Forhistorisk edderkop i knivskarpt portræt
En kæmpekrabbe-edderkop i en klump historisk rav, viser sit sande ansigt for første gang i 49 millioner år.

Den 49 millioner år gamle kæmpekrabbe-edderkop fremstår i i superb opløsning, takket være en ny avanceret analysemetode. Foto: The University of Manchester

Den 49 millioner år gamle kæmpekrabbe-edderkop fremstår i i superb opløsning, takket være en ny avanceret analysemetode. Foto: The University of Manchester

En 49 millioner år gammel edderkop viser nu sit fascinerende ansigt frem.

Edderkoppen er indesluttet i en historisk klump rav fra Østersø-området, og ravklumpen er en del af den berømte Berendt-samling fra Berlins Naturhistoriske Museum.

Skjult i historisk rav

Edderkoppen har dog hidtil været svær at undersøge, da ravklumpen den befinder sig i, er mørk og revnet.

Det oprindeligt gyldne og gennemsigtige rav oxiderer nemlig i kontakten med luftens ilt, og materialet bliver med tiden mørkt og uigennemsigtigt.

Men en ny avanceret CT-skanningsmetode afslører dyrets hidtil skjulte detaljer. Engelske og tyske forskere har med denne metode skabt opsigtsvækkende 3-dimensionelle billeder og film. 

Billederne viser, at edderkoppen er en kæmpekrabbe-edderkop, en type som nogle steder kan blive op til 30 centimeter – på størrelse med et lagkagefad.

Knivskarpe detaljer

Giftkroge, kæber og palper, hvert eneste lille hår, hver eneste lille mikroskopiske detalje fremstår gysende skarpt og i 3D.

Billederne er offentliggjort i seneste nummer af det tyske tidsskrift Naturwissenschaften

I første omgang var forskerne i tvivl, om det virkelig kunne være en kæmpekrabbe-edderkop, som gemte sig i ravklumpen.

Kæmpekrabbe-edderkoppen tilhører nemlig en gruppe af store, aktive og stærke edderkopper, som derfor næsten aldrig bliver fanget i harpiks. Men de nye billeder bekræfter, at edderkoppen virkelig tilhører denne familie.

»Det er ikke første gang, at denne analysemetode bliver brugt på denne måde, men det har hidtil været brugt på friskt indsamlet materiale,« fortæller ph.d og postdoc Efrat Gavish Regev, som forsker i edderkopper hos professor Nikolaj Scharff på Zoologisk Museum i København. 

»Det er fantastiske billeder,« medgiver Efrat Gavish Regev.

Giftkroge, kæber, palper, de otte øjne, hvert eneste lille hår, hver eneste lille mikroskopiske detalje fremstår gysende skarpt og i 3D. Foto: The University of Manchester

»Billederne giver forskerne mulighed for at studere detaljer i fossilerne, som er nødvendige at se, når man skal klassificere dyrene.«

»Den omtalte edderkop stammer fra midten af Eocæn, som er tiden fra 44 til 49 millioner år siden, men det ældste edderkoppefossil i rav man har kendskab til, stammer helt tilbage til Kridttiden.«

Efrat Gavish Regev fortæller, at der i øjeblikket eksisterer 1109 edderkoppearter i 85 slægter inden for kæmpekrabbe-edderkoppefamilien.

››Inden for denne edderkoppefamilie har vi i Danmark kun smaragd-edderkoppen,« oplyser forskeren.

››Smaragd-edderkoppen findes i Øst-, Vest- og Nordjylland, på Lolland, Falster og Møn, Nordøstsjælland og tidligere på Fyn og Bornholm.«

 

Georg Karl Berendt (1790 -1850) var en tysk fysiker og palæontolog fra universitetet i Königsberg. Hans berømte ravsamling fra Østersøen omfatter 4216 eksemplarer af ravklumper med rester af planter, insekter, edderkopper og tusindben. 
Samlingen inkluderer nogle af de ældste edderkopper fra familien Kæmpekrabbeedderkop, som man har fundet. Nogle af de første beskrivelser af fossile edderkopper er også fra denne ravsamling. 
 

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.



Det sker