Forhistorisk rovdyr får levetiden forlænget
Nyt fossilfund forlænger levetiden for Kambriums mest glubske rovdyr

Anomalocarididerne bliver fremstillet som aggressive og grufulde rovdyr, der flåede alle ting i stykker. Foto: Espen Horn, Wikipedia

Anomalocarididerne bliver fremstillet som aggressive og grufulde rovdyr, der flåede alle ting i stykker. Foto: Espen Horn, Wikipedia

Et af de mest glubske rovdyr fra den kambriske periode har fået ændret sin historie.

Hidtil har forskere troet, at dyregruppen uddøde for 500 millioner år siden, ved slutningen af Kambrium, men et nyt fossil-fund i Marokko viser, at de levede mere end 30 millioner år længere, skriver Nature.

Et bizart rovdyr

I begyndelsen af den Kambriske periode eksploderede livet i havene, og et af de dyr der opstod, var et mærkeligt udseende dyr med to fangarme på hovedet, en flad leddelt krop og en mund med form som en ananasring.

Anomalocarididerne er så bizarre at se på, at det tog lang tid før palæontologer fandt ud af at stykke dyret rigtigt sammen.

Gennem tiden har forskellige dele af dyret været katagoriseret som at tilhøre andre dyr som rejer, søagurker, vandmænd og arthropoder.

Først i 1985 indså man, at disse forskellige dele tilhørte ét og samme dyr, skriver Nature.

Anomalocarididerne var mærkelige at se på, med to fangarme på hovedet, en flad leddelt krop og mund med form som en ananasring. Foto: Espen Horn, Wikipedia

Fossilet blev opdaget i 2009 i det sydøstlige Marokko i nogle klipper, som blev dannet i perioden Ordovicium for omkring 488-472 millioner år siden.

»Anomalocarididerne bliver fremstillet som aggressive og grufulde rovdyr, der flåede alle ting i stykker. Der er ingen tvivl om, at nogen af dem virkelig var sådan,« siger palæontolog og medforfatter Peter Van Roy til Nature

»Denne opdagelse viser, at anomalocarididerne levede meget længere, og at de var meget succesfulde rovdyr i toppen af fødekæden.«

Nature skriver, at fossilfund fra andre dele af verdenen viser, at anomalocarididerne antog mange former og størrelser, og at havdyrene var spredt ud over det meste af kloden.

Således er der fundet anomalocaridider i hvad der nu er Europa, USA, Australien og Kina.

Klipperne i Marokko gemmer dog på mindst et eksemplar, der er mere end en meter lang. Dette er mere end dobbelt så langt som de største af slagsen fra den kambriske periode.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte, døde og vaccinationer i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk