Formørket måne danser med Jupiter
I nat glider en del af Månen gennem Jordens halvskygge. Det skaber en måneformørkelse, der kan ses fra hele Danmark.

Den 24. april 2005 kunne man i bl.a. Australien opleve en måneformørkelse, hvor Jordens halvskygge gjorde den ene side af Månen lidt mørkere (Foto: M. Wastell)

Den 24. april 2005 kunne man i bl.a. Australien opleve en måneformørkelse, hvor Jordens halvskygge gjorde den ene side af Månen lidt mørkere (Foto: M. Wastell)

Natten til torsdag får vi den tredje af de i alt fire måneformørkelser i det internationale astronomiår 2009.

Ligesom ved de to foregående formørkelser bliver der tale om en såkaldt 'halvskygge-formørkelse', hvor en del af fuldmånen glider gennem Jordens halvskygge og derfor bliver en smule mørkere. Det vil være den nederste, venstre del af Månen, der kommer ind i skyggen.

Formørkelsen kan ses fra Danmark i hele sin udstrækning. Den starter kl. 01:01 dansk sommertid, topper kl. 02:39 og slutter kl. 04:17. Under formørkelsen vil Månen vandre lavt hen over den sydlige og senere sydvestlige del af himlen.

Hvis du kaster et blik på den formørkede Måne, vil du uden tvivl lægge mærke til en meget klar stjerne, der står kun ca. 10 grader øst (til venstre) for Månen. Det er dog ikke en stjerne, men Solsystemets største planet, Jupiter.

Astronomiårets sidste måneformørkelse, der indtræffer nytårsaften d. 31. december, er en delvis (partiel) måneformørkelse, hvor en del af fuldmånen kommer ind i Jordens kerneskygge. Denne formørkelse kan også ses i hele sin udstrækning.

Lavet i samarbejde med Tycho Brahe Planetarium

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcasts herunder. Du kan også findes os i din podcast-app under navnet 'Videnskab.dk Podcast'.

Videnskabsbilleder

Se de flotteste forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om det betagende billede af nordlys taget over Limfjorden her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk