Flyveøglernes varierede verden
Flyveøglerne blev ikke udkonkurreret, da fuglene dukket op. Tværtimod svarede de tilbage med at udvikle sig i forskellige retninger og specialisere sig.

Man har længe troet, at flyveøglerne, Pterosaurerne, blev udkonkurreret af fuglene, da de dukkede op for rundt regnet 150 millioner år siden.

Men et ny studie fra University of Bristol viser, at flyveøglerne klarede sig godt, da de nye konkurrenter, som for eksempel den første fugl, Archeaopteryx, dukkede op på den forhistoriske himmel.
Fra at være meget ens i både størrelse og udseende, udviklede de flyvende kæmper sig til at blive både store som giraffer – og små som mejser.

Konservativ i 70 millioner år

Forskerne, ledet af mastergradsstudenten Katy Prentice, undersøgte 50 forskellige pterosaur-arter, delt op i de to undergrupper, Pterodactyloidea og Rhamphorhynchoidea, og kortlagde slægtskabsforhold, udvikling og morfologisk udspredning for arterne.
Morfologi er i denne sammenhæng læren om kropsopbygningen i en organisme.
Resultaterne viser, at Pterosaurerne holdt sig meget konservativt, hvad angik deres udseende og størrelse, i cirka 70 millioner år, før de begyndte at eksperimentere med nye udviklingstræk.
»Pterosaurerne havde deres storhedstid for cirka 125 millioner år siden - akkurat på det tidspunkt, hvor der virkelig begyndte at komme mange og varierede fugle,« fortæller Marcello Ruta, en af vejlederne for Prentice og medforfatter på studiet, i en pressemeddelelse fra universitetet.

Aerodynamisk eller tillokkende?

Det var især ved hovedformen, at variationen viste sig, skriver forskerne.
Illustrationen, der afbilleder 9 forskellige arter, viser forskellen i kranierne hos Pterodactyloidea, som var den mest talrige og varierede undergruppe:
Nogle af arterne havde hovedpynt dannet alene af ben, mens andre havde hudmembraner over udvæksterne på næbbet eller baghovedet. Muligvis var membranerne meget farverige lige som nutidens fugle.
Hvorfor den fantasifulde hovedpynt blev udviklet, er svært at sige. Det har været foreslået, at formen gjorde øglerne mere aerodynamiske, men undersøgelser af kranierne i en vindtunnel i 2008 viste, at ingen af formerne gav specielle fordele for flyverne.
Forskerne tror derfor, pynten blev brugt til signalisering, måske i forbindelse med valg af mage.

Fra mini til kæmpe

Også næbbene blev meget forskellige, i takt med at pterosaurarterne specialiserede sig i en mere og mere konkurrencepræget verden.
Forskerne skriver i studiet, at nogle ser ud til at være blevet frøspisere, mens andre specialiserede sig i fiskejagt, hvor andre helt mistede tænderne.
Det var særlig i den tidlige Kridttid, at Pterosaurerne fandtes i allermest varierede arter.
Her levede for eksempel øglen Tapejara imperator, som spiste det, forskerne kalder en ”usædvanlig diet” bestående af frugt og fisk – i modsætning til de fleste andre Pterosaurer, som normalt kun spiste fisk.
I den senere Kridttid fandtes der også ekstremøgler: her levede de største kendte Pterosaurer; Hatzegopteryx thambema og Quetzalcoatlus, som begge sandsynligvis havde et vingefang på 10-12 meter.
I den anden ende af skalaen var arten Anurognathus, en lillebitte insektspiser fra sen Juratid med et vingefang på omkring 30 centimeter.

Uddøde med dinosaurerne

Katy Prentice har lavet studiet i samarbejde med blandt andet professor Michael J. Benton, og studiet er publiceret i Journal of Systematic Paleontology.
»En ny gruppe dyr eller planter vil normalt forsøge alle udviklingsalternativer ganske hurtigt, så vi forventede, at Pterosaurerne gjorde det samme,« fortæller Prentice i pressemeddelelsen.«
»Men det fantastiske er, at de ikke begyndte at udvikle sig ordentlig før efter, fuglene dukkede op,« siger hun.
Flyveøglerne forsvandt for omkring 65 millioner år siden - samtidigt med, at dinosaurerne blev udryddet.
 
Fra forskning.no. Oversat af: Mette Damsgaard

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om, hvorfor denne 'sort hul'-illusion narrer din hjerne.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk