Hvem har ikke prøvet at fodre fuglene?

Umiddelbart er det en meget uskyldig og barmhjertig handling, ikke mindst om vinteren, hvor de stakkels fugle fryser og sulter.

Men selv om det lader til at være enkelt og uskyldigt, når vi giver vores pibende små venner en hjælpende bid brød, kan det faktisk have store konsekvenser for fuglene og, ikke mindst, deres efterkommere. For blot ved at fodre fuglene kan vi mennesker ende med at påvirke deres evolutionære udvikling.

Det er blevet påvist i et tysk-canadisk forskningsprojekt, som netop er blevet offentliggjort i tidsskriftet Current Biology.

England i stedet for Spanien

De fleste af forskerne er ansat på Freiburg Universitet i det sydvestlige Tyskland, og de skulle ikke langt for at finde forsøgsfuglene. Forskerne har nemlig valgt at koncentrere deres arbejde om lokale munkefugle.

Hver vinter flyver de fleste munke fra Freiburg sydvestpå til varmere omgivelser i Spanien, hvor de kan klare sig med at spise frugt, som udgør 95% af deres vinterlige måltid. Men nogle af munkene overvintrer et helt andet sted.

Engang imellem sker det, at en gruppe fugle tager fejl af retningen og lander et helt andet sted end der, hvor de var på vej til. I 1960erne var der således nogle tyske munke, som fløj nordvestpå i stedet for sydvestpå og ramte engelsk jord i stedet for spansk.

En af de flotte munke, som forskerne har undersøgt. (Foto: Beat Walser)

Sådan en bommert er ikke helt ualmindelig i fuglenes verden. Det mere ualmindelige har de engelske borgere sørget for.

»Det mest sandsynlige er, at fuglebestanden, som kom til England, overlevede rent tilfældigt, fordi menneskerne stillede mad til rådighed for dem, og fordi fugletrækket ikke var så langt og stressende. Derefter var det genetisk forudbestemt, at deres afkom også træk nordvestpå,« fortæller en af hjernerne bag undersøgelsen, Martin Schaefer, til videnskab.dk.

Siden har cirka 30 generationer munke fløjet nordvestpå til England, hvor omkring 10% af alle munke fra Sydtyskland overvintrer i dag.

Rundere vinger og længere næb

Men hvad har det egentlig at gøre med evolutionen?

Sagen er, at efter kun 30 generationer er munkene, som overvintrer i England, begyndt at udvikle sig i en anden retning i forhold til munkene, der overvintrer i Spanien. Deres kroppe er simpelthen begyndt at tilpasse sig deres vinterlige omgivelser.

For eksempel er deres vinger blevet rundere, hvilket sikrer dem en bedre manøvredygtighed. Det har været muligt, fordi ruten til England er væsentlig kortere end ruten til Spanien, og derfor behøver munkene ikke længere have de spidse vinger, som er mere effektive ved høje hastigheder og især forekommer hos fugle, der skal flyve langt. Som for eksempel munkene, der fortsat overvintrer i Spanien.

En anden evolutionær tilpasning er, at munkenes næb er blevet længere og smallere, da der ikke længere er brug for, at det skal tage sig af oliven og andre (for munke) forholdsvis store frugter. For nu skal det til gengæld helst være et godt redskab til at få fat i de forskellige slags mad, som menneskerne fodrer munkene med.

Vi påvirker evolutionens gang

Selv uskyldige handlinger som det at fodre fuglene kan påvirke bestanden på en måde, som ingen kunne have forudset for 20 år siden

At munkene har været i stand til at udvikle rundere vinger og længere næb er ifølge Martin Schaefer et stærkt bevis for, at vi mennesker blander os i dyrenes evolutionære udvikling i en langt højere grad, end vi egentlig tror.

»Selv uskyldige handlinger, som det at fodre fuglene, kan påvirke bestanden på en måde, som ingen kunne have forudset for 20 år siden,« siger Martin Schaefer,

»Munken er et forbilledligt eksempel på sådanne forandringer, for man kan se de dramatiske konsekvenser. Det er meget sandsynligt, at lignende evolutionære ændringer også forekommer hos andre arter, ligeledes som en reaktion på menneskernes indblanding.«

Vi har altså ikke kun en finger med i spillet, når vi udsætter dyrearter for fare ved at jage dem og slå dem ihjel. Selv vores mest banale aktiviteter fører til forandringerne i dyrelivet omkring os.

Engelske munke gider ikke England

Vores indflydelse er dog trods alt ikke altomfattende.

For det er påfaldende, at engelske munke ikke tager imod det tilbud om madordning, som borgere i deres land rent faktisk giver dem. I princippet kunne de sagtens overvintre hjemme i England, eftersom de tyske og østrigske munke har gjort det i flere årtier. Alligevel flyver de engelske munke sydpå hver vinter.

»Alle britiske munke trækker stadig sydpå, formentlig fordi skiftet fra at trække til ikke at trække kræver meget mere i forhold til et skifte på få grader i trækretningen,« forklarer Martin Schaefer.