elektromagnetiske bølger fra apparater som vores tablets og køleskabe, som tilsyneladende går ind og forstyrrer fuglenes magnetiske sans, som de især bruger, når de skal finde vej om natten. (Foto: Shutterstock)

Det er de elektromagnetiske bølger fra apparater som vores tablets og køleskabe, som tilsyneladende går ind og forstyrrer fuglenes magnetiske sans, som de især bruger, når de skal finde vej om natten. (Foto: Shutterstock)

 

Hvordan påvirker de elektromagnetiske bølger fra vores hverdagsapparater egentlig vores hjerner? Det spørgsmål har floreret i årevis - ja, nærmest siden computere og anden elektronik indfandt sig som en mere eller mindre fast del af vores hverdag.

Der har været mange teorier, mange konspirationer og lige så mange modsvar. For det er rent faktisk ekstremt svært at svare på, hvad de usynlige bølger gør ved os.

I sommeren 2013 fik en gruppe danske folkeskoleelever international opmærksomhed, da de lavede det berømte karseforsøg, som angiveligt viste, at karse ikke kan spire, hvis det får elektromagnetisk stråling - men selve den videnskabelige forskning i sammenhængen mellem kræft og elektromagnetisk stråling fra routere og mobiltelefoner har vist svingende resultater.

LÆS OGSÅ: Elektromagnetisk stråling påvirkede (måske) kvinde

I 2011 skrev FN's verdenssundhedsorganisation, WHO, en pressemeddelelse og klassificerede strålerne som 'måske kræftfremkaldende' for mennesker.

Bølgerne kan også påvirke mennesker

Men i går blev vi afgørende klogere; den danske professor Henrik Mouritsen, som er tilknyttet det tyske universitet i Oldenburg, publicerede i det anerkendte videnskabelige tidsskrift Nature et studie, som falder lige ind i kernen af debatten.

I studiet beskriver han, hvordan elektromagnetiske bølger fra computeren, iPads og intelligente køleskabe påvirker fugles hjerner og blokerer for deres magnetiske sans. Mobiltelefoner og højspændingsledninger har til gengæld ikke samme effekt, ifølge det nye studie.

Fakta

Professor Henrik Mouritsen er ifølge dr.dk én af verdens førende forskere i trækfugle. I syv år har han stået i spidsen for forsøg med fugle, der blev udsat for forskellige former for elektromagnetisk ’forurening’, såkaldt elektrosmog, fra tændte elektriske apparater. Han har været tilknyttet universitetet i Oldenburg siden 2002.

»I langt de fleste byer vil det være sådan, at der er så mange elektroniske apparater, at fuglene ikke kan orientere sig. Hvis man er meget tæt på, kan forstyrrelserne komme fra alt muligt, køleskabe, computere, alt hvad der har en stikkontakt,« udtalte Henrik Mouritsen til dr.dk.

Undersøgelsen antyder desuden, at elektrosmog også kan påvirke mennesker. Molekylet, som styrer fuglenes kompassans, findes ifølge forskeren også i mennesker, hvor det styrer, hvornår vi skal vågne og sove. 

Udfordr professoren på hans resultater

Nu har Videnskab.dk kapret Henrik Mouritsen til en livechat, hvor du kan stille alle de spørgsmål, du måtte have til det nye studie. 

Det foregår i vinduet herunder, hvor fugleforskeren sidder klar til at besvare spørgsmål fra kl. 13 til kl. 13.30 i dag, 9. maj 2014.

Skriv meget gerne dit navn, når du stiller et spørgsmål.

God fornøjelse!

Podcasten Brainstorm

Lyt til Videnskab.dk's podcast om hjernen, Brainstorm, herunder. Du kan også finde flere podcasts fra Videnskab.dk i din podcast-app under navnet 'Videnskab.dk Podcast'.

Videnskabsbilleder

Se de flotteste forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om det betagende billede af nordlys taget over Limfjorden her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk