Forhistoriske havkrybdyr var varmblodede
For millioner af år siden var de store krybdyr i verdenshavene varmblodede, viser ny forskning. Det har længe været en gængs hypotese, men nu har forskere fra Frankrig og Danmark for første gang bekræftet formodningen.

Platypterygius tilhørte ichtyosaurerne og levede i den tidlige Kridttid for cirka 100 millioner år siden. (Illustration: Alain Bénéteau)

For mange millioner år siden, mens dinosaurerne regerede på landjorden, var verdenshavene fyldt med store rovøgler.

De store havkrybdyr kom fra en anden gren på livets stamtræ end dinosaurerne, men deres størrelse var ikke desto mindre skræmmende.

Nu har franske forskere påvist endnu et fællestræk hos de forhistoriske kæmpedyr. I modsætning til nulevende krybdyr var de store krybdyr i havet nemlig varmblodede ligesom dinosaurerne.

»Vi har som de første demonstreret, at tre forskellige udviklingslinjer hos krybdyrene var varmblodede,« fortæller Gilles Cuny, der er lektor i vertebratpalæontologi ved Statens Naturhistoriske Museum, Københavns Universitet.

Han er medforfatter på artiklen, der netop er publiceret i det anerkendte tidsskrift Science.

Resultaterne er egentlig ikke overraskende, siger Gilles Cuny.

Fakta

VIDSTE DU

Plesiosaurer og ichtyosaurer kaldes også henholdsvis svaneøgler og fiskeøgler.

»Mange videnskabsmænd har længe ment, at de store krybdyr matte have været varmblodede på en eller anden måde. Tidligere var det kun en hypotese, vi er bare de første til at demonstrere det,« siger han og understreger, at det meste af arbejdet blev udført af en ph.d. studerende ved University Lyon 1 i Frankrig.

Tager lang tid at udvikle varmblodethed

To af de tre forhistoriske øgler, Plesiosaurer og Ichtyosaurer var fuldstændig varmblodede og dermed i stand til at holde en stabil kropstemperatur uanset temperaturen i vandet. Det sidste krybdyr Mosasaur var kun delvist varmblodet, hvilket betød, at dens kropstemperatur var mere ustabil og stadig ændrede sig lidt i forhold til vandets temperatur.

»Ichtyosaurer og Plesiosaurer opstod i tidlig trias for cirka 240-250 millioner år siden, så de havde lang tid til at tilpasse sig livet i havet. Mosasaurer dukkede først op i kridttiden for cirka 90 millioner år siden,« siger Gilles Cuny.

»Det ser således ud til, at det tager lang tid at udvikle fuld varmblodethed, og det kunne mosasaurerne ikke nå, inden den uddøde i slutningen af Kridttiden,« siger han.

Fortidens vandtemperatur var udfordringen

Et af problemerne ved undersøgelsen var at bestemme vandtemperaturen i de områder, hvor de store dyr levede for 100 millioner år siden.

»Vores problem var at sammenligne dyrenes temperatur med vandet omkring dem, men vi løste ved at undersøge små fisk. Vi ved, at små fisk i dag er koldblodede, og deres temperatur er cirka den samme som vandet, de lever i,« fortæller Gilles Cuny.

»Vi testede derfor små fisk fra samme tid som krybdyrene og fik dermed vandtemperaturen fra dengang,« siger han.

Det viste sig, at krybdyrenes temperatur i det varme vand nær ækvator var mellem 35 og 39° C, men i det kolde vand længere nordpå, hvor fiskenes temperatur kom helt ned på næsten 12° C, var krybdyrenes stadig den samme.

Kunne sprede sig over større områder

Den umiddelbare fordel ved at udvikle varmblodethed for de gamle kæmpedyr var muligheden for at jage i langt større områder end tidligere.

»De kunne overleve i koldt såvel som varmt vand,« siger Gilles Cuny.

»Det betød, at de kunne leve i områder, hvor der ikke var nogen andre store rovdyr og dermed undgå konkurrence fra tidens store fisk. En anden fordel var, at disse dyr formodentlig var bedre til at dykke meget dybt ned i vandet ligesom for eksempel kaskelothvalen i dag,« forklarer han.

Ved udgangen af Kridttiden for 65 millioner år siden uddøde de store havøgler, og deres plads blev efterhånden overtaget af pattedyrene.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.





Det sker