Forsker: 'Det kan være brudstykker fra en større meteor'

I morges faldt en meteorit ned i det centrale Rusland og sårede op mod 950 personer. Den enorme trykbølge knuste ruder og rystede bygninger. Dansk forsker er chokeret.

Meteoritten, som i morges ramte det centrale Rusland, kan være brudstykker af en endnu større meteor på vej forbi Jorden, mener dansk astrofysiker. (Foto: Navicore)

15 februar 2013

Indbyggerne i den russiske by Yekaterinburg blev vækket af høje brag og skræksynet af en gigantisk ildkugle på himlen her til morgen, da en meteorit ramte Jorden.

Det er første gang i vor tid, at en meteorit rammer Jorden med så store skader.

»Fuldstændig usædvanligt – jeg har aldrig set noget lignende,« fortæller astrofysiker og professor Uffe Gråe Jørgensen fra Niels Bohr Institutet, da Videnskab.dk får fat på ham ved indgangen til DR-byen, hvor han er på vej til et live-interview.

Brækket af fra endnu større meteorit

Uffe Gråe Jørgensen tror, at det måske er tale om brudstykker fra den 45 meter brede meteor, der forventes at passere blot 30.000 kilometer fra Jorden i aften, dansk tid. Professoren understreger, at den større meteors bane er beregnet, og intet tyder på, at den kan ramme Jorden.

Men meteoritten, som i morges ramte Ural-området i det centrale Rusland kan meget vel være dele af den større meteorit, spekulerer Uffe Gråe Jørgensen.

»Der er en tendens til, at meteorer går i stykker,« forklarer han, »så kan det blive til en meteorsværm.«

Se meteoritten ramme her:

(Vinduer knuses og jorden ryster da meteoritten slår ned tæt ved den russiske by Chelyabinsk. Video: Youtube)

(Røgskyen fra meteoritten inden den rammer Jorden og sætter bilalarmer igang kilometer fra nedslagsområdet. Video: Youtube)

(Braget fra den voldsomme eksplosion fanges på kamera. Video: Youtube)

(Ildkuglen dukker op ud af det blå. Video: Youtube)

(Meteorittens bane ses på himlen. Video: Youtube)

Meteor ramte også Rusland for 100 år siden

Professor Uffe Gråe Jørgensen anskyder den nedfaldne meteorits størrelse til at være omkring 5 til 10 meter i diameter. Ifølge Uffe Gråe Jørgensen er begivenheden helt unik.

»Det er aldrig før sket,« fortæller han til Videnskab.dk, »Det eneste, der ligner det lidt, er Tunguska-begivenheden i 1908.«

I 1908 ramte et mystisk objekt den sibiriske ødemark og forårsagede en eksplosion kraftig nok til at udrydde et storbyområde.

Eksplosionen i Tunguska væltede træer i et område svarende til 2.200 kvadratkilometer. Det er den voldsomste natureksplosion observeret i vor tid.

Nutidens forskere mener, at det var tale om et nedslag fra en meteorit eller en komet med en diameter på mellem 50 og 100 meter.

Da Videnskab.dk spørger Uffe Gråe Jørgensen om usædvanligheden ved, at Rusland bliver ramt af de to største meteoritnedfald i vor tids historie, bliver professoren paf.

»Det har jeg også siddet og tænkt på i taxaen på vej herud,« fortæller han, inden forbindelsen afbrydes, og professoren forsvinder ind til TV-studierne.

Kilder

Uffe Gråe Jørgensens profil (KU)

Annonce:

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om, hvorfor denne 'sort hul'-illusion narrer din hjerne.

Vis dette opslag på Instagram

Et opslag delt af Videnskab.dk (@videnskabdk)

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk