Følg sælerne på nettet
Nu kan du følge sælens hverdag via internettet. Forskere fra Danmarks Miljøundersøgelser har åbnet et nyt vindue til forskningsverdenen.

»Sæler i cyberspace. Hvorfor nu det?« Seniorforsker Jonas Teilmann fra Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) og hans kollegaer har arbejdet med spættede sæler i flere år.

Ved hjælp af blandt andet satellitmærkning har de fået stor viden om deres færden. Men mærkningen kræver direkte kontakt med sælerne, og det er ikke altid hensigtsmæssigt, specielt ikke når man også forsøger at blive klogere på deres uforstyrrede adfærd.

Aggressive gråsæler

Derfor har forskerne nu opsat to webkameraer i fyrtårnet på Anholt, så de har mulighed for at følge sælerne uden at forstyrre dem.

Ved at studere sælerne på denne måde kan de for eksempel se, hvordan de reagerer på forstyrrelser fra skibe, fly og folk, der går i reservatet. Og også fra andre sæler. De senere år er gråsælen nemlig begyndt at yngle i Danmark.

Gråsælen er både større og mere aggressiv end den spættede sæl, og kameraerne gør det muligt at studere de to sælarter samtidig, og på den måde få yderligere viden om, hvordan de reagerer på hinanden.

Sælforskning er ikke for tøsedrenge

Når Jonas Teilmann og hans kollega Rune Dietz sammen med ph.d. studerende Signe May Andersen skal i felten og arbejde, bliver det ofte til sene aftener og tidlige morgener.

At indfange en sæl, der både er hurtig og snu, er bestemt ikke nemt. Arbejdet kræver en god portion tålmodighed og er ikke for tøsedrenge, for sæler har det med at forsvare sig.

Satellitsender limet fast på hovedet

Når en sæl endelig går i flydegarnet, skal forskerne handle hurtigt. Sælen skal op i båden, samtidig med at garnet skal fjernes.

»De fleste sæler synes ikke det er sjovt at blive fanget og de er lynhurtige til at bide, hvis de ser en hånd i deres synsfelt. Så det er en fin balance at være skånsom mod sælen, samtidig med at man skal holde den fast så ingen kommer til skade« siger Jonas Teilmann.

På land limer forskerne satellitsenderen fast i pelsen på sælens hoved. Hver gang sælen kommer op til overfladen, vil senderen komme fri af vandet, og en satellit kan opfange signalet.

Falder af om sommeren

Positionen fra senderen bliver overført til forskernes computer, og derved kan de indtegne og analysere sælernes færden. Senderen bliver under normale omstændigheder limet på i efteråret. Omkring juli/august falder den af igen, når sælen skifter pels. Gennem årene er det lykkes holdet at få sat satellitsendere på i alt 27 dyr.

Sælpest: En uløst gåde

Én af de gåder, forskerne håber på at kunne løse ved at observere sælernes liv og færden, er hvorfor virusepidemier først bryder ud på Anholt. I 1988 og igen i 2002 blev de spættede sæler ramt af den dødelige, mæslingelignende virus kaldet sælpest.

I begge tilfælde blev bestanden af spættede sæler i Danmark på ganske få måneder halveret. Sygdommen påvirkede alle sælerne i Europa, men underligt nok blev de første syge sæler hver gang fundet på Anholt.

Også i 2007 blev sælerne ramt af en virus, men denne gang af en anden type, der heldigvis ramte et mindre antal sæler. Forskerne mener derfor, at nøglen til forklaringen på sygdomsudbruddene må kunne findes hos sælerne på Anholt.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om de utrolige billeder af Jupiter her.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk